| Indhold: |
I det 20. og 21. århundredes litteratur og billedkunst finder man en række eksperimenter, der udgør angreb på kategorierne Forfatter/Kunstner og Værk. Denne praksis, der særligt finder sted inden for avantgarderne, har som mål at nedbryde forestillingen om forfatteren/kunstneren som geni (eller i hvert fald en særligt privilegeret størrelse) og værket som en afrundet og perfekt størrelse. På kurset skal vi se nærmere på hvordan forskellige former for ”tekstmaskiner” og systemer anvendes til at ”skabe” litteratur (i et mindre omfang vil en parallel praksis inden for billedkunsten blive inddraget). Vi skal se på 1960’ernes eksperimenter med systemer, herunder den danske systemdigtning, hvor bl.a. de tidlige computere bliver brugt til at skabe poesi. I Frankrig har man forfattergruppen OuLiPo (Ouvroir de littérature potentielle, på dansk: værksted for potentiel litteratur), hvor man bl.a. finder Jacques Jouets metropoesi, Georges Perecs forskellige systemeksperimenter i en række tekster og bøger samt medlemmernes teoretiske tekster, hvor anvendelsen af systemer inden for litteraturen diskuteres. Seneste skud på stammen er den amerikanske konceptuelle poesi, bl.a. Kenneth Goldsmith, hvor det i mindre grad er formelle systemer og snarere et præfabrikeret materiale, der i varierende grad bearbejdes og gøres til ”litteratur”. Men hvilke implikationer for forfatterfunktionen og værkbegrebet har disse eksperimenter? I hvilken grad restaureres geni-begrebet? I hvilket omfang kan man tale om en fornyelse af litteraturen? Og hvilke konsekvenser og muligheder giver dette i en digital copy-paste-tidsalder? Disse og andre spørgsmål vil blive diskuteret med udgangspunkt i teoretiske tekster samt en række skønlitterære eksempler. |