| Indhold: |
En dramaturgs funktion kan både være en kritiker-/konsulentfunktion i relation til en dramatisk tekst og i relation til en forestilling. ’Musikdramaturgi’ kan tilsvarende både handle om hvordan et musikdramatisk værk er (eller burde være) skruet sammen fra librettisten og komponistens hånd, og hvordan man (bedst) skaber en konkret musikdramatisk forestilling. Funktionerne kan være ret forskellige, og kræve ret forskellige kompetencer, men de to dimensioner hører naturligvis alligevel tæt sammen, for en musikdramatisk tekst er jo i sagens natur beregnet på opførelse (så en forfatter og en komponist må også kunne tænke ’praktisk’), og en forestilling har meget ofte karakter af en værkopførelse.
Dette kursus vil imidlertid primært se på spørgsmålet om hvad en musikdramatisk tekst er, kan eller bør være for en størrelse, og på ideer der historisk har knyttet sig til dette spørgsmål. I den forbindelse vil vi selvfølgelig også opsøge litteratur der slet og ret handler om ’dramaturgi’, både fordi dette generelle begreb jo også ofte omfatter musik, men også fordi spørgsmålet om hvad der kvalitativt alligevel måtte adskille ’musikdramaturgi’ fra anden dramaturgi historisk har været et hot tema, der også stadig har aktualitet. Aristoteles befinder sig i den ene ende af det historiske spektrum som kurset vil tage op, i den anden præsenteres et par nutidige bidrag, der vil kunne betegnes som ’artistic research’ – men i relation til spørgsmålet om hvordan man skriver et (nyt) musikdramatisk værk, snarere end hvordan man opfører et gammelt. I midten af spektret vil det 19. århundredes musikteater fylde en del.
|