| Indhold: |
Baggrund og sigte:
Dette kursus tager udgangspunkt i den postkoloniale tradition og den måde, hvorpå denne har påvirket kønsstudier og formet grundlæggende dele af feministisk tænkning. Vi skal se på, hvilke kritikker postkoloniale tænkere har rettet mod den traditionelle feminisme, og hvilke nye perspektiver og tænkemåde sådanne kritiker har betydet. Kurset siger på at præsentere nedslagspunkter i feministisk postkolonial tænkning og at vise deres påvirkningshistorie for kønsforskningen. Især skal vi undersøge, hvordan sociale identitetskategorier som køn, etnicitet, race, klasse og seksualitet kan kobles til hinanden gennem begreber som fx tripple opression, intersektionalitet eller assemblage. Med udgangspunkt i konkrete analyser på udvalgt materiale skal vi se på, hvad postkoloniale feministiske begrebet kan bidrage med i analyser af forskellige kulturprodukter som fx reklamer, film, litteratur, politiske diskurser og meget andet. Blandt de teoretikere, som kurset vil komme ind på, er Angela Davis, bell hooks, Audre Lorde, Franz Fanon, Edward Said, Gayatry Spivak, Anne McClintock, Sara Ahmed og Jaspir Puar.
Tematiske spørgsmål:
Hvordan kan man metodisk-analytisk koble køn og racialisering til hinanden? Hvilken betydning har den danske postkoloniale historie for den måde etniske og racialiserede undertrykkelsesmekanismer diskuteres i Danmark dag? Hvad er de mulige relationer mellem kønnede og seksuelle ligestillingspolitikker og vestlig kolonistisk praksis? Udgør ”race” et i sig selv racistisk begreb, eller er det netop den ”raciale stilhed”, som betinger racialiserede hierarkier? Hvad indebærer det, når postkoloniale kønsforskere i stigende grad sætter fokus på hvidhed som kategori? Hvilke forskelle ”gør en forskel”? |