Underpanteret i et digitalt ejerpantebrev

Introforelæsning: 24. februar 2010 kl. 19.00 - 20.00, TRIN 116, Købmagergade 50

1. Introduktion

Før implementeringen af det digitale tinglysningssystem blev panterettigheder i fast ejendom tinglyst på grundlag af fysiske pantebreve, der blev udstedt af pantsætter, tinglyst og overleveret til panthaver. Hvis pantesikkerheden var et ejerpantebrev, blev ejerpantebrevet tinglyst og rådighedsberøvet pantsætter, og det blev beskrevet i en håndpantsætningserklæring, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed hos panthaver for et specifikt låneforhold.

I september 2009 blev det digitale tinglysningssystem implementeret. Det medførte, at det gamle system med fysiske pantebreve blev erstattet af et nyt system med digitale registreringer uden fysiske pantebreve.

Er der tale om en kreditor, der skal have et digitalt ejerpantebrev til sikkerhed for et specifikt låneforhold, skal det nu beskrives i en underpantsætningserklæring.

Et digitalt ejerpantebrev kan ligge til sikkerhed for flere låneforhold med samme eller forskellige kreditorer. Er der imidlertid tale om ét stort lån, kan det ske, at flere banker går sammen om at yde lånet til debitor (et lånesyndikat). Ved rigtig store lån kan antallet af banker være betydeligt, og sammensætningen af banker kan endda skifte flere gange undervejs i lånets løbetid. Alle de banker, som deltager i et sådant stort lån ønsker naturligvis del i pantesikkerheden. Hver banks del i pantesikkerheden svarer til den pågældende banks andel af det store lån. 

Bliver en bank udskiftet undervejs, skal den udtrædende bank overføre sin del af pantesikkerheden til den indtrædende bank, som overtager den udtrædende banks del af det store lån. I det gamle system med håndpant (før det digitale tinglysningssystem) behøvede overdragelse af allerede tinglyst pantebrev ikke yderligere tinglysning, jf. den tidligere formulering af TL § 2. Derfor kunne transporten af en udtrædende banks andel af pantesikkerheden til en indtrædende bank sikres alene ved løbende tillæg til håndpantsætningserklæringen uden tinglysning. Spørgsmålet er, om dette mekanisme for transport af en del af en panteret kan opretholdes efter implementeringen af det digitale tinglysningssystem og ændringerne af Tinglysningsloven.

2. Problemstillinger

A) Panterettighed i fast ejendom

Den studerende skal redegøre for panteretsbegrebet med hensyn til fast ejendom, herunder de forskellige typer af pantebreve, der kan udstedes med sikkerhed i fast ejendom.

Den studerende skal herefter redegøre for digitale ejerpantebreve med sikkerhed i fast ejendom, herunder (i) muligheden for, at digitale ejerpantebreve er sikkerhed for flere forskellige lån med forskellige kreditorer og (ii) muligheden for, at digitale ejerpantebreve er sikkerhed for ét lån med flere kreditorer.

A) Transport af pantesikkerhed

Den studerende skal redegøre for retsstillingen ved transport af en kreditors underpanteret i et digitalt ejerpantebrev. Den studerende skal i den forbindelse analysere og diskutere forskellen mellem transport af underpanteretten med den underliggende fordring og transport af underpanteretten uden den underliggende fordring.

Den studerende skal særligt analysere og diskutere den nye regel i TL § 1a. Analysen og diskussion skal have særligt fokus på underpanterettigheder i ejerpantebreve, der fungerer som sikkerhed for lån med flere långivere, og hvor identiteten af långiverne kan skifte flere gange undervejs i lånets løbetid.

Den studerende skal herefter redegøre for, hvorvidt udskiftninger af banker i et lånesyndikat undervejs i lånets løbetid kan sikres ved løbende tillæg til underpantsætningserklæringen, eller om det hver gang kræver aflysning af den eksisterende underpanterettighed for den udtrædende bank og tinglysning af en ny underpanterettighed til fordel for den indtrædende bank. Den studerende må i den forbindelse gerne inddrage overvejelser om den praktiske anvendelighed af valget af transportform.

C) Fuldmagtsordning

Det forudsættes videre, at enhver transport af en udtrædende banks underpanteret til en indtrædende bank skal tinglyses. På baggrund heraf skal den studerende overveje, hvorvidt der kan indføres en slags fuldmagtsordning for et lånesyndikat.

Den skal studerende overveje, om bankerne kan udpege en fuldmægtig (agent), der ikke selv har noget direkte låneforhold med ejendommens ejer, men som er tinglyst som underpanthaver på vegne af alle de banker, der til enhver tid måtte være en del af lånesyndikatet. I den forbindelse skal den studerende analysere og redegøre for, hvilken betydning det har for såvel agenten som bankerne i lånesyndikatet, at agenten ikke er den reelle kreditor og ikke har noget selvstændigt krav mod lånets debitor.

3. Pensumliste

3.         Betænkning om digital tinglysning nr. 1471/2006 (særligt p. 179 – p. 192 og p. 261 – p. 265)

4.         Peter Mortensen: Sikkerhed i fast ejendom, 1. udg., 2010 (særligt p. 15 – 69 og p. 197 – p. 221)

Mortensen, Peter (2010). Sikkerhed i fast ejendom (1. udg.). Helsingør: Pejus.- (særligt p. 15 – 69 og p. 197 – p. 221)

5.         Bent Iversen og Lars Hedegaard Kristensen: Panteret, 2. udg. 2008 (særligt p. 106 – p. 112, p. 154 – p. 198)

            Iversen, Bent og Hedegaard Kristensen, Lars (2008). Panteret (2. udg.). København: Thomson.-  (særligt p. 106 – p. 112, p. 154 – p. 198)

6.         Peter Mortensen: Digitale panterettigheder – en oversigt, 1. udg. 2007 (særligt p. 53 – p. 67), inklusive Peter Mortensen: Tillæg til digitale panterettigheder – en oversigt, 1. udg. 2009

Mortensen, Peter (2007). Digitale panterettigheder – en oversigt (1. udg). (særligt p. 53 – p. 67), inklusive Mortensen, Peter(2009). Tillæg til digitale panterettigheder – en oversigt (1. udg.). Helsingør: Pejus.

Derudover kan den studerende blandt andet anvende følgende til baggrundslæsning:

7.         Hans Willumsen: Tinglysningsloven, 1997

Willumsen, Hans (1997). Tinglysningsloven (1. udg.). København: Lyngby.

8.         Peter Mortensen: Digital Tinglysning, 4. udg. 2007

            Mortensen, Peter (2007). Digital Tinglysning rettigheder over fast ejendom (4. udg.). København: Thomson.

9.         Betænkning 1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven