|
| Udgave: |
Forår 2013 Hum |
| Tilvalgskode: |
Se under Formål |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Niklas Thode Jensen, e-mail: ntj@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Forår 2013 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Mandag den 4.februar 2013, tid: 11-13, lok.: 16.1.14 |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning /seminar |
| Formål: |
Område C: Kulturel afstand og historisk forståelse (fagelement 37) [HHIB00371E] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen. |
| Indhold: |
Moderne naturvidenskab blev traditionelt anset, og anses stadig i vide kredse, for at være en ren vestlig opfindelse; det ultimative symbol på sandhed, rationalitet, modernitet og materielle fremskridt – kort sagt civilisation. I forlængelse heraf opfattedes naturvidenskaben tidligere som et fænomen, der blev udbredt fra ”vesten” til ”resten” af verden med den europæiske kolonisering. Denne opfattelse er blevet undermineret af de sidste tre årtiers forskning. Naturvidenskaben opfattes nu som socialt konstrueret, ganske som andre typer viden, og forestillingen om en envejs udbredelse af ideer fra vesten er forladt. Det har nemlig vist sig, at naturvidenskaben i kolonierne, og herunder medicinen, havde vidtrækkende betydning for udviklingen i de vestlige samfund, og at produktionen og spredningen af denne koloniale viden var en kompleks proces, som indfødte og europæiske aktører i kolonierne havde stor indflydelse på. De var ikke, som man tidligere mente, blot simple indsamlere og leverandører af råmateriale til den avancerede naturvidenskabelige forskning i kolonimagternes metropoler, men var selv dybt involveret i skabelsen af ny videnskabelig viden. Indfødte eksperter, oversættere og mellemmænd bidrog med afgørende viden til skabelsen af de naturvidenskabelige landvindinger i Europa, samtidig med at de i den koloniale kontekst omtolkede den vestlige naturvidenskab og anvendte den til deres egne formål.
På denne baggrund vil vi på kurset undersøge naturvidenskabens og medicinens rolle i den koloniale verden ca. 1500-1900. Vi vil udforske naturvidenskabens forbindelser til handelen med koloniale varer, til religionen og som redskab for kolonimagters og imperiers magtudøvelse over deres koloniale undersåtter. Vi vil bevæge os fra det overordnede niveau af koloniale institutioner, transnationale organisationer (kompagnier, missioner) og langdistance netværk mellem centre og periferier, ned til de enkelte aktører og den praktiske erfaring med at udøve og skabe naturvidenskaben i det koloniale møde.
Kursets geografiske fokus vil især ligge på det indiske subkontinent, fordi det sikrer adgang til en lang række kildetekster på engelsk, men der vil også være eksempler og cases fra de iberiske, nederlandske, franske og dansk-norske kolonier/imperier. Som det ene af to særligt studerede områder vil vi se på forbindelsen mellem mission og naturvidenskab, eksemplificeret ved jesuitterne (Mellem- og Sydamerika, Indien, Kina), den Dansk/Engelske Halle-mission (Indien) og Herrnhut missionen (Caribien, Grønland, Indien).
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• gøre rede for og kritisk reflektere over de væsentligste problemstillinger forbundet med naturvidenskabens og medicinens rolle i den europæiske kolonisering
• diskutere naturvidenskabens rolle i det britiske imperiums kontrol af det indiske subkontinent
• diskutere relationerne mellem naturvidenskab, medicin og mission
• anvende og analysere relevante kilder fra perioden
• udvælge og analysere videnskabelig litteratur og forklare den anvendte litteraturs historiografiske placering
• selvstændigt bearbejde og fremlægge stoffet
• vise overblik i bredden og præcision i dybden |
| Litteratur: |
- David Arnold: The New Cambridge History of India: Science, Technology and Medicine in Colonial India. Vol. III, 5. London: Cambridge University Press, 2000.
- David N. Livingstone: Putting Science in its Place. Geographies of Scientific Knowledge. Chicago: University of Chicago Press, 2003.
- “Nature and Empire: Science and the Colonial Enterprise". Ed.: Roy MacLeod IN Osiris vol. 15. 2000.
- Kapil Raj: Relocating Modern Science, Circulation and the Construction of Knowledge in South Asia and Europe 1650-1900. Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2007. |
| Tilmelding: |
Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet
[Blanketnavn: Historie, 4. semester: Omr. C, BA, Forår 2013]
Ordinær tilmeldingsperiode: 15. november til 3. december.
Eftertilmeldingsperiode: 28. januar – 11. februar.
I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 6 udbudte kurser i 37. Område C: Kulturel afstand og historisk forståelse i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden der åbnes for eftertilmeldingsperioden i Selvbetjeningen.
Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 28. januar.
I Eftertilmeldingsperioden fremgår det af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.
Visuelle guider til tilmelding, tjek af tilmelding, valg af hold og afmelding |
| Eksamensform: |
Fagelement 37 [HHIB00371E] (15 ECTS):
Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøven har form af besvarelse af et af eksaminator stillet spørgsmål. Opgaven kan udarbejdes af op til 5 studerende i fællesskab.
Censurform: Prøven er med ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt
valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):
Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske
kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om
samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.
Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.
Se Studieordningen.
Find mere information om eksamen på Bachelor-niveau. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Når man har fået status Plads i Selvbetjeningen på KUnet kan der gå op til tre hverdage før der åbnes for adgang til kursusrummet i Absalon. Hvis man ikke efter tre hverdage er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr., fagelement og hold.
Log på Absalon via KUnet. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
23/1-2013 |