uc:sendtilenven runat server id uc_sendtilenven
Ændre størrelse på tekst Print

Strafferet og menneskeret


Semesterangivelse: Efterårs kursus Kurset udbydes i skemagruppe C2

 


Udgave: Jura Kandidatuddannelsen 2012/2013
Skemagruppe: C2

Semester:

Efterår
Uddannelsesdel: Kandidat niveau
Kontaktpersoner: Fagansvarlig: Trine Baumbach
Andre undervisere: Lektor, ph.d. Trine Baumbach
Undervisnings- periode: Hver onsdag 12-15
1. undervisningsdag: Onsdag d. 5. september 2012
Formål: Strafferetten er i stigende grad under indflydelse af menneskeretten – ikke mindst på grund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols righoldige praksis. Menneskerettighederne har betydning i forhold til beskyttelsen af gerningspersoner mod arbitrære overgreb fra statsmagtens side og mod at blive dømt for handlinger, som vedkommende har en menneskeret til at begå. Menneskeretten har imidlertid også betydning i forhold til beskyttelsen af ofre for forbrydelser. Dette gælder i relation til spørgsmålet om, hvilke handlinger der skal være kriminaliseret, og i relation til spørgsmålet om, hvilke pligter staten har, hvis en borger er i risiko for at blive udsat for en forbrydelse. Endvidere følger det af menneskeretten at ofret skal have anerkendt den krænkelse, som forbrydelsen har forvoldt.
Kursusfagets formål er at give en indgående indsigt i samspillet mellem strafferetten og menneskeretten. De studerende skal opnå en sådan indsigt, at de selvstændigt kan identificere de typer af strafferetlige konflikter, hvor menneskeretten kan tænkes at have særlig betydning ud fra mere overordnede overvejelser over forholdet mellem individ og samfund og ud fra overvejelser over, hvem menneskeretten er sat til at beskytte. Kurset vil med andre ord sætte fokus på mødet mellem strafferetten og menneskeretten og dermed på de bærende principper bag begge retsdiscipliner.
Indhold: Kurset angår spørgsmål af såvel generel som specifik karakter. Kurset opridser de (danske) strafferetlige ansvarsbetingelser, herunder det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Endvidere gives der en introduktion til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkningsstil.
Dernæst gennemgås det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip og forbuddet mod strafansvar og øget straf med tilbagevirkende kraft, som det fremgår af konventionens artikel 7 med tilførende domspraksis fra menneskerettighedsdomstolen. I den forbindelse vil spørgsmålet om straffebestemmelsers klarhed (lex certa) blive drøftet.
Endvidere vil domstolens praksis vedrørende staternes kriminaliseringspligt og efterforskningspligt blive gennemgået.
Herefter gennemgås enkelte menneskerettigheders betydning for afgrænsningen af de (danske) materielle straffebestemmelser (ytringsfriheden, religionsfriheden, privatlivsbeskyttelsen, forbuddet mod selvinkriminering etc.)
Da ne bis in idem-princippet – ud over at udgøre en straffeprocessuel begrænsning – også har betydning for afgrænsningen af de materielle straffebestemmelser, vil praksis vedrørende dette princip også blive inddraget.
Kompetence- beskrivelse: Fagets mål er, at den studerende skal kunne:
- Redegøre for indholdet af det (danske) strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip.
- Redegøre for og forklare interaktionen mellem det danske strafferetlige legalitetsprincip og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip, herunder hvilke forskelle og ligheder de to principper rummer, og hvilket beskyttelsesniveau de hver især repræsenterer.
- Redegøre for og diskutere indholdet af klarhedsprincippet og dets betydning for den strafferetlige fortolkning.
- Forklare og analysere samspillet mellem den materielle strafferet og de enkelte menneskerettigheder
- Identificere og analysere staternes kriminaliseringspligt og efterforskningspligt både ud fra synsvinklen borgernes beskyttelse mod statsmagtens overgreb, og ud fra synsvinklen borgernes ret til at statsmagten beskytter dem mod overgreb fra andre borgere
- Identificere og analyse ne bis in idem-princippets betydning for afgrænsningen af de materielle straffebestemmelser.
- Diskutere fordele og ulemper og foretage en kritisk afvejning af menneskerettighedernes dobbeltrolle i strafferetten (beskyttelsen af gerningsmanden og ofrets ret til at få anerkendt den krænkelse, vedkommende ved forbrydelsen har været udsat for).
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde
Eksamensform: Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
Eksamen: 14. - 18. januar 2013 (vejl. periode)
Kursus hjemmeside:
Pensum: Trine Baumbach, Det strafferetlige legalitetsprincip. Hjemmel og fortolkning, 2008, s. 139-315 og s 349-373 (200 sider)
Trine Baumbach, Strafferet i et menneskeretligt perspektiv, Materialesamling (artikler og domme), 2009 Pensum omfatter ca. 500 sider
Undervisnings- sprog: Kun dansk
Sidst redigeret: 30/3-2012



Københavns Universitet