| Indhold: |
Målet med forårets undervisning i didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer er at give den studerende en solid teoretiske begrebsramme til at diskutere centrale problemstillinger vedrørende didaktiske forhold, processer omkring curriculum, fag og faglighed samt produktion og forandring af viden i et historisk kontekstualiseret og teoretisk begrundet perspektiv.
Undervisningen er tilrettelagt ud fra en kombination af udvalgte teorier og casemateriale, der sigter mod at sætte den studerende i stand til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for didaktisk tænkning, curricula og deres indhold ud fra konkrete uddannelsesmæssige forhold. I kursusplanen indgår derfor dels en gennemgang af de væsentlige teorier vedrørende didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer samt diskussioner af deres idé- og virkningshistoriske placering. Dels en række konkrete cases, hvor disse optræder i en empirisk-uddannelsesmæssig sammenhæng.
Undervisningen være struktureret om følende to hovedtemaer:
1) Didaktiske og curriculumteoretiske positioner og forholdet mellem dem,
2) Studiet af viden og vidensformer i uddannelse/opdragelse som konstruktion i moderne
videnssamfund
I den første del om didaktik og didaktiske positioner vil vi beskæftige os med spørgsmål vedrørende didaktik og den didaktiske analyse samt diskutere didaktikkens muligheder og begrænsninger, forholdet mellem didaktik og curriculum teori, samt udvalgte problematikker vedrørende udvælgelse af curriculum.
Med paralleller til nutidens kanon- og kompetencediskussioner vil fokus overvejende ligge på forholdet mellem ’viden’ og ’magt’ og de definitoriske kampe, som historisk og aktuelt udspiller sig om retten til at definere bestemte former for viden og læring som gode og fornuftige svar på forskellige problemkonstruktioner (fx Foucault, Popekwitz, Baker). Som case vil vi blandt andet analysere eksempler fra EU's seneste udspil til en fælleseuropæisk kvalifikationsramme for livslang læring og diskutere den i relation til forskelligt historisk curriculummateriale.
Undervisningens anden del omhandler ny viden og vidensformer i det såkaldt postmoderne videnssamfund, hvor viden og læring i stigende omfang forstås som en vare, der handles med og forhandles om (fx Lyotard, Gibbons og Latour). Vi vil blandt andet diskutere betydningen de aktuelle brydninger mellem begreberne dannelse, kvalifikationer, kompetencer og entreprenørskab samt det voksende fokus på integrationen af arbejdsmarkedsrelevante kompetencer i curriculum. Som case vil vi dels foretage forskellige observationsøvelser. Dels arbejde konkret med udviklingen af et nyt evalueringsværktøj i samarbejde med fakultets studie- og karrierevejledning.
Undervisningen er fordelt over 14 undervisningsgange og varierer mellem lærer- og studenteroplæg, diskussion, skriveøvelser, gæsteoplæg samt selvstændigt gruppearbejde. |