| Indhold: |
Workshoppen kan danne udgangspunkt for selvstændige projekter (KA2008 ordningen, fagelement 446), der fx kunne gå ud på udarbejdelsen af en videnskabeligt editeret nodeudgivelse, evt. ud fra et ikke tidligere publiceret manuskript, eller en tidligere, ikke-videnskabelig nodeudgivelse. Workshoppens ledere kan evt. være behjælpelige med at finde egnede manuskripter for et sådan projekt. Workshoppen kan også danne udgangspunkt for en mere teoretisk, metodisk eller analytisk undersøgelse og diskussion af den videnskabelige editionsproces, som den fx praktiseres på DCM og andre videnskabelige udgivere
De praktiske, teoretiske, metodiske og analytiske problemstillinger som et projekt således kan beskæftige sig med, knytter desuden an til mere grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem nodeteksten, editionen og udførelsen. De tre begreber i overskriften vil normalt (men ikke altid og i hvert fald med skiftende vægt) være nødvendige led i formidlingen af et musik-”værk” , således som det foreligger i komponisten hoved, til det når tilhørerens øre, hvad enten denne er koncertgænger, musiker eller forsker.
Nodeteksten kan være komponistens egenhændige nedskrift af værket (en autograf), en samtidig kopi til brug for en opførelse, et førstetryk, som komponisten har været inde over, eller senere genoptryk. Men i alle tilfælde vil nodeteksten være betinget af det til enhver tid gældende stade for notationens udvikling, ophavsmandens personlige vaner og uvaner, tidens opførelsestradition, nodetekstens praktiske anvendelse etc.
Udgivelsen (Edition) af værket er præget af, at en anden end komponisten har været inde over værket og foretaget større eller mindre tilretninger (revisioner) med henblik på praktisk udførelse, videnskabelige studier eller evt. begge dele. Udgiverens bidrag (undertiden ligefrem omformninger) af komponistens ”værk” (i det omfang et sådant lader sig entydigt bestemme) vil med skiftende tydelighed og med skiftende metodisk stringens fremgå af udgaven. I alle tilfælde vil udgivelsen være udtryk for udgiverens fortolkning – en fortolkning, som i den gode udgave bør være begrundet.
Interpretationen omformer den foreliggende udgivelse til klingende lyd. Resultatet er selvsagt afhængigt af kunstnerens professionalisme og kunstneriske evner, men også af hvilken udgivelse, der er anvendt og i hvor høj grad kunstneren har forhold sig til udgiverens overvejelser og beslutninger og til det pågældende værks receptionshistorie.
Alle tre begreber sætter spørgsmålstegn ved selve ”værk”-begrebet. Hvor i denne proces er selve værket, og lader dette sig overhovedet bestemme entydigt?
Et par konkrete emneforslag:
- med udgangspunkt i et ikke-publiceret manuskript udarbejdes en selvstændig videnskabelig edition af et værk eller en sats (eller en afgrænset del heraf), som ledsages af en rapport der diskuterer relevante teoretiske og metodiske problemstillinger for arbejdet
- sammenlignende studier af forskellige udgaver af samme værk eller repertoire (Bachs Das wohltemperierte Klavier, Beethovens Klaversonater, Monteverdis madrigaler)
- det metodiske grundlag for en given kritisk-videnskabelig udgave
- overordnet diskussion af skiftende tiders værkbegreb
- betydningen af opførelsesmaterialet i den musikfilologiske proces
- opførelsespraktiske studier via forskellige tiders indspilninger af et værk
- autografens status hos forskellige komponister
- operagenren som særlig udfordring for en udgiver
- etc. etc.
|