|
| Udgave: |
Jura Kandidatuddannelsen 2012/2013 |
| Punkter: |
10 ECTS = 1/6 årsværk |
| Skemagruppe: |
B1 |
Semester: |
Forår |
|
|
| Uddannelsesdel: |
Kandidat niveau |
| Kontaktpersoner: |
Fagansvarlig: Janne Rothmar Herrmann |
| Andre undervisere: |
Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann. |
| Skema- oplysninger: |
 Vis skema for kurset
Samlet oversigt over tid og sted for alle kurser inden for Lektionsplan for Det Jurdiske Fakultet (kandidat) Jura Kandidatuddannelsen 2012/2013 |
| Undervisnings- periode: |
Hver mandag 10-13
1. undervisningsdag: 4. februar 2013 |
| Formål: |
Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at arbejde med bioretlige problemstillinger og anskue bioretten i sammenhæng med bioetikken. Bioretten og bioetikken beskæftiger sig med de retlige og etiske problemstillinger som er opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og bioteknologiens indflydelse på mennesker, dyr og planter. Disse problemstillinger har igennem de seneste år ført til en udbredt debat og til indførelse og ændringer af en række love. De bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt. Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder retsfilosofi, menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret. Centrale temaer er de retlige spørgsmål, som opstår som følge af reproduktionsteknologien (kunstig befrugtning, kloning, stamcelleforskning, ægsortering) og genteknologien (fosterdiagnostik, gentest, genmanipulation).
Disse områder har nær sammenhæng med bioetikken, der tjener til at klargøre de forskellige principper og vurdering af, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert på det bioteknologiske og biomedicinske område. I takt med revolutionerne inden for disse forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.
|
| Indhold: |
Kurset indledes med at introducere begreberne bioret- og bioetik. Forholdet mellem ret og etik anskues ud fra forskellige retsfilosofiske teorier, og spørgsmålet om regulering af bioteknologien og dens anvendelse diskuteres ud fra retsfilosofi og politisk filosofi. Forskellige etiske teorier introduceres og tages op sideløbende med de enkelte bioretlige emner. Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres bl.a. for de nyere institutioner, der er oprettet til at administrere eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det Etiske Råd.
Den internationale regulering på området medtages, herunder Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin,
• Ret og bioret - etik og bioetik.
• Forholdet mellem ret og etik
• Etisk teori - politisk filosofi.
• Autonomiprincippet (den enkeltes frihed og selvbestemmelsesret)
• Videnskabelige forsøg
• Kunstig befrugtning.
• Gentest, herunder forsikrings- og ansættelsesret.
• Fosterdiagnostik og ægsortering
• Stamceller og kloning
• Dødshjælp, abort og fosterreduktion.
• Organdonation.
Det forventes, at deltagerne er indstillet på at indgå aktivt i undervisningen ved at deltage i diskussioner.
På baggrund af kurset skal deltagerne udarbejde en synopsis, som danner grundlag for mundtlig eksamen.
Herudover er en del af emnerne meget velegnede til specialeskrivning. |
| Kompetence- beskrivelse: |
Målbeskrivelse for Bioret og bioetik
Fagets mål er, at den studerende skal kunne:
- Redegøre for grundlæggende etiske teorier og for biorettens og bioetikkens grundprincipper
- Forklare og reflektere over samspillet mellem ret og etik
- Identificere relevante bioretlige og bioetiske problemer ud fra et komplekst materiale
- Analysere komplekse bioretlige og bioetiske problemstillinger og samspillet mellem disse
- Argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige og etiske argumenter
- Placere konkrete problemstillinger i en bioretlig sammenhæng på en måde, der viser overblik og indsigt.
- Kritisk reflektere over bioretlige reguleringer og lovgivningsstrategier og perspektivere disse ud fra bioetiske overvejelser
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde
|
| Eksamensform: |
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter |
| Eksamen: |
3. - 7. juni 2013 (vejl. periode)
|
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Bemærkninger: |
Bioret og bioetik og International Biolaw udelukker hinanden. Man kan derfor i sit studieforløb kun følge og blive eksamineret i ét af disse fag. |
| Pensum: |
Janne Rothmar Herrmann: Materialesamling om Bioret og bioetik, –(udgives enten som e-bog eller vil være tilgængelig i Absalon)
Samlet pensum omfatter cirka 500 sider. |
| Sidst redigeret: |
30/3-2012 |