Lejelovgivningen er ofte blevet ændret. Indledningsvis gennemgås kort den historiske udvikling med henblik på at placere den nuværende lovgivning i rette perspektiv.
Herefter gennemgås de tre love, idet systematikken fra lejeloven i det store hele lægges til grund. Leje af fast ejendom er som hovedregel vedvarende kontraktsforhold. Lejeloven har en kronologisk opbygning, forstået således, at først behandles regler for indgåelse af lejeaftalen, herefter regler om adgangen til ensidigt at ændre eller udfylde den indgåede aftale, og afslutningsvis regler om lejeaftalens ophør af den ene eller den anden grund. De enkelte emner, som gennemgås, kan grupperes således:
1.Lejeaftalens indgåelse
Afgrænsning af hvilke retsforhold, der er omfattet af lejelovgivningen og gennemgang af de grundlæggende regler for lejekontrakters indgåelse.
2.Ændring eller udfyldning af aftalen
Navnlig reglerne om lejefastsættelse har stor betydning. De mange muligheder for at aftale eller varsle lejestigninger gennemgås. Det vil eksempelvis sige krav om forhøjelse eller nedsættelse efter det "lejedes værdi", markedsleje, skatte- og afgiftsreguleringer, pristalsreguleringer, omsætningsbestemt lejefastsættelse, trappeleje, omkostningsbestemt leje, herunder opstilling af budget, fordeling af budgetudgifter og formelle regler om varsling af lejeforhøjelsen.
I denne gruppe falder også emner som mangler ved det lejede, vedligeholdelsespligt, udlejers varmelevering, beboerepræsentation, fremlejeret, processuelle regler om boligretten og huslejenævn, og endelig myndighedernes muligheder for at fastlægge begrænsninger i benyttelsen af boliger med hjemmel i boligreguleringsloven.
3. Lejekontraktens ophør
I denne gruppe falder lejers bytteret, lejers død, afståelsesret og den gensidige adgang til opsigelse og ophævelse.