| Indhold: |
Kurset vil vise forudsætningerne for og tænke videre over det man kan kalde en nyfænomenologisk udvikling i nutidig billedteori. Et hovedeksempel er franske Georges Didi-Hubermans arbejde. Didi-Huberman forsøger i ”Confronting Images – Questioning the Ends of a certain History of Art ” (2005) at fremskrive en nyfænomenologisk tilgang ved at forskyde spørgsmålet om det synlige til et spørgsmål om visualitet, virtualitet og symptom. Med forskydningen forsøges rammerne for en skematisk determineret kunsthistorie at udvides mod kunstens ”ikke-viden”, der er forblevet ekskluderet og usynlig i kunsthistorien. At stille spørgsmålstegn ved kunsthistoriens fornuft er samtidig at betvivle dens status som viden og tildele kunstværkernes uudtalte, usete og dermed ”ubevidste” en central placering. Der er med andre ord tale om at forny en seen, at tænke ikke-viden ved at lade repræsentationen blive en spøgende genkomst, en sprække mellem ”re-” og ”præsentation” ved hvilken tanken atter får lov til at dvæle som blik, der endnu ikke ved, eller blik der endnu knapt nok har set. For midt i Hubermans vågne sansninger liver drømmene op og med drømmene også en sovendes lukkede øjne og dermed en blindhed, hvor årvågenheden ellers er størst. Først når såvel kunsten som historien vender sig mod sit mørke, sin ikke-viden, står det klart, at kunsthistorien er diskursiv, at overgangene mellem det synlige og det sigelige determineres af (fra)valg, som atter bør og kan sættes i spil.
Kurset vil med dette udgangspunkt behandle en række centrale kunstneriske temaer: Materialitet, atmosfære, begivenhed, oplevelse, fremtræden, afdækning og tildækning. Kurset vil være værkanalytisk. Vi vil undersøge impressionismens og ekspressionismens etablering af en moderne evne til at komponere i og med det modernes materielle præmisser og følge dette komponerende arbejde frem mod på den ene side Andrey Tarkovskys forsøg på at ophæve billedet til ren immateriel fremtræden i Spejlet, og Gordon Matta-Clarks både fotografiske og arkitektoniske ekskaveringer af boligblokke i tilknytning til Pompidou-centrets etablering i Paris. Vi vil i semestrets sidste tredjedel anvende den viden kurset frembringer på billedkunst, arkitektur og visuel kultur udvalgt i samråd med de studerende.
Kurset henvender sig primært til studerende ved kunsthistorie, visuel kultur, filmvidenskab samt moderne kultur. Kurset kan anvendes til mundtlig og skriftlig eksamen på KA samt som enkeltstående tilvalg. Kurset kan for Kunsthistories vedkommende både opfylde krav til værkanalyse A og B og periode/emnestudie efter 1750.
|
| Litteratur: |
Georges Didi-Hubermans ”Confronting Images – Questioning the Ends of a certain History of Art ” (2005) fungerer som grundbog og bør anskaffes.
Litteratur bliver yderligere bl.a. hentet fra: Gaston Bachelard (1990): Vattnet och drömmerna, Skarabé - Lund. Maurice Blanchot (1994): "Orfeus’ blik og andre essays", Samlerens bogklub - København. Maurice Merleau-Ponty (1999): Om sprogets fænomenologi, Gyldendal - København. Gilles Deleuze (2005): Francis Bacon – The logic of sensation, Continuum - London. A-J Greimas (1999): om det ufuldkomne, Basilisk - København. Andrey Tarkovsky (2006): Sculpting in Time, University of Texas Press - Austin. T. J. Clark (2006): The Sight of Death, Yale university Press - London.
|