Ret og kultur 

Introforelæsning: 23. februar 2010 kl. 16.00 - 17.00, TRIN 116, Købmagergade 50  

Ret og kultur er to begreber, der vanskeligt lader sig adskille, da både et retssystem og retsvidenskaben er utryk for kulturelle strømninger. Kulturbegrebet er meget rummeligt, idet det på samme måde som Montesquieu opfattede lovenes ånd, består af en række samfundsmæssige faktorer.

Kultur er en fællesbetegnelse for kunst, religion, politisk ideologi, leveforhold og så videre. Dette betyder, at ret og kultur er en overskrift, der kan anvendes på stort set alle tænkelige emner inden for både fællesdelen og de tre valgfag, komparativ ret, romerret og dansk retshistorie.

Det brede emnevalg skyldes, at det skal være muligt for dem, der ønsker at skrive i retshistorie, at vælge det område, de er særligt interesseret i, og det kan være svært at finde et emne inden for retshistorie, som ikke kan passe ind under overskriften: Ret og kultur.

Med andre ord er emnemulighederne legio, og her vil da også kun blive nævnt et par muligheder:

• Romerrettens betydning for den europæiske retskultur.
• Bolognaskolen og ius commune og herunder skabelsen af en fælles retlig identitet, og dens betydning for middelalderretten.
• Reformationens betydning for retten f.eks. Luthers tanker om øvrighedens rolle, ændringerne i strafferetten eller de nye normer for sædelighed.
• Naturretten, der optræden gennem hele historien som et overnationalt filosofisk retssystem, og dermed spiller en afgørende rolle for retsudviklingen. Forholdet mellem Naturret og positiv national ret.
• Inspireret af oplysningstiden og den rationelle naturret tager kodifikationsbevægelse sin begyndelse, og den tidligere internationale retsvidenskab bliver erstattet af nationale lovbøger.
• Samspillet mellem kultur og ret er også meget relevant for den komparative ret, man kan f.eks. vælge at undersøge, hvilken legitimering en religiøs baggrund giver en retskultur, og hvilke spændinger der dermed kan opstå mellem sekulær og religiøs ret. En anden mulighed er at lave en komparativ analyse af to retskulturer.

Dette var kun et par forslag ud af mange mulige, så er I interesserede, grib lærebøgerne og lad jer inspirere!

Fra retshistorisk side har vi valgt at sætte meget frie grænser for bachelorrapportemnet for på den måde, at tilgodese de mange forskellige interesser I kan have. Dette betyder nødvendigvis, at det er umuligt, at udarbejde en brugbar litteraturliste. Derfor tilbydes det, at hvis man ønsker at skrive i retshistorie, kan man, allerede inden den officielle vejledning begynder, henvende sig Helle Vogt (Helle.Vogt@jur.ku.dk) eller Henrik Stevnsborg (Henrik.Stevnsborg@jur.ku.dk, hvis man vil skrive i romerret) for at få hjælp med emneafgræsningen og litteratursøgningen.