| Indhold: |
Verdens information digitaliseres. Eksplosionen af sociale platforme og ”new media” udfolder sammen med bibliotekernes og museernes pågående digitalisering af kulturarven et samlende felt, der lader erindringsobjekter af vidt forskellig art og ophav fremstå side om side som data. Overalt lanceres multimediale arkiver, der giver hidtil uset adgang til uendelige mængder litteratur, musik, film, tv, billedkunst, information og kommunikation: Bibliotekerne udlåner digital litteratur og musik. Spotify, HBO og Netflix giver adgang til deres respektive indhold på markedsbetingelser. Google Art Project og Flickr leverer på forskellig vis enorme billedarkiver til både granskning, deling og genbrug. Forskningsinfrastrukturer som LARM og formidlingsplatforme som Bonanza og danskkulturarv.dk giver adgang til nationalt audiovisuelt kulturarvsmateriale. Wikipedia og ”Den Store Danske” stiller på hver deres måde verdens information til fri afbenyttelse, og de sociale medier udforsker nye horisonter for den menneskelige kommunikations indhold og omfang.
Kurset undersøger digital materialitet og medialitet, det analoge såvel som det digitale erindringsobjekt, begrebet om kulturel erindring, kulturarvsbegrebet i forhold til et skift fra det analoge til det digitale, arkivet som organiserende autoritet og vidensproducerende instans, teknikkens forhold til erkendelsen, magtoperationerne i organiseringen af viden, samt endelig det digitale som determinerende for nye subjektiviteter og kollektiviteter..
Kurset sætter ovenstående i teoretisk perspektiv i forhold til bl.a. Heideggers analyse af teknikken; protokollen, netværket og interfacet som beskrevet af Alexander Galloway; erindringen som problematiseret af Bernard Stiegler, Friedrich Kittler, Vilém Flusser og Andreas Huyssen; dispositivets politiske operationer som analyseret af Foucault, Deleuze, Agamben og Tiqqun herunder også Deleuzes begreb om kontrolsamfundet; arkivet ifølge Foucault, Derrida og Wolfgang Ernst samt dets litterære iscenesættelse hos Borges; harddiskens grammatologi hos Matthew Kirschenbaum og computerkodens fetish hos Wendy Chun; New media ifølge Lev Manovich og Lisa Gitelman; og endelig kommunikation og mediering hos Baudrillard og Enzensberger.
Vel mødt!
|