| Indhold: |
Begrebet selv: Kierkegaards 'Sygdommen til Døden'
(The Concept of Self: Kierkegaard's 'The Sickness unto Death')
Sygdommen til Døden er et hovedværk i Søren Kierkegaards forfatterskab. Det er især berømt for sin optakt, der giver en sammenfattende bestemmelse af, hvad et menneske er. Et menneske er et selv, og det vil sige: et forhold, der forholder sig til sig selv. Efter denne optakt former bogen sig som en intens analyse af fortvivlelsens former og skikkelser. Hvordan hænger disse to led sammen – definitionen af det at være et selv og fortvivlelsesanalysen? Det synes klart, at der i fortvivlelsen er tale om et misforhold, men er dette et misforhold i selvet, som Kierkegaard hævder? Er det ikke snarere et misforhold til verden eller andre? Er fortvivlelse ikke mere noget, som rammer én, end noget, man fører sig selv ind i? Det rejser spørgsmålet om, hvad forholdet er mellem subjektivitet som passivitet (liden) og subjektivitet som aktivitet (handlen). Men samtidig må vi spørge, om en nærlæsning af fortvivlelsesanalysen ikke kan lukke den indledende kompakte bestemmelse af selvet op. Må vi gå denne negative omvej for at forstå, hvad det vil sige at være et selv? Hvis ja, hvad betyder det så for menneskelig selvforståelse? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal tage op på kurset.
Udgave: Sygdommen til Døden. Søren Kierkegaards Skrifter, red. Niels Jørgen Cappelørn et al., bd. 11 (med kommentarbind K11), København 2006.
(jf. http://www.sks.dk/SD)
Som indføring anbefales:
Arne Grøn, Begrebet angst hos Søren Kierkegaard, København 1996.
|