uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

Kandidatuddannelsen i statskundskab


Sidst redigeret: 13/10-2005   grafik   Udgave: 2005/2006 Samf 

 


Kandidatuddannelsen i statskundskab

2.2.1 Optagelse

Alle, der har bestået en bacheloruddannelse under bekendtgørelse om uddannelser i statskundskab og samfundsfag (BEK nr. 681 af 23/08/1999), eller på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikatio¬ner, optages efter ansøgning på kandidatuddannelsen i statskundskab.

2.2.2 Formålsbeskrivelse

Alle, der har bestået en bacheloruddannelse under bekendtgørelse om uddannelser i statskundskab og samfundsfag (BEK nr. 681 af 23/08/1999), eller på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikatio¬ner, optages efter ansøgning på kandidatuddannelsen i statskundskab.

2.2.3 Opbygning

Kandidatuddannelsen i statskundskab er normeret til 2 studenterårsværk (120 ECTS). Uddannelsen er opbygget med 30 ECTS pr. semester fordelt på følgende eksamener: to synopsiseksamener på henholdsvis 10 og 20 ECTS, to frie opgaver på henholdsvis 10 og 20 ECTS, tre seminarer, som hver dækker 10 ECTS og et afsluttende speciale, der dækker 30 ECTS. Skemaet nedenfor fungerer som en oversigt over eksamenerne på kandidatuddannelsen. Skemaet beskriver ikke en bestemt rækkefølge for eksamenerne, idet den studerende selv sammensætter sine semestre på baggrund af de fastlagte eksamener og de øvrige bestemmelser for uddannelsen, som er beskrevet i denne studieordning.

7. semester 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 3 seminarer = i alt 30 ECTS
8. semester 10 ECTS 20 ECTS 2 Frie opgaver = i alt 30 ECTS
9. semester 10 ECTS 20 ECTS 2 synopsiseksamener = i alt 30 ECTS
10. semester Speciale (30 ECTS)

Ud af de 90 ECTS før specialet skal mindst 60 ECTS være indenfor det politologiske fagområde, mens maksimalt 30 ECTS kan ligge indenfor det samfundsvidenskabeligt relevante fagområde. Det politologiske fagområde dækker kernefagene: Politisk teori og idéhistorie, almen og sammenlignen¬de statskundskab, forvaltning og international politik. Det samfundsvidenskabeligt relevante fagområde dækker tilstødende fagområder, og fagområder som studienævnet vurderer har relevans for den studerendes individuelle uddannelsesforløb.

For de ECTS, der ligger indenfor det politologiske fagområde, gælder der desuden det sprednings-krav, at mindst to af følgende tre områder: 1) Politisk teori & idéhistorie samt almen & sammen-lignende statskundskab, 2) forvaltning, og 3) international politik, skal være repræsenteret med minimum 10 ECTS hver.

2.2.4 Beståelseskrav og grad

For at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab kræves det for studerende indskrevet før 1.9.2004 at karaktergennemsnittet for uddannelsen skal være på mindst 6 uden oprunding, at ingen karakterer er under 5 og at prøver, der bedømmes ”bestået/ikke bestået”, skal være bestået. For studerende indskrevet pr. 1.9.2004 eller senere er kravet, at alle prøver er bestået med bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 6 eller derover.

For at bestå kandidatuddannelsen i statskundskab kræves det desuden, at faget offentlig ret er bestået som en selvstændig eksamen på kandidatuddannelsen. Dette gælder dog ikke, såfremt offentlig ret er bestået på den studerendes bacheloruddannelse i statskundskab.

På kandidatuddannelsen kan en studerende højst få godkendt fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 60 ECTS-point. Undtagelsen herfra er eksaminer bestået ved Institutterne for Statskundskab i Århus og Odense samt fag taget ved Statsvetenskaplig Institutionen, Lunds Universitet og Statsvetenskap under området ”Teknik och samhälle”, Malmö Högskola (jf. samarbejdsaftaler).” Dertil kommer, at studerende på kandidatuddannelsen højst kan få godkendt praktikophold på 30 ECTS.

Bestået kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til titlen candidatus/candidata scientiarum politicarum (cand.scient.pol.).



Københavns Universitet