| Indhold: |
Hvad er det, det enkelte menneske realiserer, når det siger, at det realiserer sig selv? Er det den enkeltes egen autentiske kerne, er det samfundets krav om at være den evigt omstillingsparate og ’vækstende’ idealborger, eller er det i en vis forstand det guddommelige i det ubevidste, der realiseres?
Kurset er et forsøg på at finde svar på dette tredelte spørgsmål ved at arbejde i et krydsfelt mellem religionssociologi, psykologi og teologi. Først og fremmest er det et forsøg på at bringe Kierkegaard i frugtbar dialog med de sociale videnskaber, som tidligere har haft en blind vinkel overfor Kierkegaard pga. hans åbenlyse religiøse side og tilsyneladende foragt for det sociale.
Med udgangspunkt i særligt Sygdommen til Døden, Begrebet Angest og Efterskriften, ser vi på Kierkegaards tanker om selvet som en opgave: Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv og til et ’Andet’, som har sat selvet. Selvet er med andre ord et relationelt selv. Det rækker ud over sig selv, både i forsøget på at meddele sig til den anden og i afhængighed af den anden.
I kurset bruger vi depression som et særligt tematisk tværsnit. 460.000 danskere tager i dag antidepressiv medicin. Den sociologiske analyse lyder, at selvet er blevet udmattede af det konstante krav om selvrealisering, autenticitet og evig lykke. Depression er ikke noget, man som enkeltindivid lider af; det er en social patologi, som er samfundsskabt, og som vi som samfund lider af. Hvordan kan dette sammenlæses med Kierkegaards tanker om selvet, med hans fortvivlelses- og angst-analyser og hans forestilling om ’eksistentiel sundhed’? Er det Kierkegaards normative krav til selvet, der er ’skurken’ i selvrealiseringsprojektet, eller kan vi bruge Kierkegaards værker til at opstille et alternativ til det diagnosticerede samfund? Er fortvivlelse en sygdom, som vi medicinsk skal helbredes (frelses) fra, eller er det et vilkår ved det at være menneske, endda i en sådan grad, at man ikke kan blive et menneske uden at gå igennem fortvivlelsen?
Pensum: Den ene del af pensum vil være uddrag af Kierkegaards værker, særligt Sygdommen til Døden og Begrebet Angest. Den anden del udgøres af en bred vifte indenfor religionssociologi, socialpsykologi og filosofi. Det vil være navne som Weber, Durkheim, G.H. Mead, Alain Ehrenberg, Charles Taylor, Thomas Scheff, Michel Foucault, Slavoj Zizek og danske Svend Brinkmann.
Undervisningsform: Undervisningen vil være tilrettelagt således, at underviseren udlægger ugens tekstpensum under stadig inddragelse af de studerendes egne perspektiver og læsninger. Der forventes altså at teksterne er læst, og at man deltager aktivt i undervisningen som præmis for, at vi kan nå til en fælles forståelse af problemfeltets kompleksitet.
|