| Indhold: |
Afdøde legemer har siden kulturens morgenrøde udgjort prekære politiske og æstetiske problemer. Den døde krop er aldrig kun en død krop, kadaveret altid mere end en dump klump dødt kød, liget har sit eget liv. Ikke mindst i kunsten.
Kurset beskæftiger sig med det, man kunne kalde for nekroæstetik. Dødens æstetik. Nekroæstetikken retter sig ikke så meget mod den kronologiske og fysiske død for enden af livet, men mod simultaniteten af liv og død og mod de døde kroppe, ligene, i det omfang de i den ene eller anden form lever videre blandt de levende og vender tilbage til og hjemsøger dét, vi kender som virkelighedens verden.
Vi vil i løbet af kurset stifte bekendtskab med nekrofili og sorgarbejde i antikke tragedier såsom Euripides’ Alkestis og Sofokles’ Antigone. Med Addies boblende lig i sydens sol i William Faulkners As I Lay Dying og med andre modernistiske dødsverdener i Eliots digtsuite The Waste Land og Joyces short story ”The Dead”. Med zombiefilm som Night of the Living Dead, nyere fotografer som Sally Mann & Joel-Peter Witkin, en gruppe russiske nekrorealister, og en lille fransk novella fra 1972 om en nekrofil antikvar. Dertil kommer et perspektiv, der vedrører forholdet mellem nekroæstetik og nekropolitik, mellem død og politik, i en række værker af samtidskunstnerisk karakter.
På det teoretiske plan vil vi læse tekster af Jacques Derrida, Georges Bataille, Giorgio Agamben, Michel Foucault, og, ikke mindst, Achille Mbembe, der har formuleret det centrale begreb om nekropolitik. Men også mere ’ukendte’ tekster, der omhandler lægevidenskabelig historie og antropologiske dødsstudier, er på pensum.
Teksterne giver anledning til at stille følgende spørgsmål: Hvor spektral en skikkelse er liget? Hvad er forholdet mellem eros og thanatos? På hvilke måder er døden blevet redefineret og politiseret efter Anden Verdenskrig? I hvilket omfang og i hvilke tilfælde er nekropolitik en bedre betegnelse end biopolitik? Og hvor efterlader alt det samtidens kunst? Med en parafrase af Eliots berømte linjer: Hvordan blomstrer liget i dag?
På dén baggrund skal vi grundlæggende undersøge, hvordan ligets æstetik tager sig ud og har taget sig ud, historisk set. Kurset er tværæstetisk og primært tænkt som et historisk kursus. På trods af de tre implicitte ’perioder’ (antikken, modernismen, samtiden) vil vi dog ikke arbejde med brede historiserende penselstrøg, men med konkrete og koncentrerede nedslag i det nekroæstetiske felt – der er så nyt at det både byder på visse metodiske udfordringer og giver en tilsvarende grad af frihed i valget af og omgangen med materialet. Derfor er forslag til andre vinkler og værker også særdeles velkomne. Arbejdsformen er under alle omstændigheder fælles tekstlæsning, studenteroplæg og diskussion.
|