| Indhold: |
Som logopæder bliver vi stillet overfor den faglige udfordring at skulle intervenere og forholde os til mennesker med et kommunikativt handicap og afhjælpe disse specifikke sprog, tale eller stemmemæssige vanskeligheder. Effekten af den intervention afhænger i høj grad af den interpersonelle relation, dvs. hvordan logopæden møder den kommunikationsramte person og hvordan logopæden forholder sig til de følelser, der kan være forbundet med et kommunikationshandicap.
Kognitiv terapi har vundet stor indflydelse i bl.a. behandlingen af stammen. Denne tilgang i behandlingen er anvendelig, dog er den ikke tilstrækkelig, hvis der er problematikker som fx skamfølelser forbundet med kommunikationsvanskeligheden. Den seneste gren inden for den kognitive terapeutiske tilgang, Acceptance and Commitment therapy blander kognitiv terapi og en eksistentiel humanistisk/buddhistisk tilgang, hvor mindfulness har en central plads i behandlingen.
Andre yderst relevante terapeutiske retninger er tilknytningsbaserede korttids psykodynamisk terapi, fx Accelerated Experiential Dynamic Psychotherapy (AEDP) og Emotions-focused Therapy. De sidste to terapiformer fokusere på følelser som det centrale, hvorimod de kognitive terapier har fokus på tankemønstre. |
| Litteratur: |
Foreløbig litteraturliste:
Brown, B. (2010). The gifts of imperfection. Hazelden.
Brown, B. (2008). I thought it was just me. Penguin Group.
Corcoran, J.A & Stewart, M.: Stories of Stuttering. A qualitative analysis of interview narratives. Journal of Fluency disorders, 23, 1998, 247-264.
Fosha, D.: ’Nothing that feels bad is ever the last step’. The role of positive emotions in experiential work with difficult emotionel experiences. Clinical phychology and psychotherapy, 11, 30-43, 2004.
Fosha, D.: The dyadic regulation of affect. Journal of clinical psychology. In session 57: 227-242, 2001.
Gerhardt, S.: Kærlighed gør en forskel. Kærlige følelser former barnets hjerne. Dansk psykologisk forlag. 2004.
Germer, C.K.: The mindful path to self-compassion. Freeing yourself from destructive thoughts and emotions. Guilford Press, 2009.
Goldin, P.R. & Gross, J.J.: Effects of mindfulness based stress reduction (MBSR) on emotion regulation in social anxiety disorders. Emotion, 2010, Vol. No 1, 83-91.
Greenberg, L.S.: Emotion-focused therapy: A clinical synthesis. The journal of lifelong learning in psychiatry, 2010, Vol 3, No. 1, 32-42.
Hagstrom, F.: Including identity in clinical practise. Topics in language disorders. July-september 2004.
Hagstrom, F. & Daniels, D.: Social identity and the stuttering experience. Comtemporary issues in communication science and disorders, vol. 31, 215-224, 2004.
Shapiro, S.L et al: Mechanisms of mindfulness. Journal of clinical psychology, Vol. 62 (3), 373-386, 2006.
Tangley, J.P. & Dearing, R.L.: Shame and Guilt. Guilford Press, 2002.
Whelton, W.J.: Emotional processes in psychotherapy: Evidence across therapeutic modalities. Clinical psychology and psychotherapy, 11, 58-71, 2004.
Williams, J.M.G.: Mindfulness and psychological proces. Emotion, 2010, Vol. 10. No. 1, 1-7. |