1. Indledning

Følgende beskrivelse af Økonomistudiet relaterer sig til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 656 af 3. juli 2001 Bacheloruddannelsen i økonomi og Kandidatuddannelsen i økonomi (Økonomiske uddannelser) og udgør fagets studieordning som vedtaget af Økonomisk Studienævn den 18 .juni 2002 og godkendt af Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd den 15. august 2002. Denne studieordning erstatter den i januar 2002 vedtagne

De fastsatte regler vedr. eksamen relaterer sig til Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 Om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med ændringer jf. Bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002 og til Bekendtgørelse nr.513 af 22. juni 1995 om Karakterskala og anden bedømmelse under Undervisningsministeriet med ændringer jf. Bekendtgørelse nr. 890 af 22. november 1995.

Uddannelsens formål

BA-uddannelsen er et afrundet forløb, hvis sigte er at give de studerende indføring i økonomisk teori og metode på en sådan måde, at både samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger behandles på fyldestgørende vis. BA-uddannelsen består hovedsageligt af obligatorisk stof; herved erhverves viden om grundlæggende og generelle emner inden for økonomisk teori og inden for hjælpediscipliner som samfundsbeskrivelse, statistik, matematik og IT.

Økonomistudiet fører frem til den økonomiske bacheloreksamen og den økonomiske kandidateksamen. Man kan efter afsluttet BA-uddannelse vælge at forlade uddannelsen som BA. Efter at have afsluttet kandidateksamen kan man vælge enten betegnelsen cand. polit. eller cand. oecon. På engelsk betegnes de to grader henholdsvis som Bachelor of Science ( Economics) og Master of Science ( Economics). Tilladelse til at benytte disse engelske gradsbetegnelser er givet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 19. december 2001.

Optagelse på BA-studiet kræver

Fagene på 1. år:
1) Mikroøkonomi 1
2) Makroøkonomi 1
- Mikro- og makroøkonomi udbydes som to på hinanden følgende ét-semesterfag.
3) Samfundsbeskrivelse (udbydes som ét-årskursus)
4) Erhvervsøkonomi (udbydes som ét-semesterkursus)
5) Matematik (udbydes som ét-årskursus)
6) Teoretisk statistik (udbyde som ét-årskursus, der påbegyndes i 2. semester på 1. år og afsluttes 1. semester på 2. år)
7) endeligt udbydes et introducerende IT-kursus af 8 ugers varighed

Undervisningens sammensætning og omfang beskrives i Studiehåndbogen.

Obligatoriske opgaver og mødepligt
I forbindelse med undervisningen på 1. år skal der afleveres obligatoriske opgaver i alle fag, undtagen IT-kurset. Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen, at disse opgaver er besvarede og godkendte. De præcise krav i forbindelse med obligatoriske opgaver kan findes i Studiehåndbogen under de relevante fagbeskrivelser.

I fagene Samfundsbeskrivelse og Teoretisk Statistik stilles en større, fælles opgave på 1. år, 2. semester. Nærmere bestemmelser fremgår af Studiehåndbogen.

Regler for eksamenstilmelding
Studerende på 1. år skal deltage i eksamen ved udgangen af første semester efter immatrikulationstidspunktet

Eksamen på 1. år
1. årsforløbet på BA-studiet i økonomi omfatter eksamener i 1) Mikroøkonomi 1, 2) Makroøkonomi 1, 3) Samfundsbeskrivelse, 4) Erhvervsøkonomi og 5) Matematik.

Beståelseskrav, 1. år, 1. semester

Beståelseskrav, 3. år

• Ordningen gælder for de 6 fag og BA-opgaven. Fagene kan alle tages enkeltvis. Der er ingen krav om, at man skal gå til eksamen i et vist antal fag pr. eksamenstermin.
  
• 3. år er bestået, når der i de tre obligatoriske fag, tre valgfag og BA-opgaven er opnået et karaktergennemsnit på mindst 6,0 og der ikke er opnået 00 eller 03 i noget fag; i BA-opgaven skal dog opnås mindst 6. BA-uddannelsen skal bestås, før man kan påbegynde kandidatuddannelsen. Eksamen efter 3. år skal være afsluttet senest tolv semestre efter immatrikulationstidspunktet
  
• Opnås 5 i en prøve, kan denne tages om indtil BA-uddannelsen er bestået.

3. Generelt om eksamen på BA-uddannelsen

Tidspunkterne og reglerne for eksamenstilmeldingen offentliggøres i den elektroniske lektionsplan, i Universitetsavisen og på Eksamensadministrationens og studiets hjemmesider.

Eventuel afmelding skal ske senest 7 dage, før den pågældende eksamen afholdes. En for sent indgivet afmelding medfører, at man bliver anset for at være eksaminand og som følge heraf bruger et eksamensforsøg.

Med hensyn til klager over eksamen henvises til Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 Om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med ændringer jf. Bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, der er optrykt i "Regler om eksamen" som er udgivet af Det samfundsvidenskabelige Fakultet ; reglerne findes tillige i Studiehåndbogen.

Tredje, fjerde og femte gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, dvs. en prøve uden ekstern censur, kan den studerende forlange at blive bedømt af en ekstern censor. Studienævnet kan godkende, at den studerende indstiller sig til eksamen i en fjerde eksamenstermin, når der foreligger usædvanlige forhold.

Der kan afholdes eksamener ved danske repræsentationer i udlandet jf. bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, § 11 a og b.

Universitetet kan i øvrigt dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat for afholdelse af studiets eksamener, når der foreligger usædvanlige forhold.

4. Studiets afslutning

BA-uddannelsen er bestået, når eksamen efter 3. år er bestået.

Blokdispensation
Studerende, der kun mangler få studieelementer i at færdiggøre deres BA-uddannelse, kan efter ansøgning til Økonomisk Studienævn få tilladelse få tilladelse til at gå til eksamen i fag på kandidatstudiet. Som udgangspunkt kan man få tilladelse - på studiet betegnet en "blokdispensation" - til at læse i alt tre fag på et semester. Hvis en studerende efter at have modtaget en sådan dispensation i den nærmest forestående eksamenstermin ikke samlet består sin BA-uddannelse, så kan man kun forvente i et efterfølgende semester at modtage en ny blokdispensation, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder.

Kun hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder kan der gives blokdispensation til at læse mere end tre fag på et semester.

5. Studieordningen for kandidatuddannelsen

Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsens formål er i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen at sikre de studerende mulighed for fortsat dygtiggørelse og specialisering inden for økonomisk og statistisk teori og anvendelse og for at beskæftige sig med andre samfundsvidenskabelige discipliner.

Kandidatuddannelsen er normeret til to år og består af syv eller otte kandidatfag (herunder de i BA-studieordningen omtalte kategori 1-fag), to eller tre økonomiske øvelser og et afsluttende speciale. Der er mulighed for at få afløsning for nogle af de otte enkeltprøver i form af enten afløsningsopgaver eller ved deltagelse i et eller flere frie seminarer. Se nærmere herom under beskrivelserne af disse undervisningsformer.

Optagelse på kandidatuddannelsen kræver:

• En bestået BA-uddannelse i økonomi eller tilsvarende, jf. oplysningerne i Meritkataloget
  
• Det er ligeledes en betingelse for optagelse på kandidatuddannelsen, at den studerende har faglige forudsætninger, der modsvarer dem, der opnås ved gennemførelse af BA-uddannelsen i økonomi ved Københavns Universitet. Disse regler er beskrevet nærmere i Studiehåndbogens merit-katalog.

5.1 Fag på kandidatuddannelsen

Kandidatfagene er opdelt i tre typer: (1) garanterede fag, som er centrale indenfor økonomisk teori og som udbydes regelmæssigt, (2) andre fag; det er fag, der forudsætter kendskab til grundfagenes pensum samt fag, der overbygger andre kandidatfag og (3) endelig valgfagene fra 3. år. Hvis der ved et semesters begyndelse er under 7 deltagere til undervisningen i et kandidatfag, så aflyses eller omlægges undervisningen.

I Studiehåndbogen kan man finde udførlige fag- og pensumbeskrivelser. Umiddelbart før hvert semester offentliggøres fagudbudet i den elektroniske lektionsplan.

Individuelt pensum
Udover at følge et fag på kandidatuddannelsen med standardpensum er det muligt at aftale et individuelt pensum med det pågældende fags lærer. Det individuelle pensums vægt og anvendte eksamensform aftales ligeledes med underviseren. Undervisning med individuelt pensum forudsætter normalt, at den studerende forud har deltaget i basal undervisning på det pågældende fagområde.

Ønsker man individuelt pensum med en karaktervægt, der er højere end 16 ECTS-point, skal studienævnets tilladelse først indhentes. Emnekredsene fra kandidatfagsoversigten er ikke afgrænsende for individuelt pensum. Kategori 1-fagene kan ikke følges med individuelt pensum, kun med standardpensum.

Ved eksamen i individuelt pensum har studienævnet besluttet, at i det tilfælde, hvor den studerende ønsker, at karakteren fra en særskilt eksamen i udvidet pensum skal figurere på kandidatbeviset, så skal karakteren fra eksamen i standardpensum også optræde på det endelige bevis. Det er dog muligt at gå de enkelte prøver om hver for sig.

5.2 Økonomiske øvelser

På kandidatuddannelsen skal den studerende deltage i to eller tre rækker af økonomiske øvelser. Studienævnet beslutter forud for hvert semester, hvilke øvelser, der udbydes i det kommende semester. Dette sker på baggrund af forslag fra lærere og studerende. Fristen for forslag, tilmelding og bekræftelse af øvelser fremgår hvert semester af den elektroniske lektionsplan.

Der er mødepligt ved deltagelse i en øvelsesrække, således at man normalt kun to gange, og kun efter afbud til underviseren, kan udeblive fra en øvelse.

Med hensyn til opgavens omfang og regler om skriftlige fremstillinger henvises til Studiehåndbogen.

5.3 Afløsningsopgaver

En afløsningsopgave skrives normalt som erstatning for eksamen i et fag eller i forlængelse af et eller flere kandidatfag.

Afløsningsopgaver er normalt af et omfang svarende til 4, 8, 12 eller 16 ECTS-point. Højere ECTS-vægt i en afløsningsopgave kræver studienævnets godkendelse. Med hensyn til omfanget af afløsningsopgaver henvises til Studiehåndbogen.

Titlen på afløsningsopgaven og oplysning om opgavens ECTS-værdi indleveres af vejlederen til Økonomisk Instituts kontor. Dette skal foregå senest seks uger før det påtænkte afleveringstidspunkt. En afløsningsopgave vil være bedømt senest to måneder efter afleveringen, idet der følges samme regler som for økonomiske øvelser.

Emnet for afløsningsopgaven kan vælges frit, men skal godkendes af en fast ansat medarbejder ved Økonomisk Institut eller en ekstern lektor. Det forventes at emnet på den ene side har berøring med og på den anden side også at ligge ud over standardpensum for de relevante fag. Derudover kan afløsningsopgaven gå på tværs af fagenes emneområder.

Regler vedr. omfang, formkrav og afleveringsfrister fremgår af Studiehåndbogen.

5.4 Frie seminarer

Frie seminarer gælder som erstatning for og supplement til kandidatfag og tæller hver 8 ECTS- points. Man kan maksimalt afløse to kandidatfag med frie seminarer.

I første halvdel af semesteret udbydes undervisning inden for seminarets emneområde. I anden halvdel udarbejder de studerende - enkeltvis eller i grupper - en skriftlig opgave. Opgaverne afleveres ved semesterets afslutning, hvorefter de bedømmes. Den samlede karakter i et frit seminar består af et gennemsnit af karakteren for den skriftlige opgave og karakteren opnået i en efterfølgende eksamen i seminarets pensum. Pensum offentliggøres ved påbegyndelsen af semesteret.

Regler vedr. omfang og formkrav fremgår af Studiehåndbogen.

5.5 Specialet

Specialet er den afsluttende opgave på kandidatuddannelsen. Specialet, der tæller 40 ECTS-points, er en selvstændig skriftlig opgave inden for et samfundsvidenskabeligt område.

Titlen på opgaven skal senest to måneder før afleveringen være indført i Studiets opgaveprotokol. Indskrivningen foretages af vejlederen, som kan være en fastansat medarbejder ved Økonomisk Institut eller en ekstern lektor. Studienævnet kan godkende, at specialer kan vejledes af andre. Efter indskrivning kan titlen ikke ændres, uden at der foretages en ny indskrivning.

Specialer kan afleveres, når de studerende måtte ønske det. Man kan påregne at få sin bedømmelse efter to måneder, idet dog "uret sættes i stå" i perioderne 1. juli - 15. august og 20. december til 5. januar.

Specialer bedømmes af vejlederen og en censor; Studielederen kan bestemme - efter indstilling fra vejlederen - at der skal udpeges en 2. læser blandt underviserne på Økonomisk Institut eller blandt de eksterne lektorer ved Økonomisk Studienævn. På samme måde kan censorformanden bestemme, at der til en opgave skal udpeges en ekstra censor. 2. læser og ekstra censor udpeges, når faglige forhold taler herfor.

Efter aflevering af specialet og inden bedømmelsen afholdes et mundtligt specialeforsvar, hvis forløb indgår i den samlede bedømmelse af specialet.

Ved bedømmelsen af specialet vejer det faglige indhold tungest, men de studerendes stave- og formuleringsevne indgår også, når opgaven har været forfattet på dansk.

Regler vedr. omfang, formkrav, afleveringstidspunkter, afleveringsfrist og mundtlig specialeforsvar fremgår af Studiehåndbogen. I usædvanlige tilfælde kan Studienævnet dispensere for disse regler. Et speciale skal altid være forsynet med et resumé, der skal været forfattet på engelsk. Resuméet indgår i bedømmelsen af specialet. Den studerende kan efter eget valg skrive det øvrige speciale på dansk (eller norsk eller svensk) eller engelsk.

6. Eksamen på kandidatuddannelsen

Regler for eksamenstilmelding
Tidspunkterne og reglerne for eksamenstilmeldingen offentliggøres i den elektroniske lektionsplan, i Universitetsavisen og på Eksamensadministrationens og studiets hjemmesider.

Man kan - jf. Eksamensbekendtgørelsen - højst indstille sig til eksamen i et fag på kandidatstudiet i tre eksamensterminer. Studienævnet kan godkende, at den studerende indstiller sig til eksamen i en fjerde eksamenstermin, når der foreligger usædvanlige forhold.

Universitetet kan i øvrigt dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat for afholdelse af studiets eksamener, når der foreligger usædvanlige forhold.

Eksamen i kandidatfag
Der afholdes eksamen i fag på kandidatuddannelsen efter afslutningen af hvert semester, dvs. i januar og juni måned, men man skal være opmærksom på, at der kun afholdes eksamen i et kandidatfag, hvis der har været udbudt undervisning i faget inden for de tre forudgående semestre.

Man har adgang til at blive eksamineret ved de tre først efterfølgende eksamensterminer i det pensum, som undervisningen i et fag har været tilrettelagt efter, med mindre der har været udbudt undervisning i faget med nyt pensum i mellemtiden.

Beståelseskrav, kandidatstudiet

• Kandidatuddannelsen er bestået, når man i de syv eller otte kandidatfag / frie seminarer, to eller tre øvelser og specialet har et karaktergennemsnit på mindst 6,0 og intet 00 eller 03. Det er ligeledes en betingelse, at der i specialet er opnået mindst 6 og man har mindst 6,0 i gennemsnit af karaktererne for fag, frie seminarer og økonomiske øvelser.
  
• Har den studerende opnået karakteren 6 eller derover ved en prøve, kan denne ikke tages om.

Generelt om eksamen
Eventuel afmelding skal ske senest 7 dage, før den pågældende eksamen starter. En for sent indgivet afmelding medfører, at man bliver anset for at være eksaminand og som følge heraf bruger et eksamensforsøg.

Med hensyn til klager over eksamen henvises til Bekendtgørelse nr. 1021 af 20. november 2000 Om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med ændringer jf. Bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, der er optrykt i "Regler om eksamen" som er udgivet af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet; reglerne findes tillige i Studiehåndbogen.

Tredje, fjerde og femte gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, dvs. en prøve uden ekstern censur, kan den studerende forlange at blive bedømt af en ekstern censor.

Der kan afholdes eksamener ved danske repræsentationer i udlandet jf. bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002, § 11 a og b.

Universitetet kan i øvrigt dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat for afholdelse af studiets eksamener, når der foreligger usædvanlige forhold.

7 Ikrafttræden

Denne studieordning, der alene er ændret i forhold til studieordningen fra januar 2002 hvad angår indretningen af bachelorstudiets 2. år, træder i kraft 1. september 2002, og gælder for alle studerende indskrevet på bacheloruddannelsen efter denne dag og studerende på kandidatuddannelse indskrevet efter 1. juli 2002.

8 Overgangsordning - gamle studieordningen ophæves.

1999-studieordningen eller tidligere studieordninger vil blive ophævet efter følgende regler:
Studerende på bacheloruddannelsen skal have bestået:

• 1. år senest 31. august 2002.
• 2. år senest 31. august 2003.
• bacheloruddannelsen senest 31. august 2004.
• Studerende på kandidatuddannelse skal senest have afsluttet deres uddannelse 31. august 2004.

Ligeledes som et led i denne tilpasning, så udvides valgfagene på 3. år under 1999-studieordningen ( og under tidligere studieordninger) til at omfatte alle de i 2001-BA-studieordningen omtalte kategori 1-fag. Disse studerende under ældre studieordninger kan også vælge fagene Regnskabsanalyse og Virksomhedens finansiering og incitamenter . Formålet med dette er at sikre, at den nye studieordnings forbedringer hurtigt får virkning for de studerende.

For studerende, der påbegynder 3. år 1. september 2002 eller senere, skal ikke læse Videnskabsteori som obligatorisk fag. Disse studerende har således tre obligatorisk fag, nemlig International Økonomi, Industriøkonomi og Økonomisk Politik. Tilsvarende skal læses 4 valgfri fag, hvoraf Videnskabsteori kan læses som grundfag, hvis faget ikke allerede er læst på 2. år.

Tilpasning af Januar 2002-studieordningen
Studieordningen af januar 2002 tilpasses således, at det hidtidige fag Mikro 2 opdeles i to fag: 1. Markeder og Velfærd og 2. Beslutninger og Strategi. Hver af disse nye fag tildeles vægten 7 ECTS-points. Eksamensforløbet bliver som beskrevet ovenfor.

Denne tilpasning får virkning for studerende, der påbegynder 2. år 1. september 2002 eller senere.