6.1 Politologisk grundkursus


Sidst redigeret: 15/8-2007   grafik   Udgave: 2006/2007 Samf 

 


6.1 Politologisk grundkursus
Fagelement: Politologisk fagelement, del af Politologisk Grundmodul

Indhold
Faget giver en bred introduktion til politologiens discipliner og område og indfører de studerende i centrale politologiske problemer og teorier, herunder med særlig vægt på demokratiteori. Faget har et specifikt fokus på danske forhold, herunder politiske og forvaltningsmæssige institutioner i Danmark og deres udvikling, og på Danmarks placering og rolle i en international kontekst. Som en del af faget gives der også en grundig introduktion til de formelle og metodiske krav, der stilles til en universitetsopgave og en introduktion til faglig informations- og litteratursøgning.

Kompetenceprofil/målbeskrivelse
Politologisk grundkursus giver den studerende:
  • en bred introduktion til politologiens centrale begreber og problemstillinger og derved et grundlæggende teoretisk fundament for studiet af demokratiske samfund
  • en bred indføring i den danske politiske tradition og historie, både i et samfundsmæssigt, politisk og forvaltningsmæssigt perspektiv
  • et grundlæggende kendskab til de primære aktører og institutioner i dansk politik, herunder EUs rolle
  • et basalt kendskab til den konkrete opbygning af den danske forvaltning og det danske demokrati
  • et grundlæggende kendskab til de primære sammenhænge Danmark indgår i internationalt, samt indsigt i de muligheder og begrænsninger, der er for Danmark som international aktør
  • basale analytiske kompetencer og træning i at anvende politologiske teorier i konkrete studier af omverdenen
  • metodiske og praktiske færdigheder i at skrive en opgave på akademisk niveau
  • en introduktion til faglig litteratur- og informationssøgning.

Kriterier for målopfyldelse
Politologisk grundkursus’ målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning generelt at kunne:
  • redegøre for hovedopfattelser i demokratiteori
  • beskrive hovedtræk i dansk statsbygning og dansk demokratihistorie, centrale træk ved udviklingen i Folketing, regering, kommunalbestyrelser, den offentlige forvaltning, politiske partier, EU’s grundlæggende institutionelle træk, dansk udenrigspolitik og Danmarks forhold til omverdenen
  • redegøre for grundlæggende teorier om politiske partier og EU
  • anvende og vurdere de tilegnede teorielementer selvstændigt i relation til empiriske problemstillinger knyttet til Danmarks historie og aktuelle problemstillinger
 og specifikt i relation til den skriftlige opgave (jf. eksamensform nedenfor): 
  • Besvarelsen skal vise, at opgavespørgsmålet er læst, forstået og fortolket.
  • Relevant pensumlitteratur skal inddrages og anvendes, og der skal inddrages relevante teoretiske elementer fra pensum i opgaven.
  • Den studerende skal disponere og strukturere besvarelsen og komme til en konklusion på opgavespørgsmålet.
  • Opgavebesvarelsen skal være argumenteret i modsætning til f.eks. at være postulerende.
  • Besvarelsen skal indeholde et korrekt noteapparat og en korrekt litteraturliste efter de retningslinjer, som studienævnet har udarbejdet; der kan anvendes et andet anerkendt notesystem, hvis det anvendes konsekvent.
Omfang
Faget udgør 10 ECTS.

Litteratur
Pensum udgør 1000 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af studienævnet.

Undervisnings- og arbejdsform
Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 56 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. I Politologisk grundkursus indgår et obligatorisk kursus i litteratur- og informationssøgning. 

Eksamensform
Faget bestås gennem udarbejdelse af en obligatorisk skriveøvelse og en afsluttende hjemmeopgave. Det er et krav, at den obligatoriske skriveøvelse er bestået, for at den afsluttende hjemmeopgave kan afleveres. Både skriveøvelse og hjemmeopgave er interne prøver, der bedømmes ”Bestået/Ikke bestået”. 

Bemærkninger
Faget udgør sammen med Politisk teori og idéhistorie førsteårsprøven.



Københavns Universitet