| Indhold: |
Baggrund: Traditionelt forstås følelser som noget, der står i modsætning til rationel, saglig politik. Sammenblandingen af politik og følelser benævnes ofte som en uheldig brug af ”patos” eller som ”følelsesmanipulation”. Ikke desto mindre kan en række aktuelle politiske cases måske bedst forstås, hvis de betragtes som grundlæggende sammenvævede med følelser, ja endog som steder hvor bestemte typer politiske og samfundsmæssige følelser konstitueres. Dette kursus undersøger, hvordan følelse (affekt) og politisk strategi kan analyseres. Hvilken rolle spiller affekt i politisk diskurs og i populærkultur? Kan iværksættelsen af følelser forstås som en måde, hvorpå marginaliserede subjekter kan erobre legitime og genkendelige talepositioner? Og hvad er i givet fald fordelene og farerne ved sådanne strategier? Hvilke identiteter og positioner bliver typisk forstået som ’følsomme og hvorfor? Har følelserne en historie? Hvad er relationen mellem videnskab og følelse? Hvad er følelser? Og hvad gør følelser?
Sigte: Med fænomenet og følelsen ’skam’ som udgangspunkt undersøger vi en række eksempler på, hvordan følelser kommer til syne i konkrete politiske debatter. Vi skal analysere eksempler hentet fra populærkultur og politiske debatter, primært med udgangspunkt i diskussioner om hatecrimes, sexarbejde og migrationsaktivisme Hensigten er at undersøge, hvordan følelser fremtræder, benyttes og konstrueres i forskellige kontekster.
På kurset skal vi bl.a. læse tekster af Silvan Tomkins, Eve K. Sedgwick, Ann Cvetkovich, Sara Ahmed, Brian Massumi, J.P. Sartre, Elsbeth Probyn, Clare Hemmings, Judith Butler, Sally Munt, Douglas Crimp, Don Kulick og J. Halberstam. |