Aktindsigt og offentlige hensyn til fortrolighed
Introforelæsning: 24. februar 2010 kl. 20.00 - 21.00, TRIN 116, Købmagergade 50
Offentlighedsloven bygger på et grundprincip om offentlighed i forvaltningen. Enhver kan således som udgangspunkt få aktindsigt i dokumenter og oplysninger hos forvaltningen. Samme lov indeholder dog også en række modhensyn, der indebærer, at forvaltningsmyndigheder kan begrænse offentlighedens adgang til oplysninger i deres besiddelse. Nogle af disse hensyn går ud på at beskytte private interesser så som privatlivets fred og virksomheders forretningshemmeligheder og reguleres navnlig af offentlighedslovens § 12. Herudover foreligger der en bred vifte af hensyn til det offentlige og forvaltningen selv, som kan begrunde afslag på aktindsigt. Det er et eller flere af disse sidstnævnte hensyn og deres betydning for åbenheden i den danske forvaltning, som der ønskes en undersøgelse af.
Relevante bestemmelser er således bl.a. lovens § 2, stk. 1, om lovsager, § 7 om interne dokumenter og § 10 om forskellige tilfælde af udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder og mellem disse og samarbejdspartnere. Det samme gælder § 13 om diverse offentlige interesser, der på den ene side ikke kan begrunde, at et dokument som sådant undtages fra aktindsigt, men på den anden side indebærer, at oplysninger heri kan tilbageholdes. Endelig er der et særligt hensyn til Danmarks forhold til udlandet, det være sig til at sikre den danske forhandlingsposition i internationale fora eller til at undgå, at forholdet til udenlandske myndigheder og internationale organisationer skades gennem offentliggørelse af oplysninger, som disse myndigheder og organisationer ønsker fortroligholdt, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 2. Navnlig i sidstnævnte tilfælde indebærer denne bestemmelse, at regler af EU-retlig karakter indirekte kan komme til at styre graden af offentlighed ved de danske myndigheder.
Flere af de ovennævnte undtagelsesregler fordrer en konkret vurdering af, om der lides skade ved oplysningernes udlevering. Et muligt undersøgelsestema for et bachelorprojekt kunne være, hvor store krav der stilles til den forventelige skade ved offentliggørelse af de pågældende oplysninger. Et andet tema vil være, om en forvaltningsmyndighed kan nøjes med at fremkomme med generelle betragtninger om den forventelige skade, eller om afslag på aktindsigt er betinget af, at myndigheden sandsynliggør, hvilken konkret skade offentliggørelse vil indebære i netop i den foreliggende sag.
Emnet tager naturligt udgangspunkt i offentlighedslovens regler. Der er imidlertid intet til hinder for – i det omfang det er relevant – også at inddrage de nært beslægtede bestemmelser i forvaltningslovens kapitel 4. I forhold til en undersøgelse af bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er det hensigtsmæssigt at analysere EU-reglerne om aktindsigt og disse reglers betydning for danske forvaltningsmyndigheders ret og pligt til at give aktindsigt.
Emnet bør derfor afgrænses nærmere i det enkelte projekt. En samlet beskrivelse af offentlige hensyn som begrundelse for at afslå aktindsigt vil nemlig sprænge rammerne for et bachelorprojekt. Der bør alt andet lige vælges en afgræsning, som giver mulighed for en analyse af forskellige retskilder i form af retsregler, praksis og litteratur.
Det vil både være muligt at foretage en ren retsdogmatisk analyse af de relevante regler og at diskutere disse regler i bredere forstand, når blot der samtidig redegøres for, hvorledes reglerne må fortolkes. I sidstnævnte tilfælde bør projektet inddrage de relevante dele af det lovudkast til en ny offentlighedslov, som offentlighedskommissionen fremlagde i 2009 i betænkning 1510/2009.
Som eksempler på mulige projektemner kan nævnes:
1) En første mulighed er at skrive om samspillet mellem de danske aktindsigtsregler og dem i EU. F.eks. kan rapporten sammenligne offentlighedslovens bestemmelser med aktindsigtsreglerne i forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Opgaven kan også beskrive og vurdere, hvornår aktindsigt ved danske myndigheder må afslås som følge af hensynet til EU institutionerne eller andre EU-lande.
2) En anden mulighed er at analysere hensynet til beskyttelsen af myndighedernes interne beslutningsproces efter offentlighedslovens §§ 2, stk. 1, og 7-11 og beskrive, hvor langt disse bestemmelser rækker.
3) Opgaven kan også gennemgå andre offentligretlige hensyn så som hensynet til, at myndighederne kan udføre en effektiv kontrol med lovgivningens overholdelse og andre beslægtede hensyn, jf. offentlighedslovens § 13, stk. nr. 3 og 4.
4) Endelig er en fjerde mulighed at beskrive og diskutere det offentliges forretningsmæssige interesser i hemmeligholdelse af oplysninger om dets kommercielle virksomhed, jf. § 13, stk. 1, nr. 5.
Forslagene kan yderligere afgrænses, ligesom de i større eller mindre grad kan kombineres. Emnet kan også afgrænses på anden måde.
Af eksempler på centrale ombudsmandsudtalelser kan nævnes:
- FOB 1988.57
- FOB 1990.58
- FOB 1991.116
- FOB 1992.48
- FOB 2001.473
- FOB 2001.281
Litteratur:
- Niels Fenger, Introduktion til fællesskabsrettens påvirkning af dansk forvaltningsret, 4. udg..København: DJØF, 2008, s. 25-29.
- Steen Rønsholdt, Forvaltningsret – Retssikkerhed Proces Sagsbehandling, 2. udg. 2006. København: Thomson, kap. 3, 10 og 13, s. 89-126, 311-360 og 455-476.
- Jens Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave. 2009. København: DJØF. s. 449-492
- Niels Fenger, Fra sandhed til fordom? Et statusbillede på EU’s ikke helt så ringe aktindsigtsregler, i Werlauff og Bønsing (red), Festskrift til Claus Haagen Jensen, 2007, København: DJØF, s. 125-148.
- Niels Fenger, Forvaltning og Fællesskab, 1. udg. 2004. København: DJØF, s. 401-428.
- Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg. 2002, s. 387-442.
- Jens Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udg., 2007. København: DJØF, s. 271-298.
- John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., 1998. København: DJØF, s. 86-89, 160-213 og 232-258.