| Indhold: |
Program
Fra midten af det forrige århundrede og frem har den bibelske eksegese gennemgået en metodisk udvikling, hvor fokus er skiftet fra den historisk-kritiske eksegeses interesse for verden bag teksten – via den narrative eksegeses fokus på verden i teksten – til en vending mod læseren. I første omgang tog denne optagethed af læsningen form af den receptionsæstetik, der arbejdede med tekstens læserrolle (the implied reader), men gennem de seneste par årtier er man begyndt at interessere sig for de faktiske læsere (real readers). Denne udvikling grunder i erkendelsen af, at sprogets semantiske fleksibilitet betyder, at læserens sociale og historisk situation altid spiller en rolle i udfoldelsen af tekstens mening.
Mere radikale eksegeter mener, at teksternes receptionshistorie altid ligger mellem os og den situation, i hvilken de bibelske tekster blev til. I modsætning til den fagtradition, som har ment, at man først måtte forsøge at rekonstruere den historiske forfatters intention for derpå at se, hvordan senere fortolkere har forholdt sig til (og forvrænget) den ’sande’ mening, hævder man nu, at vi er nødt til at nærme os det historiske projekt gennem at studere receptionen af teksterne – altså arbejde den modsatte vej.
Vi ser en tendens til, at teksternes receptionshistorie kommer med i de eksegetiske kommentarværker. Det ligger i selve kommentargenren, at man interesserer sig for traditionen, men man går nu længere tilbage. Men kommentarerne repræsenterer jo kun en lille del – og måske den mindste del – af det aftryk, som teksterne har sat op gennem historien. Dertil kommer, at der garstige breite Graben ikke kun et tidsligt fænomen, men også et socialt. Skellet mellem den akademiske eksegese og kunstneres og lægfolks læsninger kan også være stort. Forskellige fortolkningssamfund stiller forskellige spørgsmål til teksten; i sidste instans er den rette tolkning et resultat af diskursive magtkampe. I eksegesen ser vi en ny tendens til at tage dette mangefold af læsninger på alvor og bevæge sig ind i verden foran teksten for at undersøge interaktionen mellem teksten og så den historisk og socialt situerede læser.
Dette kursus tager denne nye tilgang til de bibelske tekster op. I stedet for at konsultere andre akademiske tekster, har vi valgt at se på (i.) brugen af bibelen, sådan som det finder sted i den meditation over teksterne, der jo har en lang tradition i kirken, og som i flere sammenhænge nu søges genoptaget; (ii.) fortolkningen af de bibelske tekster i musikken – både i historiske kompositioner og i samtidsmusikken; (iii.) brugen af bibelske og kanoniske tekster som grundlag for den dialogiske samtale mellem grupper, som traditionelt har stået i et modsætningsforhold, eller i udsatte grupper. I alle tre tilfælde er der tale om en tilgang til de bibelske tekster, som fastholder tekstens semantiske fleksibilitet og åbenhed.
Kursets forelæsere vil dels bestå af undervisere fra Afdeling for Kirkehistorie og Bibelsk Eksegese på Det Teologiske Fakultet, og dels af teologer, som uden for huset er forankret i en nutidig praksis.
Kurset består af 11 sessioner af 3 lektioner, som er lagt tirsdag kl. 14-17. Dagens forelæser råder over de to første lektioner. Natkirkepræst Signe Berg vil respondere på oplæget med udgangspunkt i sine erfaringer, og professor m.s.o. Gitte Buch-Hansen vil følge oplæget op med hermeneutiske betragtninger. Sammen lægger vi op til et gruppearbejde blandt deltagerne med henblik på at udarbejde en idé til, hvorledes denne anderledes ’læsepraksis’ kunne implementeres i egen eller kommende menighed. Resultatet fremlægges den sidste gang.
Center for Studiet af Bibelens Brug ved Afdeling for Bibelsk Eksegese og Natkirken ved Københavns Domkirke står bag dette undervisningstilbud.
Undervisningsplan vil foreligge i løbet af marts måned, litteraturliste ved kursusstart.
|