Strafferet - og straffeprocesret


Sidst redigeret: 14/2-2012   grafik   Udgave: Jura Bacheloruddannelsen 2012/2013 

 


Sociale uroligheder – strafansvar og politimæssige foranstaltninger


Introforelæsning: 24. februar 2010 kl. 16.00 - 17.00, TRIN 116, Købmagergade 50

 

                                                                                                                                                 

Med lov nr. 1107 af 1. december 2009 gennemførte Folketinget den såkaldte ”lømmelpakke”. Dermed blev det i paragrafferne om vold mod tjenestemand og om hærværk bestemt, at ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af disse bestemmelser »skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.« Samtidig blev tidsgrænsen i nogle af politilovens paragraffer for præventive anholdelser hævet fra 6 til 12 timer.

 

Formålet med lovændringen er at styrke indsatsen for at forebygge eller standse omfattende forstyrrelser af den offentlige ro og orden mv. De nye bestemmelser tager navnlig sigte på dem, der er med til at optrappe en tilspidset situation i forbindelse med omfattende uroligheder mv. ved i det pågældende område at begå hærværk eller f.eks. ved at lave fysiske blokader eller lignende for at søge at hindre politiet i at udføre sit arbejde. Uanset om sådanne personer i den konkrete situation står bag eller anses for egentlige deltagere i grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, er de i væsentlig grad med til at vanskeliggøre politiets indsats for at genoprette ro og orden i situationen, og de kan bidrage til, at der sker en generel optrapning af stemningen i området.

 

Desuden blev der foretaget en ændring af ordensbekendtgørelsen med henblik på at forhøje bøderne for visse overtrædelser af den ovenfor nævnte slags.

 

I forbindelse med omfattende uroligheder, optøjer mv. er det politiets hovedopgave at sikre, at den offentlige ro og orden genoprettes. Herudover skal politiet så vidt muligt kunne retsforfølge gerningsmændene, hvilket forudsætter, at politiet med henblik herpå råder over og anvender det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at kunne dokumentere begåede lovovertrædelser. Sådanne tekniske hjælpemidler vil også kunne anvendes til at tilvejebringe bedre oversigtsbilleder mv., som der i nogle tilfælde kan være brug for med henblik på at understøtte de politimæssige dispositioner. Under hensyn hertil blev det i tilknytning til lovforslaget besluttet, at politiet i øget omfang skal anvende videoudstyr og videodokumentation i forbindelse med, at der i et område foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

 

De gennemførte stramninger er blevet genstand for offentlig debat både før og efter klimatopmødet i december 2009 og politiets indsats i forbindelse hermed.

 

Der kan anlægges mange forskellige indfaldsvinkler på emnekredsen. Inspiration kan søges i lovforarbejderne og debatten om de fremsatte forslag såvel som i retspraksis og litteraturen. Herved kan man pejle sig ind på et delemne og et perspektiv, som kan belyses nærmere i rapporten.

 

I tillæg til den juridiske behandling af stoffet kan der foretages en gennemgang af faktuelt præget materiale.

 I rapporten kan der f.eks. fokuseres på: 
·             tolkningen og rækkevidden af de nye bestemmelser;
·             formålet med og virkningerne af den foreslåede nyregulering;
·             lovtekniske spørgsmål vedrørende bestemmelsernes udformning;
·             de foreslåede skærpelsers forhold til almene retskulturelle værdier. 

Komparative undersøgelser kan efter omstændighederne være givende, f.eks. i form af sammenligninger med lovgivningen i et eller flere andre nordiske lande eller eu-lande. Der kan også foretages analyser i historisk perspektiv, f.eks. ved inddragelse af oplysninger om tidligere gældende lovgivning og praksis samt den hertil knyttede retspolitiske debat.

 

             

Litteratur: 

Det forudsættes, at der i relevant og rimeligt omfang foretages en systematisk og dækkende kildesøgning med hensyn til gældende forskrifter, forarbejder, praksis, litteratur osv. Der henvises særligt til de strafferetlige standardværker og den heri refererede litteratur.

 

Blandt ældre udgivelser kan der særligt peges på bogen Sociale uroligheder – politi og politik, udgivet af Jørn Vestergaard (1986). Eksemplarer vil være tilgængelige på Fakultetsbiblioteket.

 

Det anbefales i øvrigt at være opmærksom på Infomedias databaser (kan søges over Juraportal.dk).



Københavns Universitet