|
| Udgave: |
Efterår 2011 Hum |
| Tilvalgskode: |
Se under Formål |
| Årsværk: |
15 ECTS |
Semester: |
1 semester |
| Institutter: |
SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie |
| Undervisere: |
Allan Borup, e-mail: aborup@hum.ku.dk |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Efterår 2011 Hum |
| Første undervisningsgang: |
Tirsdag den 6.september kl. 9-11 (17.1.26) |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning / Seminar |
| Formål: |
Modul I-VI
Kurset kan fortrinsvis anvendes som enten Modul I: Alment historisk område; Modul II: Historiske periodestudier; Modul III: Historie og tværfaglighed; Modul IV: Historisk-samfundsvidenskabeligt tema
Periode: efter 1914
Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen.
Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501U] (15 ECTS)
Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511U] (15 ECTS)
Tilvalgsstudiet på BA-niveau, 2007-ordningen. |
| Indhold: |
Modul I-VI, KA, kursus 3:
Allan Borup: Weimarrepublikken. Det første tyske demokrati 1918-1933
At Weimarrepublikkens sammenbrud indvarslede nazisternes uretsregime har betydet, at dets historie ofte er blevet brugt og bruges som advarsel for eftertiden. Republikkens vilkår var imidlertid fra starten ekstremt vanskelige. Det første tyske demokrati var et ”improviseret demokrati”, skabt midt i det uventede nederlag i Verdenskrigen. Resultatet af den hektiske tilblivelsesproces er blevet kaldt ”verdens mest demokratiske demokrati” med henvisning til forfatningens direkte demokratiske elementer som folkebegæringer og folkeafstemninger. Så meget desto mere kritisk skulle det blive, at Weimar også kunne kaldes et ”demokrati uden demokrater”. Talrige voldsomme og meget håndgribelige samfundsmæssige omvæltninger og begivenheder af økonomisk, udenrigs- og indenrigspolitisk art, herunder Versaillestraktaten, hyperinflationen, verdensøkonomikrisen og politiske mord på bl.a. tidligere finansminister Erzberger og udenrigsminister Rathenau, spillede en væsentlig rolle for republikkens destabilisering.
Men for for alvor at forstå modviljen mod demokratiet og vælgerflugten mod de antidemokratiske ekstremer på venstre og især højrefløjen er det nødvendigt også at undersøge de forestillinger, der var eller blev fremherskende i befolkningen. Hertil hører ikke blot ”Dolkestødslegenden” men også mere grundlæggende forestillinger om, hvad politik var og hvad den burde være, med andre ord: den politiske kultur. Hertil hører forestillinger om at være et folk, utopien om et harmonisk folkefællesskab (Volksgemeinschaft) og modviljen mod interessekonflikter og interessevaretagelse gennem f.eks. partier. Vigtige er desuden de idealer om folkelig politisk deltagelse, der i løbet af perioden spredte sig til det store og traditionelt politikfjerne konservative miljø, og som sammen med en polarisering af offentligheden og en dæmonisering af politiske modstandere affødte en ”Politik der Strasse”, hvor debat var afløst af fysiske kraftprøver. Den kraftigt voksende medieverden bidrog som en central del af periodens hastige modernisering til, at de dramatiske udviklinger både blev og fremstod mere dramatiske, end det tidligere ville have været tilfældet. Et væsentligt spørgsmål er, hvorfor det i sidste ende blev nazisterne, der i manges øjne mest overbevist tilbød et folkefællesskab og folkelig deltagelse. Dette må imidlertid ikke skygge for, at hverken republikkens undergang eller nazisternes magtovertagelse var forudbestemte, og at republikken derfor har krav på en egen historie, hvor fremtiden som i enhver anden tid er åben og uafklaret.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende skal:
• danne sig et overblik over de vigtigste samfundsmæssige og politiske begivenheder og udviklinger i perioden
• kunne redegøre for forskellige opfattelser af politisk kultur og demonstrere anvendelse af disse
• kunne redegøre for og diskutere forskellige opfattelser af demokrati
• kunne belyse og diskutere problematikker omkring demokratiets åbenhed - herunder åbenhed for antidemokratiske kræfter
• kunne redegøre for forskellen mellem de traditionelle og de nye højrekræfter i Weimarrepublikken.
Den studerende forventes i løbet af de første tre ugers undervisning at vælge et emne, som han/hun senere i forløbet vil holde et oplæg om. |
| Litteratur: |
- Eric D. Weitz: Weimar Germany. Promise and Tragedy. Princeton, 2007.
- [dele af] Ursula Büttner: Weimar – die überforderte Demokratie 1918-1933. Bonn, 2009.
- desuden div. tekster på tysk og engelsk. |
| Tilmelding: |
Via prioriteringsskema.
Læs nærmere om undervisningstilmelding på http://historie.ku.dk/undervisning/ |
| Eksamensform: |
Der henvises til studieordningen.
Oplysning om tilmelding og afholdelse af eksamen annonceres via histopslag og på historie.ku.dk/eksamen.
Tilmeld dig histopslag her.
Tilvalgsstuderende (Bachelor):
Modul T4: Historisk Tilvalgsområde, Fagelement 47271050 [HHIB10501E] (15 ECTS):
Prøveform: Bunden mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis).
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Modul T5: Historisk Tilvalgsprojekt, Fagelement 47271051 [HHIB10511E] (15 ECTS):
Prøveform A: Fri skriftlig hjemmeopgave.
Prøveform B: Formidlingsopgave.
Censurform: Ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.
I øvrigt henvises til studieordningen. |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Kursus hjemmeside: |
Tilmelding til kurset sker ved indsendelse af prioriteringsskema (se under Tilmelding).
Når tilmeldingen til kurset er bekræftet, dvs. når ens KU-brugernavn optræder på holdlisten, der vil kunne ses HER, bør man efterfølgende tilmelde sig kursusrummet i Absalon:
4781-E11/; HIS Kandidatmodul, hold 3
Du får adgang til Absalon via KUnet, hvor du logger på med KU-brugernavn og pinkode. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
1/7-2011 |