| Indhold: |
Skulle en mandlig universitetslektor – Gud forbyde det! – men skulle en mandlig universitetslektor, efter endt undervisning, udbryde: ”Nå, klokken er mange, jeg må hellere skynde mig hjem til koen”, er det sandsynligvis de færreste studerende, der ville tro, at lektoren skulle skynde sig hjem for at aftenmalke et i det lektorale domicil utålmodigt ventende stykke malkekvæg. Snarere ville de fleste studerende i deres stille sind undre sig over lektorens temmelig despektfulde henvisning til hustruen og de fleste ville dermed også være klar over, at lektoren havde bedrevet metafor.
Med udgangspunkt i en stadig diskussion af metaforteorier fra den klassisk aristoteliske over formalismen og nykritikken til den kognitivt semiotiske vil vi analysere metaforbrugen inden for alle medier: Filmens visuelle metafor, nyhedsmedierne metaforbrug, den litterære metaforbrug og dagligsprogets metaforer, da disse sidste i nyere kognitionsteorier betragtes som grundlæggende ikke alene for brugen af metafor indenfor de førnævnte felter, men også som identitetsdannende og gruppekonstituerende.
Den litterære metafor i blandt andre Nordbrandts, Søren Ulrik Thomsens, Inger Christensens værker vil blive analyseret og diskuteret. Endvidere vil spørgsmålet om en historisk udvikling eller ændring af den litterære metaforbrug blive rejst: Her vil, uden alt for smålig skelen til periodiseringsbestemmelser af litteraturhistorisk art, den litterære metaforbrug blive undersøgt og diskuteret som: Den barokke metafor, den romantiske metafor og den modernistiske metafor. Sidstnævnte påkalder sig særlig interesse, da det synes som om metaforen bliver stadig mere idiosynkratisk, privat, hermetisk lukket – ja, næsten autistisk. Og i forlængelse af den litterære metaforbrug vil også forfatterens, litteratens, litteraturforskerens overvejelser over og bestemmelser af den litterære genstand og de metaforer, disse overvejelser og bestemmelser medfører, blive undersøgt. |