uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret


Semesterangivelse: Efterårs kursus

 


Udgave: Jura Bacheloruddannelsen 2012/2013
Punkter: 10 ECTS
Uddannelsesdel: Bachelor niveau
Kontaktpersoner: Fagleder: Helle Krunke
Uddannelsessekretær: Inge Qviste
Skema- oplysninger: Se oplysninger om undervisning og eksamen m.v. på www.jur.ku.dk/skema.
Formål: Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.

Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse (videnskabelige) juridiske tekster på engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, økonomisk og samfundsmæssig kontekst.

Indhold: I faget behandles følgende hovedproblemstillinger:

• Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet 1) mellem borgerne og staten,
2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne fordeling?

• Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU-forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger) og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?

• Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?

• Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?

• Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?

Eksamensform: 5 timers skriftlig eksamen
Eksamen: Eksamen afholdes som en samlet 5 timers skriftlig eksamen for fagene Folkeret og Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret.
Kursus hjemmeside:
Pensum: Litteratur:

- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, 2006
- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 1, 2001, kap. 10.1-2 (7,5 sider) og kap. 19
- Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-retten, med undtagelse af kapitel 2, afsnit 6 – forkortet udgave
- Jean-Paul Jacque, The Principle of Institutional Balance, Common Market Law Review 41, 2004, s. 383-391
- Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011

Supplerende litteratur:

Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, kapitel 1 (11 sider), kapitel 39, afsnit 39.3.2, 39.3.3, 39.8-13, 39.15 (10 3/4 sider), kapitel 48, afsnit 48.1-2 (2 1/2 side), kapitel 54, afsnit 2

Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen, EU-retten – forkortet udgave, kapitel 1

Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011, side 43-72.

Domme, lov- og traktat-tekster indgår naturligt i faget.

Sidst redigeret: 12/9-2012



Københavns Universitet