| Indhold: |
Verdens information er blevet digital. Enhver interaktion med de digitale data registreres og bidrager til et stadig mere effektivt digitalt arkiv, der ved, hvad du søger, før du selv er i stand til at formulere et spørgsmål. Det kender dine vaner og interesser og kan servere reklamer og information i skræddersyet form. Registreringen af minutiøse krusninger på nettets overflade lader firmaer med privilegeret adgang til arkivet analysere sig frem til Osama Bin Ladens død før Obamas officielle meddelelse, hvorved informationen bliver til en vare, der faldbydes til betalende kunder med interesse i at forudsige markedernes reaktion.
Som Deleuze gjorde opmærksom på, er kontrolsamfundet et digitalt foretagende – fra logging af internetadfærd over tracking af telefonaktivitet til overvågningskameraernes ansigtsgenkendelse . Men det digitale muliggør også demokratisering af viden og nye kollektive formationer og aktionsformer: Sociale (og subversive?) udvekslinger på Facebook og Twitter, muligheden for evindelige opslag i Google, Wikipedia og IMDB og stadig bedre adgang til granskning af en samlet digitaliseret kulturarv (lovligt eller ej, jf. forsøget på policing af nettet i SOPA/PIPA og ACTA).
Hvordan kan vi beskrive denne digitale udvikling og dens konsekvenser?
Situationen analyseres flittigt af kommentatorer, filosoffer og kulturforskere og betragtes med både glad optimisme og bange anelser. Øvelsesrækken vil undersøge jublen over det digitale netværkssamfunds kognitive overskud (Clay Shirky), frygten for sindets og koncentrationens degenerering (Nicholas Carr), bekymringer for brugertilpasningen af reklamer og information (Joseph Turow og Eli Pariser), nettets mulige eller umulige subversive potentiale (Ai Wei Wei og Evgeny Morozov), og endelig måderne hvorpå den humanistiske forskning forsøger at udnytte de digitale værktøjer i Digital Humanities.
Øvelsesrækken vil sætte ovenstående i teoretisk perspektiv i forhold til Heideggers analyse af teknikken, netværket som det beskrives af Alexander Galloway, hukommelsen som den problematiseres af Bernard Stiegler, samt dispositivets politiske operationer som de analyseres af Foucault, Deleuze, Agamben og Tiqqun-kollektivet. Øvelsesrækken vil endvidere stille Deleuzes begreb om kontrolsamfundet og Derridas analyse af arkivet over for den aktuelle digitale tidsalder.
Kurset vil endelig betragte konkrete tiltag inden for digitalisering af kulturarven og brugerberigelse heraf.
|