| Indhold: |
Med sin dramatiske gendigtning af Genesis 22 om Abrahams rejse til Moria Bjerg med Isak ved sin side er Frygt og Bæven et af de mest fængslende værker i Kierkegaards samlede produktion. Når den pseudonyme forfatter, Johannes de silentio, betegner sin tekst som ’dialektisk lyrik’, inddrager han sine læsere i en refleksion over den udveksling mellem teologi og litteratur, der finder sted i værket, som blandt andet udmærker sig ved at forbinde forestillingen om eksistentiel autenticitet med et begreb om narrativ identitet. Med det forsvar, som bogen fører for sit store galleri af marginale helte og heltinder, der i den religiøse sags tjeneste suspenderer etiske hensyn, indbyder bogen ikke blot til en moralfilosofisk diskussion, men gør det tillige presserende at få afklaret, hvorvidt det gudsforhold, som skildres med så mesterlig patos, dybest set har indfødsret i den kristne teologi eller måske snarere skal klassificeres som en inhuman antikvitet.
|