| Indhold: |
Hvilke forudsætninger var der mon for vores sprogdannelse i fylogenesen? Og hvad skal der til, for at det lille barn (i ontogenesen) kan lære at kommunikere sprogligt? Forskning har vist, at det er af afgørende betydning for alle andre udviklingsprocesser, at vi er i bevægelse i en intersubjektiv forbundethed. Det er også en nødvendig forudsætning, at vi kan rette vores opmærksomhed imod noget og både har en hukommelse og en forestillingsevne, ligesom vi må kunne fremføre noget for hinanden (mimesis) og imitere, hvad andre gør, for at kunne lære, hvad vi har brug for og således udvikle (sproglige) færdigheder og redskaber. Kurset indeledes med en præsentation af disse forudsætninger for sproglig udvikling. På et filosofisk og neurovidenskabeligt grundlag argumenteres der endvidere for, at perception er en handling, og at barnets tidlige begrebsdannelse, som selvfølgelig indebærer perception, må gå forud for, at det udvikler sprog. Barnet kommunikerer, idet det rytmisk indgår i interaktionelle mønstre med betydningsfulde andre. Sådanne mønstre er emotivt motiverede og menes også i fylogenesen at ligge til grund for musik som kulturel udtryksform. Emotion, perception og handling er således tæt forbundne fænomener. Kursets midterste del handler om forholdet mellem social interaktion og individuel udvikling. Forskellige forestillinger om det at være sig selv og udvikle et selv diskuteres. Hvordan kan forholdet mellem intersubjektivitet og subjektivitet anskueliggøres? Hvad er forholdet mellem det dialogiske og det monologiske? I kursets sidste del indgår nyere forskning i det, man kalder privat tale. Barnet udvikler og understøtter sin tænkning og sin evne til at organisere egne handlinger og løse problemer ved at tale til sig selv. Deltagere på holdet skal så vidt muligt optage og udskrive sekvenser af børns leg, hvori privat tale indgår. Privat tale er tale, der ikke er henvendt til andre. Den går forud for den indre tale, som vi alle benytter os af, når vi står over for problemer, vi gerne vil have løst eller bare danne os et overblik over. Her diskuteres det, hvordan sprog både kan blive en del af os – sprog er inkarneret eller embodied – og kan adskilles fra os, så vi kan benytte sprog som materiale og redskab. Som regel anlægges det ene eller det andet perspektiv, og der er nogen, der mener, at de gensidigt udelukker hinanden. Men forskning i vores bevidsthedsliv kan forklare, hvordan det første hænger sammen med det andet, og hvordan vi er helt afhængige af at være sprogligt udøvende på begge måder. Sprog er indlejret i sociale praksisformer, og de måder, vi socialiseres til at danne sprog på, former vores kognition og motivation. I den private tale kan det afdækkes, hvordan børn har lært at håndtere bestemte situationer. De kan motivere sig selv: ”Kom så, du kan godt!” eller underminere sig selv: ”Det er for svært. Jeg kan ikke finde ud af det”. De interaktionelle mønstre, vi bidrager til og har lært at agere i, sætter sig dybt i vores måde at tale og handle på. Det overordnede formål med kurset er således at opnå større indsigt i, hvordan sprog både er et socialt fænomen og et inkarneret, individuelt transformerende og dermed dybt personligt fænomen. Til eksamen bliver det muligt at gå i dybden med dele af det gennemgåede stof og koncentrere sig om emner som fx: ”sprog og emotion”, ”sprog og erindring”, ”sprog og imitation”, ”sprog og selv”, ”dialog og monolog”, ”begrebsdannelse”, ”privat tale” osv. |