| Indhold: |
Område B, hold 1:
Poul Villaume og Iben Bjørnsson: Dansk og nordisk udenrigspolitik i Den Kolde Krigs belysning, 1945-1990
Kursusbeskrivelse:
I kurset vil vi med udgangspunkt i den nyeste historiske forskning beskæftige os med de skiftende indre og ydre vilkår og rammer for dansk og – især med henblik på komparation - nordisk (primært norsk og svensk) udenrigs- og sikkerhedspolitik fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til Den Kolde Krigs afslutning omkring 1990.
Fra medlemskabet af FN og OEEC i overgangsperioden 1945-1948 og den begyndende Kolde Krig og dens blokopdeling af Europa følger vi Danmarks og Nordens udsatte stilling mellem stormagterne i Øst og Vest op gennem 1950ernes og de tidlige 1960eres oprustning, både udadtil militært og indadtil ideologisk og efterretningsmæssigt – imod den opfattede kommunistiske trussel såvel udefra som indefra. Ikke mindst de socialdemokratiske partiers anti-kommunistiske indsats vil blive gennemgået, herunder ligheder og forskelle mellem NATO-medlemmerne Danmark og Norge og det neutrale Sverige.
Danmarks og de nordiske landes rolle i slut-1960ernes og 1970ernes afspændingsproces mellem Øst og Vest samt i den på ny skærpede såkaldte ’Anden Kolde Krig’ i første halvdel af 1980erne og frem til Berlinmurens fald afrunder kurset.
I kurset vil vi også beskæftige os med de udenrigsøkonomiske og politiske motiver bag Danmarks – og Norge/Sveriges – stilling til den europæiske integrationsproces, især i forhold til EF/EU i 1970ernes og 1980ernes skiftende politiske Øst-Vest-klima og de vilkår, det var med til at sætte for de socialdemokratisk orienterede nordiske velfærdsstaters udvikling.
Kursets hovedvægt vil være på Danmark, men med inddragelse af udviklingen i andre nordiske lande, hvor en relevant komparation kan bidrage til at perspektivere den danske politik. Vi vil anvende udvalgte problemstillinger i perioden til belysning af såvel kontinuitetslinjer som brudflader i den førte politik, som vil blive gennemgået ud fra både empirisk-kildebaserede og relevante teoretiske synsvinkler.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
• udvælge, anvende og analysere relevant sekundærlitteratur og primærkilder
• selvstændigt bearbejde og fremlægge stof fra videnskabelige fremstillinger og placere dem i deres historiografiske sammenhæng
• erhverve sig såvel overblik over stoffet i dets bredde som præcision i dybden og detaljen på udvalgte områder
• opnå kendskab til relevante teoretiske tilgange, herunder fra den politologiske disciplin International Politik
• være i stand til at gennemføre komparation, abstraktion, generalisering og perspektivering af de opnåede historiske indsigter om dansk og nordisk udenrigspolitik under Den Kolde Krig
Studenteroplæg og diskussion med de studerende af centrale problemstillinger spiller en vigtig rolle i undervisningen. Der forudsættes således et højt aktivitetsniveau fra de studerendes side.
Litteratur:
(* = obligatorisk/fælles litteratur)
- * Thorsten B. Olesen og Poul Villaume: I blokopdelingens tegn, 1945-1972. (Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 5). (2005).
- * Nikolaj Petersen: Europæisk og globalt engagement, 1973-2003. (Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 6). (2004).
- Danmark, Norden og NATO, 1948-1962. Red.: Carsten Due-Nielsen m.fl. (1991).
- Adaptation and Activism. The Foreign Policy of Denmark 1967-1993. Eds.: Carsten Due-Nielsen & Nikolaj Petersen. (1995).
- Poul Villaume: Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik, 1949-1961. (1995).
- Interdependence Versus Integration. Danmark, Scandinavia and Western Europe 1945-1960. Ed.: Thorsten B. Olesen. (1995).
- Bent Jensen: Bjørnen og haren. Danmark og Sovjetunionen 1945-1965. (1999).
- The Cold War and the Nordic Countries. Historiography at a Crossroads. Ed.: Thorsten B. Olesen. (2004).
- Danmark under Den Kolde Krig, bd. 1-4. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). (2005).
- Lars Hovbakke Sørensen: Nordenforestillinger i dansk politik 1945-1968. (2005).
- Kristine Midtgaard: Småstat, magt og sikkerhed. Danmark og FN, 1949-65. (2005).
- Jussi M. Hanhimäki: Scandinavia and the United States: An insecure friendship. (1997).
- Om kriget kommit: förberedelser för mottagandet av militärt bistånd 1949-1969. Betänkande av Neutralitetspolitikkommissionen. SOU 1994: 11. (1994).
- Lars Olof Lampers: Det grå brödraskapet: En berättelse om IB. Forskarrapport till Säkerhetstjänstkommissionen. SOU 2002: 92. (2002).
- U. Bjereld, A. W. Johansson & K. Molin: Sveriges säkerhet och världens fred. Svensk utrikespolitik under kalla kriget. (2008).
- K. E. Eriksen & H. Pharo: Kald krig og internasjonalisering, 1949-1965. (Norsk utenrikspoltikks historie, bd. 5). (1997).
- R. Tamnes: Oljealder, 1965-1995. (Norsk utenrikspolitikks historie, bd. 6). (1997).
- T. Bergh og K. E. Eriksen: Den hemmelige krigen. Overvåkning i Norge 1914-1997, bd. I-II. (1998).
- PET-Kommissionens beretning, bd. 1-15. (2009) (relevante bind).
- GADs leksikon: Den Kolde Krig og Danmark. Red.: J. Lauridsen, R. Mariager, T. B. Olesen, P. Villaume. (2011).
- Iben Bjørnsson: Diverse artikler [oplyses senere].
Område B, hold 2:
Anne Folke Henningsen : Rejseberetninger fra det 19. og 20. århundrede: fortællinger om verden, fortællinger om selvet
Kursusbeskrivelse:
Beretninger fra rejsende udgør en guldgrube af viden. Antropologer, litteraturforskere og historikere har længe benyttet denne type af materiale i produktionen af viden om fortiden, om fremmede verdensdele, mennesker og kulturer – og ikke mindst om de rejsende selv og deres verdensbilleder.
Med udgangspunkt i analyser af mestendels europæiske rejseberetninger fra det 19. og 20. århundrede sætter dette kursus den studerende i stand til kritisk at reflektere over rejseberetninger som genre og som genstand for historiske analyser samt at foretage selvstændige studier af rejseberetninger ved hjælp af nyere teorier og metoder. Køn, race og klasse er væsentlige kulturelle kategorier i dette problemkompleks og vil derfor spille en rolle som analytiske kategorier i arbejdet med teksterne præsenteret på kurset.
Undervisningen vil centreres dels om historiografiske, teoretiske og metodologiske problemstillinger relateret til brugen af rejseberetninger som kilder, dels diskussion af eksisterende studier af forskellige rejseberetninger, og endelig læsninger af konkrete rejseberetninger fra forskellige tider, forskellige områder og forskellige mennesker. Der vil indgå en større mængde af beretninger skrevet af danske og skandinaviske rejsende, hvorfor kurset også kan dække dette spredningskrav.
Kurset kan således dække perioden 1500-1914, samt efter 1914, og både Danmark og verden.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
• reflektere kritisk over rejseberetningen som genre, og denne genres muligheder og begrænsninger som kilder til historisk viden
• selvstændigt analysere rejseberetninger i deres kontekst på baggrund af nyere teorier og metoder inden for feltet
• selvstændigt organisere og formidle et nærmere undersøgt emne med tilknytning til problemfeltet rejseberetninger – enten historiografisk, teoretisk eller empirisk
Foreløbig litteratur:
- Mary Louise Pratt: Imperial Eyes. Travel Writing and Transculturation. Routledge, 2008 (2nd edition).
- The Cambridge Companion to Travel Writing. Eds.: Peter Hulme & Tim Youngs. Cambridge University Press, 2002.
Område B, hold 3:
Nils Hybel: Økonomisk vækst, befolkningsudvikling, klima og kongemagt 1000-1350
Kursusbeskrivelse:
Perioden 1000-1350 kaldes højmiddelalderen, fordi disse århundreder på mange områder var præget af vækst og udvikling. Kurset vil belyse befolkningsudviklingen, det centrale vækstparameter, og nogle af de væsentligste forudsætninger for, at Europas befolkning steg op gennem højmiddelalderen. Den første af disse forudsætninger er fremvæksten af de nationale europæiske kongeriger. Den anden er vejret, hvor man i den klimatologiske forskning taler om tiden 1000-1350, som den middelalderlige varmeperiode. Den tredje forudsætning er levevilkårene, livet og døden. Den fjerde forudsætning for økonomisk vækst, vil skal beskæftige os med, er koloniseringen, dvs. den udvidelse af det opdyrkede areal, som kan spores overalt i Europa i de højmiddelalderlige århundreder.
Kurset vil blive indledt med en introduktion til middelalderens historie i kombination med en belysning af den først nævnte forudsætning for økonomisk vækst – de nationale kongerigers etablering – ud fra det danske eksempel.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
•
Litteratur:
- Nils Hybel: Danmark i Europa, 750-1300. København, 2003.
Til de øvrige af kursets elementer skal der læses speciallitteratur. Denne litteratur vil fremgå af den undervisningsplan, som vil blive præsenteret i den første lektion.
Område B, hold 4:
Merete Harding: Kejser Justinian og det kristne imperium
Kursusbeskrivelse:
Kejser Justinian var kejser i Det Byzantinske Rige i en periode på ca. 40 år. Hans lange regeringsperiode blev skelsættende for udviklingen i Middelhavsområdet, og perioden er af nogle historikere blevet betegnet som overgangen fra antikken til middelalderen.
Aspekter af kejser Justinians politik peger frem i tiden, men samtidig var der også forsøg på at genskabe det gamle universelle romerske kejserdømme med en generobring af tidligere romerske områder.
Kejser Justinian var stærkt engageret i de religiøse spørgsmål, og han betragtede sig selv som Guds statholder. Han greb aktivt ind for at sikre den rette tro med direkte bekæmpelse af anderledes tænkende; han førte endvidere en aktiv missionspolitik. Man kan argumentere for, at det først er under Justinian, at man kan tale om et egentligt kristent imperium.
I løbet af undervisningen vil vi undersøge kejser Justinians projekt med at genskabe Det Romerske Imperium og den konflikt, der opstod, mellem synet på nyskabelse og respekten for traditionerne. Centralt i undervisningen vil stå en analyse af kejserens religionspolitik med en undersøgelse af, hvorledes kirke og statsapparat indgik i et snævert samarbejde med fælles interesser.
Konstantinopel var centrum i Det Byzantinske Rige, og byens historie, præget af byggeri som Hagia Sofia-kirken, et alvorligt angreb af pest samt oprør, den såkaldte Nika-opstand, vil naturligvis også blive behandlet.
En af hovedkilderne til perioden er historikeren Prokopios, der skrev tre meget forskellige værker om kejser Justinian og hans regeringstid. En kritisk analyse af hans forfatterskab, bl.a. af Anekdota (Den hemmelige historie) med en total tilsvining af kejser parret, vil stå centralt i kurset.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
• karakterisere en vigtig historisk periode i overgangen mellem antikken og middelalderen
• analysere og diskutere et komplekst kildemateriale
• opnå indblik i en lang forskningstradition
• analysere religiøse spørgsmål og vurdere deres politiske implikationer
• diskutere generelle opfattelser af forholdet mellem statsmagt og kirke.
• analysere antikkens syn på nyskabelse og perspektivere denne til vor tids syn på innovation
Litteratur:
- The Cambridge Companion to the Age of Justinian. Ed: Michael Maas. Cambridge University Press, 2005.
- Averil Cameron: Procopius and the Sixth Century. Routledge, 1985.
- Prokopios, The Secret History with Related Texts. Ed.: Anthony Kaldellis. Hackett Publishing Company, Inc., 2010.
- udleveret materiale.
Område B, hold 5:
Per Nielsen: Fra slaveri til frihed
Kursusbeskrivelse:
Indledningsvis læses Philip D. Curtin: The Rise and Fall of the Plantation Complex, for at opnå en indsigt i grundlaget for slaveriet i den amerikanske verden. Derefter præsenteres en række emner og litteratur vedr. slavesamfundet, f.eks. om slavelove, racebegrebets udvikling i perioden, opstanden i Saint Domingue 1791-1804 og lokale forhold med eksempler fra blandt andet Dansk Vestindien. De centrale spørgsmål bliver, hvordan det i 1600-1800-tallet kunne lade sig gøre at etablere nye samfund baseret på forflytningen af millioner af afrikanere, der skulle leve i slaveri, hvorfor slaveriet som samfundsstruktur brød sammen, og hvordan overgangen til de moderne samfundsforhold forløb. I den forbindelse arbejdes der med de teorier, der præger forskningen på området. Der kan vælges overordnede emner, emner knyttet til et af regionens lande eller emner om danskvestindiske forhold, hvortil der kan benyttes materiale i Rigsarkivet.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
• definere centrale begreber inden for temaet og kender til forskellige teoretiske tilgange til emnerne
• diskutere og besvare to af de opstillede spørgsmål inden for et afgrænset geografisk område
• redegøre for materialet og forskningen på vær af de to områder, og de skal kunne arbejde kritisk med udvalgte kilder til emnet
Litteratur:
- Philip D. Curtin: The Rise and Fall of the Plantation Complex.
- gennemgang af udvalgte afsnit fra General History of the Caribbean. (Volume III. The slave societies of the Caribbean). Ed: Franklin W. Knight. London, 1997.
- desuden et antal artikler og kildetekster.
Område B, hold 6:
Lars Hovbakke Sørensen: Nordens historie 1905-2011
Kursusbeskrivelse:
I stedet for at analysere Danmarks historie, Norges historie, Sveriges historie, Finlands historie osv. hver for sig er idéen med undervisningsforløbet, at betragte Nordens udvikling under ét med henblik på at undersøge i hvilket omfang og på hvilke måder, det er relevant at tale om en region med visse særlige karaktertræk, som adskiller regionen fra andre regioner i Europa, når det gælder den politiske, økonomiske og sociale udvikling fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.
Vi vil i undervisningsforløbet desuden analysere årsagerne til, at de nordiske samfund trods alle lighederne på visse centrale områder udviklede sig temmelig forskelligt i løbet af perioden. Demokratiet udviklede sig eksempelvis ikke i samme tempo i alle dele af Norden. Parlamentarismen blev indført i Norge allerede i 1884, mens den i Danmark og Sverige først slog igennem i hhv. 1901 og 1917. Hvorfor denne utakt i de nordiske landes demokratiske udvikling?
Store forskelle kan man også finde på det udenrigspolitiske område. Under 2. verdenskrig (1939-1945) blev Danmark og Norge besat af Tyskland, mens Sverige opretholdt sin neutralitet, Finland kom i krig med Sovjetunionen, og Island blev besat af allierede tropper. Efter krigen blev der ført forhandlinger om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund (1948-49), men forhandlingerne kuldsejlede, og de nordiske landes veje skiltes. Danmark, Norge og Island meldte sig ind i NATO i 1949, mens Sverige og Finland valgte at stå udenfor. Hvad var baggrunden for de meget forskellige udenrigspolitiske prioriteringer landene imellem?
I diskussionen om et evt. EF-medlemskab, som blev aktuel fra midten af 1950’erne, stillede alle de nordiske lande sig skeptiske. Dette var et fælles nordisk træk, som klart adskilte de nordiske lande fra f.eks. de små lande Holland, Belgien og Luxembourg, som lå placeret centralt på det europæiske kontinent. I 1950’erne og 1960’erne forsøgte de nordiske regeringer at danne et Nordisk Fællesmarked som et alternativ til indmeldelse i EF. Vi vil både diskutere årsagerne til Nordens skepsis over for det øvrige Europa og årsagerne til, at de nordiske lande på trods af denne til sidst valgte forskellige veje i deres Europa-politik. Planerne om dannelsen af et nordisk fællesmarked brød endegyldigt sammen i 1970 og efter en folkeafstemning i 1972 trådte Danmark ind i EF i 1973, mens alle ”broderlandene” blev udenfor, for Norges vedkommende efter en folkeafstemning, hvor et flertal stemte imod medlemskab. Først i 1995 meldte to af de øvrige nordiske lande (Sverige og Finland) sig ind i EU, som det nu var kommet til at hedde. Norge og Island blev imidlertid stadig stående uden for.
Vi vil i undervisningen koncentrere os om nogle af de væsentligste forskelle og ligheder mellem de nordiske landes politiske, økonomiske og sociale udvikling i perioden fra opløsningen af den svensk-norske personalunion i 1905 og frem til i dag. Desuden vil vi diskutere udviklingen af forestillingen om det nordiske fællesskab og baggrunden for denne. Ligner vi hinanden så meget, som vi går og tror. Er forestillingen om en særlig nordisk samfundsmodel en myte eller en realitet? Hvorfor ser de ledende danske og svenske politikere så forskelligt på spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, hvis de nordiske lande ligner hinanden så meget, som vi bilder os ind? Og hvorfor har det nordiske samarbejde inden for visse områder (f.eks. velfærdsområdet, det sociale område, miljøområdet og kulturområdet) været en kæmpesucces, mens det aldrig er lykkedes at skabe et nordisk samarbejde om ”tunge” politiske emner som for eksempel sikkerhedspolitik og markedspolitik?
I forbindelse med undersøgelsen af disse og en række andre problemstillinger inden for perioden vil vi se på, hvordan Nordens historie er blevet behandlet og beskrevet af forskellige historikere. Vi vil inddrage generelle teorier om bl.a. udviklingen af national identitet og nationalisme, ligesom vi vil stifte bekendtskab med forskellige teoriretninger inden for studiet af international politik.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
• eksemplarisk analysere en problemstilling inden for temaet: ”Nordens historie 1905-2011”, herunder foretage komparation mellem udviklingen i forskellige nordiske lande med hensyn til den pågældende problemstilling
• perspektivere det emne, der fokuseres på i projektet, til en bredere nordisk og europæisk historisk kontekst
• diskutere forskellige mulige fortolkninger af den historiske udvikling, der undersøges i projektet, med udgangspunkt i relevant historisk faglitteratur og evt. relevante primære kilder
• redegøre for sine argumenter, sin analyse og dens resultater ved hjælp af et korrekt, klart og forståeligt mundtligt dansk, der lever op til fagets grundlæggende akademiske standarder
• anvende relevante teorier og/eller teoretiske begreber fra kommunikationsteori, teorier om national identitet og nationalisme, diskursanalyse, begrebshistorie og/eller international politik teori på den valgte problemstilling
Litteratur:
- Berge Furre: Norsk historie 1914-2000. Oslo, 2000.
- Lars I. Andersson: Sveriges historia under 1800- och 1900-talen. Stockholm, 2003.
- Lars Hovbakke Sørensen: Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år.
- mindre uddrag af diverse andre tekster.
Område B, hold 7:
Christina Folke Ax: Danmark og Nordatlanten 1700-1920
Kursusbeskrivelse:
Kurset former sig som en introduktion til den nordatlantiske verden og Danmarks forhold til denne del af riget med særlig fokus på, hvordan den danske stat har forsøgt at kontrollere og regere områderne – ofte i konkurrence med andre nationer og især England, der også havde stærke interesser i området.
Kurset er opbygget omkring en række temaer, som er relevante for at forstå den nordatlantiske verden og landendes historiske, kulturelle, økonomiske og administrative tilknytning til Danmark.
1.
Befolkninger og de lokale samfundsforhold i henholdsvis Grønland, Island og Færøerne vil blive præsenteret, samt den måde, som den danske stat har forsøgt at administrere og regere områderne. Samtidig vil Den danske stats og den danske befolknings syn på områderne også blive inddraget.
2.
Området som genstand for konflikter med bl.a. England og Frankrig omkring retten til de nordatlantiske ressourcer i form af fisk og hvaler. Samtidig vil Danmarks muligheder for at hævde det territoriale krav overfor fremmede nationer blive belyst, samt mulighederne for beskyttelse af befolkningerne.
3.
Handelen og dens vilkår. Her er det muligt at diskuterer spørgsmål vedrørende monopolhandelens betydning for de forskellige dele af riget samt dens funktion og konsekvenser. Netop handelen er et af de områder, der er centrale for at forstå relationerne i den nordatlantiske verden. Ikke alene var købmændene i høj grad med til at binde riget sammen rent fysisk, men monopolhandelen blev også senere, efter den var ophævet, et vigtigt symbol på dansk undertrykkelse i forbindelse med kamp for større selvstændighed i både Danmark og Færøerne, men i mindre grad i Grønland, selvom det var handelen, der indtil det 20. århundrede administrerede øen for den danske stat.
4.
Dette knytter an til et yderligere tema, som omhandler betydningen af den nationale selvbevidsthed i det nordatlantiske område. Her fokuseres på de forskellige måder, hvorpå befolkningerne i Færøerne, Grønland og Island etablerede en national selvforståelse i løbet af det 19. århundrede, og hvordan dette i sidste ende har betydet, at områderne er gledet længere fra hinanden.
Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan:
•
Litteratur:
- Der findes ikke en grundbog, der beskriver området samlet. Der vil blandt andet blive lagt tekster i Absalon kursusrummet. |