|
| Udgave: |
Jura Bacheloruddannelsen 2012/2013 |
| Punkter: |
7,5 ECTS |
Semester: |
Forår 2012 |
| Uddannelsesdel: |
Bachelor niveau |
| Kontaktpersoner: |
Fagleder Professor, dr.jur. Jens Schovsbo |
| Andre undervisere: |
Professor, dr.jur. Henrik Udsen og professor, dr.jur. Thomas Riis |
| Undervisnings- periode: |
Hver torsdag kl. 13-15 og tirsdag lige uger kl. 10-12 |
| Formål: |
I nutidens samfund udgør information et afgørende aktiv for både virksom-heder og offentlige myndigheder. Film, musik, software, tv-programmer, bøger, tekniske opfindelser, design, varemærker, erhvervshemmeligheder, personoplysninger og meget andet har karakter af information. Men hvem har retten til information, og hvordan regulerer man sådanne rettigheder? Hvornår kan man forbyde andre at sprede information og gøre brug af in-formationsprodukter, man selv har udviklet? Kan man opnå ejerskab til information på samme måde, som man kan opnå ejerskab til fysiske gen-stande? Hvornår vejer hensyn til privatliv og fri ejendomsret tungere end hensyn til ytrings- og informationsfrihed?
Fagets formål er at give en grundlæggende forståelse for, hvordan rettighe-der til og brugen af information reguleres og hvilke hensyn, der ligger bag reguleringen.
Faget tager udgangspunkt i nogle retlige figurer, regler og principper, som er behandlet i en række grundfag på bachelordelen, bl.a. statsret (grundret-tigheder), ejendomsret, aftaleret og erstatningsret. Deltagelse i faget vil udbygge deltagerens kundskaber inden for disse områder f.eks. ved at vise brugen af ejendomsretsbegrebet og de obligationsretlige regler om aftale-fortolkning og erstatning i forhold til information.
Faget introducerer mange problemstillinger og regelgrundlag, der behand-les på en række af kursusfagene på kandidatuddannelsen, herunder navnlig de immaterialretlige, it-retlige og persondataretlige fag. Faget giver på denne måde deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med disse fag, før der skal vælges fag på kandidatuddannelsen. |
| Indhold: |
Faget består af følgende hovedmoduler:
1. Introduktion til begreberne information og informationsret. I dette modul vil de grundlæggende begrebet blive forklaret, og de forskellige hensyn, der begrunder, at der tildeles rettigheder til information, vil blive introduceret sammen med de grundlæggende modsat-rettede hensyn (ytrings- og informationsfrihed, konkurrencehensyn mv.)
2. Introduktion til udvalgte typer af informationsrettigheder dvs. op-havs- og patentret og persondataret. Formålet er at give de stude-rende en fornemmelse for de enkelte rettighedstyper til brug for den følgende retlige diskussion og at skabe en forbindelse til de grund-læggende hensyn, som er identificeret i introduktionen.
3. Ejendomsret til information og rettighedernes karakter. Med ud-gangspunkt i de informationsretlige regler og i EU Charteret, hvoraf fremgår, at immaterialret er en ”ejendomsret”, drøftes hvad det vil sige at ”eje” information. Hvordan er man som ejer af information stillet anderledes end den, som ejer en fysisk genstand eller fast ejendom? Ud over at drøfte informationsrettighedernes karakter vil der blive fokuseret på nogle praktiske spørgsmål bl.a., hvordan der stiftes rettigheder til information, og hvad det indebærer at opnå eneret til information.
4. Handel med information og andre former for aftaler om adgang til eller om udnyttelse af information giver anledning til en række ret-lige spørgsmål. Nogle af disse tager udgangspunkt i, at der består et behov for beskyttelse af personfølsomme oplysninger eller mod krænkelse af personens ”ideelle rettigheder” (droit moral). Andre spørgsmål tager udgangspunkt i den kommercielle udnyttelse af in-formation f.eks. ved en forlagsaftale eller patentlicensaftale og angår obligationsretlige spørgsmål så som fortolkning, opfyldelse og misligholdelse. I modulet identificeres de centrale hensyn og regler, som aftalerne giver anledning til, og det vises, hvordan man i prak-sis har adresseret vanskelighederne ved samtykkeerklæringer og aftaler.
5. Krænkelser af informationsrettigheder. Når informationsrettigheder krænkes, er det ofte vanskeligt at fastsætte tabet og dermed opgøre det erstatningskrav, der er knyttet til krænkelsen. Det retlige ud-gangspunk er de almindelige erstatningsretlige regler og principper om formueskade og ikke-økonomiske skade, men hertil kommer en række særlige regler og principper, som er udviklet i EU-direktiver, lovgivning og praksis bl.a. om ”rimeligt vederlag”. Emnet vil blive belyst i relation til en række konfliktområder f.eks. ulovlig fildeling på nettet eller krænkende brug af rettigheder ved brug af personop-lysninger på Facebook eller YouTube? |
| Kompetence- beskrivelse: |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende - i det omfang det er relevant for besvarelse af prøven - kunne:
- Redegøre for og forklare valgfagets teoretiske og praktiske problemstil-linger
- Identificere tværgående juridiske problemer.
- Analysere tværgående problemstillinger inden for valgfaget ud fra for-skellige, relevante fagligt begrundede indfaldsvinkler.
- Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger, foretage en kritisk afvejning af de relevante argumenter og træffe et sagligt begrundet valg for teoretiske og praktiske løsninger.
- Perspektivere valgfagets konkrete problemstillinger på en måde, der viser overblik og indsigt i valgfaget.
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde. |
|
|
| Eksamensform: |
4 timers skriftlig eksamen |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Pensum: |
Materialesamling på ca. 350 sider bestående af boguddrag, artikler og domme. |
| Undervisnings- sprog: |
Kun dansk
|
| Sidst redigeret: |
8/11-2012 |