|
| Udgave: |
Forår 2013 Hum |
| Tilvalgskode: |
Se under Formål |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Alexandre Patrick C. Bernier, e-mail: bernier@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Forår 2013 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Onsdag den 6.februar 2013, tid: 9-11, lok.: 17.1.20 |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning /seminar |
| Formål: |
Kurset kan fortrinsvis anvendes som enten Modul I: Alment historisk område; Modul II: Historiske periodestudier; Modul IV: Historisk-samfundsvidenskabeligt tema; Modul V: Kulturhistorisk tema
Periode: efter 1914
Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen.
Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501E] (15 ECTS)
Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511E] (15 ECTS)
Tilvalgsstudiet på BA-niveau, 2007-ordningen. |
| Indhold: |
Frankrig har gennemgået omfattende forandringer siden 2. Verdenskrigs afslutning. Efter 1945 var landet som førende kolonimagt stærkt svækket. Indenrigspolitisk var Frankrig frem til slutningen af 1950erne præget af et ustabilt parlamentarisk styre, der bl.a. resulterede i lav økonomisk vækst og manglende evne til at håndtere afkoloniseringsspørgsmålet. På trods af ubestridelige udenrigspolitiske successer med f.eks. initiativet til det europæiske integrationsprojekt (Det europæiske Kul og Stål Fællesskab (EKSF) i 1950 og De europæiske Fællesskaber (EF) i 1957) stod den fjerde Republik i slutningen af 1950erne overfor flere tilsyneladende uløselige problemer. Frankrig var på den ene side ikke rustet til deltagelse i udviklingen af det europæiske fællesmarked fastlagt i Rom-traktaterne og på den anden side var man i Algeriet havnet i en blodig borgerkrig, der drænede Frankrig økonomisk og menneskeligt. På randen af et militært kup trådte den gamle modstandshelt general Charles de Gaulle til og indførte den Femte Republik med et stærkt præsident styre.
I 1960’erne orienterede den Femte Republik sig mod en liberaliseret markedsøkonomi i rammerne af det europæiske samarbejde til trods for, at de Gaulle ikke havde meget til overs for den europæiske integrations politiske aspekter. Udenrigspolitisk lagde det gaullistiske styre grunden til en USA-kritisk politik og udviklede en åben dialog med østblokken. Denne kurs var fortsat gældende under gaullisten Georges Pompidou i første halvdel af 1970’erne. Men Pompidou var også en pragmatiker, der åbnede op for Fællesskabets første udvidelse (Danmark, Storbritannien og Irland i 1972) samtidig med at han satte i gang et stort moderniserings- og industrialiseringsproces på hjemmefronten. Hans tidlige død i 1974 bragte gaullisternes greb på magten til ende, hvilket indenrigspolitisk udmøntede sig i et mere liberalt samfund, der gennemgik et hastigt moderniseringsproces. Den næste præsident Valéry Giscard d’Estaing, fornyede det fransk-tyske venskab og tog banebrydende initiativer på europæisk plan (regelmæssige møder mellem statsleder, direkte valg til Europa-Parlamentet, etc.…). Ankomsten af den femte Republiks første socialistisk regering i 1981 markerede i første omgang et brud med Frankrigs liberale tilgang til markedsøkonomien men “Mitterrandisme“ påvirkede også fransk kultur og diplomati. Alvorlige indenrigspolitisk og økonomiske problemer tvang Mitterrand til igen at vende sig mod det europæiske samarbejde samtidig med at der udvikledes nye kritiske følelser i det franske samfund overfor det europæiske projekt. Dette skulle blandt andet give sig udslag i et spinkelt flertal til fordel for Maastricht-traktaten i Frankrig i 1992.
Det er formålet med kurset at give et overblik over de vigtigste begivenheder i denne udvikling. Der vil blive lagt vægt på at give en indføring i de vigtigste forskningsdiskussioner inden for denne periode. Indenrigspolitiske problemstillinger er bl.a. kolonitidens forfald, baggrunden for gaullisme, opbyggelsen af velfærdstaten og "1968". Udenrigspolitisk er de vigtigste problemstillinger årsagerne til den gaullistiske tredje vej, europæiseringen af Frankrig og forholdet til både Tyskland og de europæiske institutioner.
Der vil desuden blive givet en generel indføring i den historiografiske udvikling, det franske politiske system, den sociale og økonomiske udvikling, samt fransk selvopfattelse og myter (idéen om Frankrig som en “nation à part“)
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• have viden og overblik over Frankrigs indenrigs- og udenrigspolitiske udvikling siden 1945
• have kendskab til de vigtigste problemstillinger og forklaringsmodeller
• have generel baggrundsviden om den franske samfundsudvikling og det politiske system
• have kendskab til og evne med at arbejde med de vigtigste historiske værker, monografier, artikler og kilder
• have mulighed for at vurdere og vægte de centrale forklaringer om perioden
• have indsigt i de vigtigste synteser og relevante teorier om perioden |
| Litteratur: |
Der er mulighed for at orientere sig bredt med de følgende værker:
- Jean-Pierre Rioux: The Fourth Republic, 1944-1958. (The Cambridge History of Modern France). Cambridge University Press, 1989.
- Serge Berstein: The Republic of de Gaulle, 1958-1969. (The Cambridge History of Modern France). Cambridge University Press, 2006.
- Serge Berstein & Rioux, Jean-Pierre: The Pompidou Years, 1969-1974. (The Cambridge History of Modern France). Cambridge University Press, 2000.
- Mairi Maclean: The Mitterrand Years. Legacy and Evaluation. St. Martin’s press, 1998.
- James F. McMilllan: Modern France 1880-2002. Oxford University Press, 2003.
- Alain Guyomarch, Machin, Howard & Ritchie, Ella: France in the European Union. (The European Union Series). Palgrave Macmillan, 1998.
Ved kursets start vil der blive bestemt, hvilke bøger skal anvendes som grundbøger Desuden vil der blive anvendt uddrag fra monografier, videnskabelige artikler og kilder. |
| Tilmelding: |
Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet:
[Blanketnavn for kandidatstuderende: Historie, Modul I-VI, KA, Forår 2013]
[Blanketnavn for bachelorstuderende: Historie, Tilvalg på eget grundfag, Modul T4 og T5, Foråret 2013]
Ordinær tilmeldingsperiode: 15. november til 3. december.
Eftertilmeldingsperiode: 28. januar – 11. februar.
Der skal vælges eksamenstype i forbindelse med undervisningstilmeldingen. Den kan ændres når der åbnes for redigering af eksamenstilmeldinger i foråret.
Ordinær tilmeldingsperiode
Du skal prioritere 4 af de 12 Modul I-VI [BA-tilvalg: Modul T4 eller T5] kurser, hvis du vil være sikker på holdplads.
Hvis du som kandidatstuderende skal tilmeldes to Modul I-VI kurser skal der sættes "X" i tekstboksen der popper op på blanketten i Selvbetjeningen.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 28. januar.
Eftertilmeldingsperiode
Det vil fremgå af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser efter den 28. januar og på det tidspunkt anvendes ”først-til-mølle”-princip.
Man kan IKKE tilmelde sig kurset som enkeltstående kandidattilvalg i Selvbetjeningen. Ansøgning skal derfor ske ved at udfylde følgende blanket (kræver login) og indsende den til studienævnssekretær Annie Lumbye, e-mail: anlum@hum.ku.dk senest 3. december.
Visuelle guider til tilmelding, tjek af tilmelding, valg af hold og afmelding |
| Eksamensform: |
Se Studieordningen.
Find mere information om eksamen på Bachelor-niveau og Kandidat-niveau. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Når man har fået status Plads i Selvbetjeningen på KUnet kan der gå op til tre hverdage før der åbnes for adgang til kursusrummet i Absalon. Hvis man ikke efter tre hverdage er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr., fagelement og hold.
Log på Absalon via KUnet. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
23/1-2013 |