| Indhold: |
N. F. S. Grundtvig (1783-1872) har haft en betydelig indflydelse på den efterfølgende kirkelige udvikling i Danmark og på opfattelsen i den danske folkekirke af emner som menigheden, gudstjenesten og de kirkelige handlinger og ritualer. I dette kursus vil vi undersøge Grundtvigs opfattelser af disse temaer ved hjælp af en række tekster og prædikener fra Grundtvigs egen hånd og med inddragelse af nogle af de senere fortolkninger af Grundtvigs tanker.
Den kristne menighed, som forsamles til gudstjenesten, er ifølge Grundtvigs opfattelse en helhed, som er mere end - og noget andet end - summen af delene på den måde, at denne forsamling ikke blot består af en mængde af individer, som har de samme eller lignende religiøse opfattelser. Grundtvig afviste stærkt en sådan opfattelse af gudstjenesten og af menighedens forsamling som kun bestående af enkeltmennesker eller individer.
Menigheden og dens gudstjeneste er ifølge Grundtvig bestemt af og et produkt af kærligheden, som er det ”Fuldkommenhedens Baand”, der opdrager, udvikler, forener, sammensnører og sammensmelter de enkelte kristne deltagere til en højere åndelig helhed med eet sind, én vilje og én ånd. Menigheden er ifølge Grundtvig et virkeligt ”Samfund” med den levende og handlende faderlige mester, Kristus, og et udviklende og opdragende ”Samfund” med Helligånden – et ”Samfund”, som har en bestemt naturlig given struktur, bestemte funktioner og processer og et bestemt formål. Målet og formålet med og processerne i dette ”Samfund” er noget andet end og mere end mål, processer eller handlinger, som kun hører til eller kun er bestemt af den enkelte kristne deltagers tanker og følelser. Disse kristne deltagere gør ikke længere deres egne gerninger, og de har ikke længere deres egne tanker og følelser. De er blevet lemmer på og dele af et større og højere samfundsmæssigt legeme.
Formålet med dette ”Samfund” er ifølge Grundtvig de kristne deltageres guddommelige og moralske vækst, og dette formål virkeliggøres i den kristne forsamling ved handlinger, kamp, erfaringer, deltagelse og læring. Menighedens – og dermed også de enkelte deltageres - vækst, modning, voksende godhed og moralske udvikling ned igennem historien kunne ifølge Grundtvig måles ved menighedens progressivt tiltagende såkaldte ”Livs-Tegn”. En sådan udvikling, vækst og læring kunne ifølge Grundtvig kun ske inden for en bestemt og ifølge ham selv naturlig orden og autoritetsstruktur. Grundtvigs opfattelse af præstefriheden og af det præstelige embedes betydning og rolle i menighedens ”Samfund” vil derfor også blive inddraget.
Grundtvig oplevede og var i 1830-erne og 1840-erne selv med til at fremkalde en strid om de kirkelige ritualer i den danske kirke, og hans opfattelse af disse ritualer og hans opfattelse af menigheden og kirken vil blive sammenlignet med andre kirkelige opfattelser i samtiden, som i meget højere grad end Grundtvigs opfattelse var præget af en individualiserende tendens.
Undervisningsplan
|