|
| Udgave: |
Forår 2013 Hum |
| Institutter: |
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, afd. for Kunsthistorie |
| Undervisere: |
Jens Fleischer |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Humanistiske Fakultet Forår 2013 Hum |
| Undervisnings- form: |
Holdundervisning |
| Indhold: |
Kurset har til formål at diskutere arv og fravalg i de processer, der karakteriserer overgangen til og fremvæksten af den kristne sakralarkitektur.
På Konstantin den Stores tid (306-37) omfattede romerriget et varia af kultbygninger og et patchwork af religioner, der var præget af hellenismen.
Grundlæggende for en forståelse af de transformerende processer er det rituelle og det performative, der knytter sig til arkitekturen.
I den kristne kult blev disse forhold bl.a. eksponeret i relationen mellem bygningens ydre og indre. For den troende (indviede) var det en vandring, led for led, der førte frem til alterrummet, hvor mysteriet fandt sted.
En passage fra den ydre verden, hvor kaosmagterne herskede, og frem til det allerhelligste.
Parallelt hermed kan den rige udsmykning af selv kirkerummet ses som en scenografering af en bevægelse, der kulminerede i offerhandlingen.
Den kristne kultbygnings ’indadvendthed’ (modsat det romerske og græske tempels ydre pragt) har rejst et af de centrale forskningsspørgsmål: i hvor høj grad dette fænomen spejler en mentalitetsændring i retning mod et mere indad skuende, senantikt menneske; hos Kitzinger formuleret som ’inner-directed’, mens H. P. L’Orange taler om ’homines spirituales’.
Et andet grundtema er den arkitektonisk-skulpturelle scenografering af kirkebygningens indgang, hvor Genneps tese om det ’liminale rum’ kan inddrages; her belyst med arkæologiske eksempler fra bl.a. Syrien, Tunesien, Kroatien og Italien.
Ligeledes har den allegoriske tolkning af arkitekturen spillet en central rolle, hvis man skal forstå forholdet mellem kirkebygningens funktion, plan og formsprog.
Kirkefædrene udviklede den særlige praksis at afdække skjulte sandheder i de bibelske tekster, fx ved at sammenligne menigheden med et domus spiritualis, en åndelig bygning.
Det kristne tempel kom således, overordnet set, til at udtrykke en transcenderende bevægelse mellem rum og tid af denne verden og en hinsides. |
| Litteratur: |
Som introduktion anbefales: Charles B. McClendon, The origins of medieval architecture. Building in Europe, A. D. 600-900. New Haven/London: Yale University Press, 2005), pp. 1-84;
John; Onians: Bearers of Meaning: The Classical Orders in Antiquity, The Middle Ages and Renaissance.
Princeton: Princeton University Press, N. J. 1988; Arnold van Gennep, The Rites of Passage.
Chicago: The University of Chicago Press, 1975; Jens Fleischer, ”Living Rocks and locus amoenus”, in The Apperances of Medieval Rituals, ed. by Nils Holger Petersen, Mette Birkedal Bruun, Jeremy Llewellyn, and Eyolf Østrem. Turnhout, Belgien: Brepols Publishers, 2004, pp. 149-172.
|
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Bemærkninger: |
Jens Fleischers e-mail adresse: fleischer@hum.ku.dk |
| Sidst redigeret: |
21/11-2012 |