| Indhold: |
Der er for tiden en udpræget tendens til blot at læse litteratur i forhold til genreproblematikken. En sådan problematik er ikke uinteressant, men den tilsidesætter, at litteratur også er en del af en social kontekst og subjektive frembringelser. Den sociale kontekst er i dag præget af neoliberalismens krav om transparens, der både gælder det sprog, som vi benytter i en række sammenhænge, og vores subjektivitet. Selvom det ikke nødvendigvis er en forfatters bevidste intention at stille sig i modsætning til sådanne krav, udgør store dele af vores samtids lyrik et sprogligt og subjektivt ’åndehul’. Eller den repræsenterer, som Agamben har fremhævet det, en undtagelsestilstand.
Vi vil læse en række digte af (overvejende) nyere danske forfattere: Naja-Marie Aidt, Simon Grotrian, Peter Laugesen, Marius Nørup-Nielsen, Dy Plambeck, Lars Skinnebach m.fl. , der indskriver sig på særlig vis i vores historiske samtid, og relatere dem til overvejelser over den lyriske genre (Adorno, Agamben, Blanchot m.m.) , subjektivitet og vores historiske samtid (neoliberalisme).
|