| Indhold: |
Bibelens fortællinger bevidner den ”evige pagt” mellem Gud og alle levende væsener (1. Mos 9), mellem Gud og Abraham (1. Mos 17) samt mellem Gud og Israel (2. Mos 19,5; 5. Mos 5,2). På trods af at mennesket igen og igen brød pagten, er Guds løfte om tilgivelse og beskyttelse gået ind i troens erindring: ”Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk” (Jer 31, 33).
Mordet på seks og en halv millioner jøder mellem 1933 og 1945 og det nazistiske forsøg på at udrydde hele folket har rejst spørgsmålet, om denne årtusindegamle pagt stadigvæk gælder. Hvor var Gud i dødslejrene? ’Auschwitz’ står både for et konkret sted og er blevet til en metafor for en ødelæggelse af monstrøse dimensioner, som benævnes mest rammende af de hebraiske ord ”Churban” og ”Shoah”.
Kursets sigte er at diskutere spørgsmål om Gud efter Auschwitz. Vi vil fokusere på tre problemfelter:
1. Hvorvidt er det muligt at forstå det, der skete, i kontinuitet med bibelske og klassisk-teologiske fortolkningsmodeller? Det centrale stridspunkt angår Guds rolle i historien. Hvordan kan man fastholde troen på en almægtig, barmhjertig, retfærdig og nærværende Gud? Kan katastrofen f.eks. forstås som straf for synden, som en prøve ligesom Abrahams eller Jobs, eller som en begivenhed, som vil provokere menneskets omvendelse? Kan tanken om at Gud skjulte sit ansigt give et tilfredsstillende svar på teodicéproblemet? Eller viste Gud sig på en anden, uventet måde?
2. Hvis man antager, at vi er konfronteret med traumatiske erfaringer og en radikal historisk diskontinuitet, som gør det nødvendigt at tage afsked fra det bibelske gudsbegreb og menneskesyn, hvordan kan jødisk identitet og selvforståelse reformuleres ikke-religiøst? Hvorvidt kan tanken om ”det udvalgte” folk omdefineres sådan, at det etiske anliggende alligevel fastholdes? Hvordan kan man forhindre, at noget lignende sker igen?
3. Hvad er ligheder og forskelle mellem jødiske og kristne tilgange til ovennævnte spørgsmål? Hvorvidt kan f.eks. den kabbalistiske tanke om Guds selvbegrænsning (zimzum) og medlidende væren-hos-os (shechina) sammenlignes med den kristologiske tanke om en inkarneret Guds kenotiske lidelse for andre på korset? I hvilken forstand kan både jødiske og kristne teologer sige, at ”Gud er død”? Og hvordan genfortolkes messianismen, især med henblik på soteriologiske og eskatologiske spørgsmål såvel som forholdet mellem Guds nærvær og fravær, transcendens og immanens?
Vi skal beskæftige os med tekster fra bl.a. Elie Wiesel, Eliezer Berkovits, Ignaz Maybaum, Josef B. Soloveitchik, Zvi Kolitz, Leo Baeck, Emmanuel Levinas, Hannah Arendt, Abraham Joshua Heschel, Melissa Raphael, Hans Jonas, Kalonymous K. Shapira, Irving Greenberg, Emil L. Fackenheim, Martin Buber, Karl Barth, Friedrich-Wilhelm Marquardt og Johann Baptist Metz.
Kurset baseres især på de følgende to antologier:
• Kursusdeltagere forventes at anskaffe Holocaust Theology: A Reader, red. af Dan Cohn-Sherbok, New York: New York University Press 2002.
• Wrestling with God: Jewish Theological Responses during and after the Holocaust, red. af Steven T. Katz, Shlomo Biderman og Gershom Greenberg, Oxford/New York: Oxford University Press 2007 (findes som e-bog på REX/Det Kongelige Bibliotek).
Alle øvrige tekster, vi skal gennemgå, lægges ind på e-læringssystemet Absalon eller stilles til rådighed på semesterhylden.
|