| Indhold: |
Dette tværfaglige kursus omhandler forholdet mellem det kristne Europa og den islamiske verden i det 14.-16. århundrede, et forhold der på den ene side var præget af militære konfrontationer og på den anden af stærke handelsmæssige og kulturelle forbindelser samt politiske alliancer. Osmannerriget, som fra slutningen af det 14. århundrede overtog rollen som islamisk stormagt fra araberne, erobrede hurtigt hele det byzantinske område og andre kristne besiddelser i Grækenland, og forsøgte flere gange at trænge ind i Italien i det 14.-15. århundrede. Det udgjorde således en reel trussel for mange kristne stater, som de især efter Konstantinopels fald (1453) forholdt sig til enten i form af militære aktioner eller diplomatiske og handelsmæssige relationer.
Renæssancen opfattes som grundlæggende for formuleringen af idéen om en kristen, europæisk identitet med rødder i den latinske og græske verden. Humanismen er renæssancens vigtigste intellektuelle strømning: en kulturel avantgarde der fornyede den moderne politiske diskurs i en mere verdslig retning, gav inspiration til reformationen, historicismen, var engageret i den græsk-romerske antik og dertilhørende værdier, og således i direkte modsætning til middelalderens religiøse korstogsidealer. Humanisterne reagerede dog – på nær enkelte undtagelser – voldsomt på osmannernes fremmarch og advarede løbende de verdslige og religiøse magthavere, deres mæcener, om den fare tyrkerne med Mehmed II i spidsen udgjorde. Humanisternes bidrag til idéen om kristen identitet blev således ofte formuleret i opposition til islam og osmannerne, og der findes en stor mængde humanistisk korstogslitteratur: taler, breve, traktater, historieskrivning, digtning på latin og folkesprog, der opfordrer til militær kamp mod tyrken.
På kurset vil vi læse et udvalg af disse tekster (bl.a. af Petrarca og pave Pius II) for at få indblik i vestlige intellektuelles syn på tyrkere, islam og det Osmanniske rige i det 14.-16 århundrede, herunder også danske kirkehistorikeres syn på tyrken. Vi vil endvidere se på den kulturudveksling og gensidige påvirkning, som samtidig foregik mellem osmannerriget og de kristne stater i perioden og bl.a. komme ind på repræsentationen af tyrkere og islam i litteratur og scenekunst (Shakespeare, fransk og spansk renæssancelitteratur, iscenesættelser ved det danske hof), islamisk indflydelse på vestlig arkitektur (bl.a. Venedig), kunsthåndværk og billedkunst (Melchior Lorck m.fl.).
Underviserne er eksperter på hver deres område: klassisk filologi, litteraturvidenskab, kirkehistorie, teatervidenskab og kunsthistorie.
For nærmere oplysninger - og en foreløbig semesterplan – kontakt Pia Schwarz Lausten lausten@hum.ku.dk |