uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

37. Jøder og jødedom i europæisk tænkning fra den sene middelalder til den tidlige oplysningstid


Semesterangivelse: Forårs kursus

 


Udgave: Forår 2013 Hum
Tilvalgskode: Se under Formål
Årsværk: 15 ECTS

Semester:

1 semester
Institutter: SAXO-Instituttet, Afdeling for Historie
Undervisere: Avner Shamir, e-mail: gdl628@hum.ku.dk
Skema- oplysninger:  Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Forår 2013 Hum
Første undervisningsgang: Onsdag den 6.februar 2013, tid: 9-11 og 13-15, lok.: P4
Undervisnings- form: Holdundervisning /seminar
Formål: Område C: Kulturel afstand og historisk forståelse (fagelement 37) [HHIB00371E] (15 ECTS)
Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen.
Indhold: Jøder og jødedom havde en særlig placering i den middelalderlige og tidlig moderne bevidsthed. Jøden, oprindeligt en teologisk modstander, blev nu opfattet som en samfundsfjende; jødedom, en anakronistisk og forkert fortolkning af det guddommelige budskab, blev efterhånden opfattet som en reel trussel mod kristendommen. Jødedom stod i et modsætningsforhold til kristendommen, som den korrupte tro mod den sande. Men på trods af disse opfattelser fandt europæerne også noget andet, når de studerede jøderne og jødedommen. De fandt en gammel, insisterende, mystisk, magtfuld og klog kultur. Den var truende, men samtidig en udfordring. Den ville muligvis skade samfundet, men jødisk viden og jødernes bøger kunne også være kilder til selvkritik, fornyelse, og intellektuel innovation.

Hensigten med dette kursus er at undersøge, hvordan man tænkte om og fremstillede jøderne og jødedom i perioden ca. 1400-1700. Kurset tager udgangspunkt i de typiske middelalderlige fremstillinger af jøder som uvillige vidner, blinde og hårdnakkede ikke-troende, gudsmordere og urationelle kættere. Derefter vil tre temaer blive undersøgt: (a) ideen om, eller rettere fantasien om, jødernes forbindelse til djævelen og deres magtfuld magi, særligt som det sås i beskyldninger om ritualmord; (b) ideen om at de jødiske (hebraiske) bøger var gunstige for kristen teologi og mere generelt for intellektuel fornyelse; (c) synet på jøderne under den protestantiske reformation.

Kurset behandler generelt jøder og jødedom i Europa, men privilegerer forholdet til jøderne i Tyskland (det Hellige Romerske Rige) i årtierne før og efter Martin Luthers Reformationen.

Faglige mål (udover de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• vise en grundlæggende forståelse for de paradokser, der kendetegner kristnes forhold til jøderne i perioden
• demonstrere indsigt i den dynamik, der drev kristne til at søge viden hos jøderne og i jødiske kilder
• reflektere over de særegne problematikker som er forbundet med at skrive om forholdet mellem jøder og kristne
Litteratur: - R. Po-chia Hsia: The Myth of Ritual Murder: Jews and Magic in Reformation Germany. Yale University Press, 1988.
- Avner Shamir: Christian Conceptions of Jewish Books: The Pfefferkorn Affair. Museum Tusculanum, 2011.
- Jews, Judaism, and the Reformation in Sixteenth-Century Germany. Eds.: Dean Phillip Bell & Stephen G. Burnett. Brill, 2006 (p. 69-217).
- Robert Bonfil: "Aliens Within: The Jews and Antijudaism," IN Handbook of European History 1400-1600 – Late Middle Ages, Renaissance and Reformation. Eds.: Thomas A. Brady, Jr., Heiko Oberman & James D. Tracy Brill. 1994 (p. 263-302).
Tilmelding: Undervisningstilmelding foretages i Selvbetjeningen på KUnet
[Blanketnavn: Historie, 4. semester: Omr. C, BA, Forår 2013]
Ordinær tilmeldingsperiode: 15. november til 3. december.
Eftertilmeldingsperiode: 28. januar – 11. februar.

I forbindelse med den ordinære undervisningstilmelding skal der vælges 4 af de 6 udbudte kurser i 37. Område C: Kulturel afstand og historisk forståelse i prioriteret rækkefølge, hvis man vil være sikker på holdplads inden der åbnes for eftertilmeldingsperioden i Selvbetjeningen.

Resultatet af tilmeldingerne vil senest fremgå af Selvbetjeningen den 28. januar.

I Eftertilmeldingsperioden fremgår det af Selvbetjeningen hvilke hold der har ledige pladser.

Visuelle guider til tilmelding, tjek af tilmelding, valg af hold og afmelding
Eksamensform: Fagelement 37 [HHIB00371E] (15 ECTS):

Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøven har form af besvarelse af et af eksaminator stillet spørgsmål. Opgaven kan udarbejdes af op til 5 studerende i fællesskab.
Censurform: Prøven er med ekstern censur.
Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen.

Fordeling af emner for fagelementer med individuelt valgt pensum (Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen)
Der består følgende indholdsmæssige bindinger på fagelementerne med individuelt valgt emne (fagelement 25 (Område A), fagelement 34 (Område B), fagelement 37 (Område C), fagelement 38 (Område D) og fagelement 39 (Bachelorprojekt)):

Krav til fordeling i tid:
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt efter 1914.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt før 1500.
• et af disse fagelementer skal have hovedvægt i perioden 1500-1914.
Årstallene gælder for områder, der geografisk har hovedvægt i den europæiske kulturkreds. I andre tilfælde skal årstalsgrænserne tilpasses, så der er tale om samfund, der udviser (tilnærmet) tilsvarende træk.

Krav til fordeling i rum:
• mindst ét af disse fagelementer skal have emne fra Danmarks historie.
• mindst et af disse fagelementer skal have emne fra ikke dansk historie.

Se Studieordningen.

Find mere information om eksamen på Bachelor-niveau.
Kursus hjemmeside:
Kursus hjemmeside: Når man har fået status Plads i Selvbetjeningen på KUnet kan der gå op til tre hverdage før der åbnes for adgang til kursusrummet i Absalon. Hvis man ikke efter tre hverdage er knyttet til kursusrummet i Absalon, skal henvendelse ske til Christian Thorup Lund, e-mail: chrislund@hum.ku.dk, med oplysning om: navn, KU-brugernavn, CPR-nr., fagelement og hold.

Log på Absalon via KUnet.
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 23/1-2013



Københavns Universitet