| Indhold: |
Modulet ”Sprogteoretisk emne” har et dobbelt formål, idet vi på den ene side skal beskæftige os med sprogforståelse i praksis, på den anden side med sprogteori betragtet ud fra et litteraturvidenskabeligt udgangspunkt. Samtidigt indeholder kurset et litterært spor, som skal kaste lys over såvel teori som praksis.
Kursets teoretiske del består af to forløb, et længere og et kortere: Udgangspunktet for kursets første og længste forløb vil være Ferdinand de Saussures Cours de linguistique générale fra 1916, som udgør en milepæl i det tyvende århundredes sprog- og litteraturteori: Saussures centrale erkendelser, herunder bestemmelsen af sproget som et system af forskelle, sondringen mellem langue og parole, mellem signifiant og signifié, mellem det synkrone og det diakrone, får en afgørende indflydelse på teoretikere som Mikhail Bakhtin, Roman Jakobson, Jacques Lacan, Julia Kristeva og Jacques Derrida. Samtidigt føjer disse teoretikere væsentlige nye elementer til den saussureske teoribygning som fx dialogiciteten, kønnet, det ubevidste, begæret, skriften og – sidst, men ikke mindst – litterariciteten. Vi vil på den ene side kortlægge Saussures virkningshistorie i litteraturteorien, på den anden side vil vi fokusere på den kritiske revision af Saussure sammesteds. I kursets kortere forløb vil vi arbejde med J.L. Austins performativitetsteori, der ligeledes har haft en stor indvirkning på litteratur- og kulturteori. Her vil vi læse uddrag af Austins hovedværk How to do Things with Words samt Jacques Derridas og Judith Butlers kritiske videreudviklinger af Austins begreber.
Kursets ambition er at undersøge forholdet mellem sprogteori og litteraturteori. Vi vil både diskutere, hvordan litteratur- og kulturteorien overtager og omarbejder lingvistikkens begreber, og hvordan litteraturen kan udgøre et afsæt for såvel at forfine som at kritisere sprogteorierne. Samtidigt vil vi forsøge at indkredse, hvordan det kan være, at sprogbegrebet kom til at indtage en så central rolle i ”teoriens” storhedstid.
Kursets praktiske del vil bestå af en grundlæggende indføring i dansk grammatik, primært morfologi, syntaks og sætningsanalyse, samt en række skriftlige opgaver i tekstredaktion, der skal skærpe de studerendes evner som professionelle sprogbrugere. I denne forbindelse vil retskrivningsreglerne i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog blive gennemgået. I den praktiske del af sprogundervisningen vil også indgå en række øvelsesopgaver, som vil blive gennemgået fra gang til gang, herunder også tre mindre skriftlige afleveringer, som vil falde i kursets sidste halvdel.
|
| Litteratur: |
I hver time vil vi sætte såvel den praktiske som den teoretiske sprogforståelse i spil gennem fælles analyser af nyere dansk litteratur så som Inger Christensen, Ursula Andkjær Olsen, Lars Skinnebach, Lars Frost, Josephine Klougart, Pablo Henrik Llambias (og Suzanne Brøgger) m.m. samt verdenslitteratur som fx Raymond Queneau, Robert Musil og Molière. |