| Indhold: |
Alterbogen II: Påsketidens Johannestekster
(The Liturgy Book II: The Johannine readings for the Easter period)
”Den herlighed, du har givet til mig, har jeg givet til dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.”
Johannes 17,22-23.
Når påsketiden nærmer sig med sine mange prædikentekster over den johannæiske Jesus’ taler, er det ikke usædvanligt at høre præster vånde sig over disse kæder af ord, der griber ind i hinanden uden at blive til en fortælling eller klar argumentation, som man kan gribe fat i. Teksterne forekommer umulige at prædike over. Vel tales der om det grænseoverskridende gudsnærvær, men hvordan gribes af dette, hvis man ikke begriber meningen med ordene? På paradoksal vis synes Ordet at unddrage sig ordene.
Kurset har valgt at se Johannesevangeliet – og ganske særligt påsketidens johannestekster – i lyset af den sammenhæng, hvori de oprindeligt er blevet brugt og stadig bruges, nemlig gudstjenesten. I Johannesevangeliet møder vi en sanselig, rytmisk og fonetisk omgang med sproget, som ikke i første omgang lægger vægten på information, meddelelse eller semantik, men som snarere synes at afspejle den praktiske omgang med disse tekster, således som dette finder sted i en liturgisk sammenhæng.
Kurset ønsker at tage den udfordring op, som hermed er givet. Det sker gennem en præsentation af nogle af de nyeste forsøg på at fortolke det fjerde evangelium, men også ved at bevidstgøre om den specifikke liturgiske brug, der har været gjort af dette evangelieskrift siden oldkirken. Jesus’ taler i Johannesevangeliet sigter mod at forberede disciplene på tiden efter Jesus’ død, men fordi talerne i tekstrækkerne er forskudt til tiden efter opstandelsen, sprænges den fortalte tid, og talen lyder til de, som til enhver tid befinder sig i påskelørdagens fortvivlede tilstand.
Beskæftigelsen med Johannesevangeliets påsketekster sker i dialog med nogle af de nyere teorier om ritualer og liturgi, som er optaget af liturgien som handling, liturgiens kropslighed og forholdet mellem en luthersk gudstjenesteforståelse og den ’klassiske’ oldkirkelige liturgi. Som fast gennemgående tekst har vi til denne del af kurset valgt en bog, der står i centrum af den nuværende debat i Tyskland, Professor i praktisk teologi Martin Nicol’s Weg im Geheimnis (2009), der bærer undertitlen forsvar for den evangeliske gudstjeneste.
Vi skal også se på, hvordan netop Johannesevangeliet har inspireret den nyfortolkning af de teologiske grundkategorier, som er sket i lyset af 9/11. På kurset vil vi læse Serene Jones’ Trauma + Grace. Theology in a Ruptured World (2009) og Shelly Rambo’s Spirit and Trauma. A Theology of Remaining, som på hver sin måde forholder sig til Johannesevangeliet.
Kurset vil hertil byde på indslag om Det Gamle Testamentes rolle i gudstjenesten. Endelig forventer vi, at en hel session vil blive udfyldt med bidrag og øvelser fra to prominente amerikanske gæsteforelæsere i homiletik.
Kurset tilbyder således en bred opdatering i teologiens fag.
Program - Alterbogen II
|