| Indhold: |
Hvad henviser begrebet ’køn’ egentlig til? Hvordan kan ’kønnet’ som fænomen underkastes analyse? Er køn noget, man har eller noget, man gør - eller noget helt tredje? Findes der noget sådant som ’det specifikt mandlige' og 'det specifikt kvindelige'? Og hvad kan man i givet fald forstå ved det? Hvilken rolle spiller kroppen og sproget for den måde, vi forstår og kønner verden på? Hvilken betydning har opfattelser af køn for opfattelser af andre sociale fænomener? Kan køn overhovedet undersøges isoleret, eller interagerer det per definition med klasse, race og seksualitet?
På kurset Kønsforskningens Teori og Praksis ser vi nærmere på væsentlige teorier og diskussioner inden for moderne kønsforskning. Vi skal se på forskellige typer af feministisk teori - specielt med henblik på deres mange indbyrdes uenigheder og stridigheder, men også de produktive diskussioner, som forskellene mellem de forskellige typer af feministisk teori har medført. Kurset illustrerer nogle af de mange grunde til at kvindeforskning er blevet til kønsforskning, og der gives et vue over den historisk-politiske baggrund for kvinde- og kønsforskningen, herunder kvindekamp og ligestillingsteorier før og nu.
De feministiske teorier sættes på arbejde i kurset. Vi skal bl.a. se, hvordan kønsforskningens teorier kan åbne op for andre analyser og fortolkninger af kulturelle produkter, som musikvideoer, reklamer, film og TV. Hvordan køn kan bruges som en central analysekategori, når man kikker på politiske debatter i Folketinget og medierne. Og vi skal arbejde med mere historiske kilder, hvor køn kan hjælpe med at tegne andre historier.
Nogle af overskrifterne vil være: Feministiske empiricisme, intersektionalitet, postkolonial feminisme, kvindebevægelsen, maskulinitetsstudier, forskelsfeminisme, kropsfænomenologi, Doing gender og queerteori.
|