| Indhold: |
Lingvistisk emne: Kontrastivt sprog. Fransk i et sprogtypologisk perspektiv med udgangspunkt i oversættelse fransk-dansk.
I kurset vil vi med udgangspunkt i såvel sprogtypologi som udvalgte diasystematiske dimensioner, (som for mange allerede vil være kendt fra Aktuel fransk sprogbrug og sprogbevidsthed) arbejde med det franske sprogs mange nuancer, både leksikalsk og grammatisk. Vi vil arbejde med oversættelsesteori og –strategier og inddrage både tekstlingvistik og pragmatik. Der vil være oversættelser til aflevering, mens andre vil blive rettet og diskuteret indbyrdes i grupper og dette vil danne udgangspunkt for gennemgang af grammatiske emner, diskussioner af typologiske forskelle mellem dansk og fransk, samt overvejelse om forskellige oversættelsestekniske løsningsmuligheder.
Litterært emne: L'ambiguïté de l'ironie – l'ironie dans la littérature française et francophone du 20ème siècle
Nous avons tous l'impression de savoir quand un message communicatif doit se comprendre au sens pur. Mais très souvent, une intention supplémentaire s'ajoute à ce message, peut-être comprehensible aux plusieurs niveaux. Nous appellons ceci de l'ironie. Comme partout dans le langage, cette figure de style transmise de Cervantès, est très présente dans la littérature française et francophone. A travers des lectures de quelques œuvres français et francophones du 20ème siècle, ce cours étudiera les raisons pour lesquelles cette figure est aussi utilisée, quels sont les effets qu'elle entame, et en quelle mésure on peut parler d'elle comme un marquer culturel et identitaire.
Nyt kursus: Historisk emne:Oplysningstiden : historie og aktualitet - Les Lumières – histoire et actualité
Indenfor de sidste 10 år har Oplysningstiden oplevet en genkomst ikke blot på universiteterne men også i intellektuelle og politiske kredse. Tænkere så forskellige som Jacques Derrida, Pierre Bourdieu, Umberto Eco, Ulrich Beck, Tzvetan Todorov og Régis Debray har alle skrevet bøger og artikler om Oplysningens nødvendighed og aktualitet. Samtidig har politikere fra både højre og venstre påkaldt sig oplysningsarvens samtidig med at kommentatorer og journalister også har kredset om begreber fra disse. Dette kursus skal analysere Oplysningens aktualitet ud fra idehistoriske og samfundsstrukturelle årsagssammenhænge med fokus på specifikke begreber (tolerance, ytringsfrihed, videnssamfund, fællesskab, lykke) og på specifikke sager og kriser som fx ”religiøse symboler i offentlige institutioner”, ”Charlie-Hebdo-” og ”Muhammedkriserne”, ”homoseksuelle vielser”, ”forstadsrevolter”, ”abortforbud” osv. Kurset falder i to dele: en første historisk del hvor de for kurset relevante tekster og tekstuddrag fra Oplysningstiden læses (Voltaire, Rousseau, Diderot og Condorcet) og en næste del, et diagnoselaboratorium, hvor ovennævnte kriser og sager analyseres. Grundbog: Tzvetan Todorov, L’Esprit des Lumières, Laffont, Paris, 2006. (findes i dansk oversættelse: Tzvetan Todorov, Til forsvar for oplysningen, Århus universitetsforlag, 2011).
Undervisningssprog: fransk |