| Indhold: |
Kurset vil med afsæt i performanceteorien kaste lys over fænomenet superstar-karakteren i relation til centrale aktører på blandt andet New Yorks performancescene i 1960'erne-1980'erne så som Andy Warhol og den underbelyste performancekunstner Jack Smith. Termen superstar og hele idéen til Warhols Factory var ifølge Lawrence Rinder: “appropriated by Warhol from Smith..” (Rinder in Leffingwell, s. 144, 1997).
Vi undersøger udviklingen af superstar-karakteren, 'camp' æstetikken og queer-begrebet i relation til blandt andre Smiths kunstneriske praksis. Smiths fascinationsobjekt var film-skuespillerinden Maria Montez’. Smith approprierede en række fiktive karakterer fra Montez’ B-film fra 1940’erne. For Smith var Montez med sin campede stilbevidsthed og fremstilling af samfundets outsidere den ultimative superstar. Smiths re-enctment/remediering af Montez-karakterer kan ses som en bearbejdning af traditionerne. Fortidige værker forsvinder ikke, de bliver genstand for rekomposition og genoplives. Kurset undersøger hvordan Smith selv og hans recirkuleringssstrategier re-aktiveres i det postdramatiske teater og eftersporer, hvilken rolle reaktiveringen af superstar-karakteren har spillet i performancekunsten og performanceteatret fra 1960erne til fx Tue Bierings re-aktivering af Hollywoodfilmen Pretty Woman i 2008. De studerende opnår kendskab til teoridannelser knyttet til disse kunstneres remediering af massemediernes normative identiteter og færdigheder i at analysere værker, der med lige dele fascination af og kritisk distance til massemedierne gør brug af massemediernes audiovisuelle arkivmateriale.
|