|
| Udgave: |
Jura Kandidatuddannelsen 2011/2012 |
| Punkter: |
10 ECTS |
Semester: |
Efterår 2011 |
|
|
| Uddannelsesdel: |
Kandidat niveau |
| Kontaktpersoner: |
Fagansvarlig: Jens Elo Rytter |
| Andre undervisere: |
Postdoc, ph.d. Silvia Adamo, Københavns Universitet
Seniorforsker, ph.d. Eva Ersbøll, Institut for Menneskerettigheder
|
| Undervisnings- periode: |
Torsdag kl. 13-16
1. dag: torsdag 8.9.2011 |
| Formål: |
Dansk indfødsret var indtil for nylig et relativt upåagtet retsområde. De få retstvister, der opstod, kunne dreje sig om ’tekniske’ afgrænsninger af, om en person havde erhvervet eller fortabt dansk indfødsret på et givet tidspunkt – ofte med det hovedformål at bestemme den pågældendes efterkommeres statsborgerskab. I de seneste tiår har indfødsretten imidlertid fået større betydning. Danmark er blevet et immigrationsland, de fastboende immigranter ønsker indfødsret og status som danske statsborgere med unionsborgerskab og ret til fri bevægelighed m.v. Indfødsretten er kommet under indflydelse af EU-retten, og gennem EU-retten har andre landes statsborgerskabsregulering fået betydning for Danmark. I takt med den beskrevne udvikling er de danske regler om indfødsrettens erhvervelse og fortabelse blevet strammet. Dansk indfødsret er blevet et politisk fokusområde.
Det er kursets formål, at deltagerne skal erhverve sig en grundlæggende viden om og indsigt i indfødsretten, dens historiske baggrund og nutidige placering i et krydsfelt mellem folkeretten, EU-retten, forfatningsretten, forvaltningsretten og civilretten. Deltagerne skal kunne analysere dansk indfødsret i en migrations- og EU-retlig kontekst med forståelse for statsborgerskabets betydning i bred forstand gennem kritisk refleksion over spørgsmål om identitet, integration og multikulturalisme. Gennem perspektiveringen skal deltagerne opnå mulighed for fagligt at kunne arbejde med komplicerede indfødsretlige problemstillinger. |
| Indhold: |
Kurset indeholder en international, en europæisk og en dansk del. Der indledes med en introduktion af statsborgerretten og statsborgerskabets idehistorie. Dernæst omtales i korthed de relevante internationale retsprincipper og suverænitetsdoktrinen, som spiller en stor rolle på statsborgerrettens område; i den forbindelse behandles også spørgsmål om forholdet mellem dansk og international ret.
I øvrigt omfatter den internationalretlige gennemgang følgende:
• Den første internationale kodifikation af statsborgerretten
• Menneskerettighedernes betydning for statsborgerretten
• Statsløses retsstilling
• Den internationalretlige implementering af retten til et statsborgerskab
• Ligebehandling på statsborgerrettens område
• Dobbelt statsborgerskab
• Den Europæiske Konvention om Statsborgerret
Herefter gennemgås nogle elementer i den statsborgerretlige regulering i andre europæiske lande og unionsborgerrettens betydning for statsborgerretten – og vice versa. I den forbindelse vil et antal domme fra EF-Domstolen og visse EU-retsakter blive gennemgået.
Sidste del af kurset omhandler den danske indfødsret, herunder indfødsrettens historiske forudsætninger, Indfødsretsforordningen af 1776, grundloven af 1849 og indfødsretslovene fra 1898, 1925 og 1950 med senere ændringer. Under gennemgangen vil der blive lagt særlig vægt på naturalisationsreglerne, og det vil blive diskuteret, hvilken betydning den historiske udvikling har for deres forståelse. De seneste års stramninger vil blive vurderet både i forhold til international ret og i forhold til formålsbetragtninger om en bedre integration af udlændinge. Spørgsmål om behovet og mulighederne for en reform på indfødsretsområdet vil blive overvejet, og i den forbindelse vil der blive samlet op på den teoretiske ramme for behandlingen af nutidige indfødsretsspørgsmål. Med udgangspunkt i den klassiske filosofisk-politiske tænkning vil forskellen mellem det ’tynde’ og det ’tykke’ statsborgerskabsbegreb blive belyst, og spørgsmålet om det multikulturelle statsborgerskab som en ny model for statsborgerskab i en liberal vestlig retsstat vil blive drøftet.
|
| Kompetence- beskrivelse: |
Fagets mål er, at den studerende skal kunne:
- Redegøre for dansk indfødsretslovgivning, herunder indfødsrettens erhvervelses- og fortabelsesregler.
- Redegøre for de internationalretlige bindinger på statsborgerretten
- Redegøre for indfødsrettens samspil med unionsborgerretten
- Reflektere over og forklare betydningen af indfødsrettens historie
- Analysere indfødsretslovgivningens overensstemmelse med international ret, herunder særligt princippet om ’enhvers ret til et statsborgerskab’
- Analysere indfødsrettens placering i dansk ret
- Identificere relevante indfødsretlige problemstillinger
- Diskutere fordele og ulemper ved den særlige danske naturalisationsordning
- Identificere lovgivningsmagtens råderum i naturalisationssager
- Argumentere for forskellige fagligt begrundede reformmuligheder på naturalisationsområdet
- Perspektivere indfødsretten og dens betydning med teoretiske refleksioner fra statsborgerskabsteorien og nyere videnskabelige undersøgelser
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
|
| Eksamensform: |
Mundtlig prøve med ikke-karakterbærende synopsis |
| Eksamen: |
12. december - 16. december 2011 (vejl. periode) |
| Kursus hjemmeside: |
 |
| Pensum: |
Silvia Adamo: Citizenship Law and the Challenge of Multiculturalism – The Case of Denmark
Eva Ersbøll: Dansk indfødsret i internationalt og historisk belysning, 2008, Jurist- og Økonomforbundets forlag.
Pensum er på omkring 500 sider
|
| Sidst redigeret: |
9/6-2011 |