Menneskerettighedernes betydning ved den strafferetlige retsanvendelse


Semesterangivelse: Forårs kursus

 


Udgave: Jura Bacheloruddannelsen 2012/2013
Punkter: 7,5 ECTS

Semester:

Forår 2013
Uddannelsesdel: Bachelor niveau
Kontaktpersoner: Fagleder Lektor, ph.d. Trine Baumbach
Andre undervisere: Lektor, ph.d. Trine Baumbach
Undervisnings- periode: Hver torsdag kl. 10-13
Formål: Faget har til formål at styrke den studerendes viden om menneskerettigheders betydning for den strafferetlige retsanvendelse.
Indhold: Dette tværjuridiske fag behandler samspillet mellem strafferetten og menneskeretten, og i et mindre omfang straffeprocessen. Faget bygger videre på den viden den studerende har erhvervet i løbet af bacheloruddannelsen og demonstrerer for den studerende, at strafferetten – selvom den bygger på en lang national retstradition – i dag ikke kan anvendes isoleret fra den menneskeretlige regulering, i særdeleshed Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Selvom strafferetten i vidt omfang er undergivet en tæt lovregulering med hyppige lovændringer mv., er der nemlig ikke derved gjort op med menneskerettighedernes (stadig stigende) betydning for den strafferetlige retsanvendelse. Dette ses ikke mindst i relation til domfældelser for overtrædelser af bestemmelser, der indeholder ytringsfrihedsaspekter (injurier, tavshedspligt, særlovgivningens regler om oplysningspligter mv.), men også i relation til f.eks. forbudsregler, hvori der indgå hensyn til privatlivet eller eksempelvis religionsfriheden. Endvidere har menneskerettighederne (en stigende) betydning for udformningen af straffebestemmelser.
Interaktionen mellem strafferetten (straffeprocessen) og menneskeretten udgør en retlig problemstilling som den studerende kan stifte nærmere bekendtskab med på kandidatuddannelsen på de strafferetlige (herunder de internationale) og de menneskeretlige kursusfag.
Fagets genstand danner på denne måde grundlag for den studerendes mere specialiserede valg på kandidatuddannelsen. Faget inddrager både den aktuelt gældende ret og peger på de udviklingstendenser, der er inden for feltet, og som tager udgangspunkt i de bærende hensyn bag menneskerettighedstankegangen i relation til strafferetten, ikke mindst princippet om den menneskelige værdighed. Faget tager afsæt i de almindelige strafferetlige ansvarsbetingelser, og behandler på denne baggrund de materielle straffebestemmelser og deres anvendelse i lyset af menneskerettighederne.
Kompetence- beskrivelse: For at opnå karakteren 12 skal den studerende – i det omfang det er relevant for besvarelsen af prøven – kunne:

* Redegøre for valgfagets teoretiske og praktiske problemstillinger
* Forklare hvilke menneskeretlige grundhensyn der skal tillægges betydning ved vurderingen af en strafferetlig problemstilling
* Identificere menneskeretlige problemstillinger, der har betydning for den strafferetlige retsanvendelse,
* Analysere komplekse problemstillinger under inddragelse af de ofte krydsende hensyn, der gør sig gældende ved den strafferetlige retsanvendelse,
* Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de relevante argumenter og mulige teoretiske og praktiske løsninger,
* Perspektivere fagets konkrete problemstilling på en måde, der viser overblik og indsigt,
* Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
Eksamensform: Eksamen planlægges gennemført som en almindelig mundtlig eksamen med forberedelse, der tager udgangspunkt i en konkret case.
Kursus hjemmeside:
Bemærkninger: Undervisningen er casebaseret. Kursets problemstillinger vil blive belyst gennem retspraksis især fra de danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Undervisningen gennem hele kurset er baseret på de studerendes aktive deltagelse i casegennemgangen.
Pensum: Pensum vil bestå af artikler og uddrag af lærebøger mv. samt retsafgørelser. En del af pensum vil være på engelsk.
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 8/11-2012



Københavns Universitet