Reglerne om tilbehørspant i tinglysningsloven §§ 37 og 38

Introforelæsning: 23. februar 2010 kl. 17.00 - 18.00, TRIN 116, Købmagergade 50.

Tinglysningsloven fastlægger regler om sikringsakter, ekstinktionsbetingelser mv. vedrørende fast ejendom, andelsboliger, biler og andet løsøre. Tinglysningslovens regler omfatter således principielt enhver type af aktiver. De materielle regler er imidlertid væsentligt forskellige, alt efter om der er tale om fast ejendom, andelsboliger, biler eller løsøre, ligesom selve tinglysningsprocessen er forskellig, idet det indtil videre kun er tinglysning af fast ejendom, som foregår elektronisk. Det er derfor væsentligt, hvornår der er tale om fast ejendom, og hvornår der er tale om løsøre.

Som udgangspunkt giver det ikke anledning til tvivl, når det skal vurderes, om der er tale om løsøre eller fast ejendom. Imidlertid kan løsøre indlægges i en fast ejendom, hvorved det bliver en del af den faste ejendom, ligesom dele af den faste ejendom kan udskilles, hvorved det bliver til løsøre. Det er derfor nødvendigt med regler for, hvornår løsøre anses for indlagt i – og dermed omfattet af reglerne om - fast ejendom (og hvad der i så fald sker med eventuelle allerede eksisterende rettigheder over løsøret), samt for hvornår (og under hvilke betingelser) dele af en fast ejendom kan udskilles til løsøre. Disse regler findes i tinglysningsloven §§ 37 og 38.

Tinglysningsloven § 38 beskriver den type af løsøre, der altid anses for indlagt i fast ejendom, såfremt det forefindes på ejendommen. Tinglysningsloven § 38 fastlægger derfor, hvilke typer af løsøre, der som minimum er omfattet af reglerne om fast ejendom. Tinglysningsloven § 37 beskriver den type af løsøre, der efter omstændighederne kan blive omfattet af reglerne om fast ejendom, såfremt denne type løsøre forefindes på den faste ejendom. Tinglysningsloven § 37 fastlægger således, hvilke typer af løsøre, der som maksimum kan omfattes af reglerne om fast ejendom.

Den studerende skal i bachelorrapporten redegøre for, analysere og diskutere retstilstanden inden for ét emne inden for hovedemnet ”Reglerne om tilbehørspant i tinglysningsloven §§ 37 og 38”.

Forslag (ikke udtømmende) til emner, der kan danne grundlag for bachelorrapporten:

• Kravet om, at driftsinventar og driftsmateriel efter tinglysningsloven § 37 skal være ”dertil hørende”. Ifølge tinglysningsloven § 37 skal driftsinventar og driftsmateriel være dertil hørende i forhold til den faste ejendom, førend driftsinventaret eller driftsmateriellet omfattes af pantet i den faste ejendom. Højesteret har i en række afgørelser fra 1980´erne fortolket begrebet således, at der både skal være en driftsmæssig og stedlig tilknytning. Den studerende kan redegøre for, analysere og diskutere, hvornår driftsinventar og driftsmateriel er ”dertil hørende” og herunder drøfte, om udviklingen siden Højesterets domme må anses at have ændret forholdene væsentligt.

• Indlæggelse af genstande på ”forkert” ejendom. Der er visse betingelser, der skal opfyldes, førend en genstand gribes af pantet efter tinglysningsloven § 38, hvorefter alle tidligere rettigheder bortfalder. I den forbindelse kan det tænkes, at en særskilt rettighedshaver (f.eks. en ejendomsforbeholdssælger eller en underpanthaver) har accepteret indlæggelsen af en given genstand på en given ejendom, fordi betingelserne for anvendelsen af tinglysningsloven § 38 ikke er opfyldt på den konkrete ejendom. Det kan ligeledes tænkes, at genstanden herefter - enten ved en fejl eller ved svig fra pantsætter – indlægges på en anden ejendom, hvor genstanden gribes af pantet. Den studerende kan redegøre for, analysere og diskutere, under hvilke omstændigheder ovenstående situation kan opstå, samt i den forbindelse drøfte, om den særskilte rettighedshaver i så fald – og under hvilke omstændigheder - kan bibeholde (vindicere) sin ret til genstanden i konflikt med panthaverne i den ejendom, hvor genstanden indlægges.

• Landbrugsreglen i tinglysningslovens § 37. Tinglysningslovens § 37 indeholder en særlig regel, der anvendes ved landejendomme. Den studerende kan redegøre for, analysere og diskutere, hvornår reglen finder anvendelse samt indholdet af reglen.

• Udskillelse ifølge regelmæssig drift. Efter såvel tinglysningsloven §§ 37 og 38 er det muligt for ejeren af en fast ejendom at udskille genstande ifølge regelmæssig drift, dels når genstande går i stykker, dels ved egentlige omstruktureringer. Den studerende kan redegøre for, analysere og diskutere under hvilke forhold genstande kan udskilles ifølge regelmæssig drift, samt hvad der i så fald sker med de eventuelle rettigheder, der måtte eksistere over genstandene på dette tidspunkt, herunder hvilke muligheder godtroende aftaleerhververe har for at ekstingvere panterettigheder, der måtte eksistere over genstande, som er blevet udskilt og solgt til den pågældende tredjemand, hvis udskillelsen ikke har været regelmæssig.

• Tilvækstlæren. Uanset om en udskillelse er regelmæssig eller ej, kan genstande som udgangspunkt ikke fjernes fra den faste ejendom, såfremt den resterende faste ejendom derved lider væsentlig skade. Reglerne herom er skabt i retspraksis og den juridiske litteratur. Den studerende kan redegøre for, analysere og diskutere omfanget af tilvækstlæren, hvornår den finder anvendelse og hvilke indskrænkninger og/eller udvidelser, der eventuelt måtte gælde i særlige situationer.

Pensum til eksamen i bachelorrapporten svarer til det panteretlige pensum i formueret II til sommereksamen 2010, hvilket som udgangspunkt vil sige:

• Anders Ørgaard, ”Sikkerhed i løsøre”, 7. udgave, 2010 (ej udkommet endnu)
• Peter Mortensen, ”Sikkerhed i fast ejendom”, 1. udgave, 2010 (ej udkommet endnu)

(Såfremt ovenstående ikke gøres til pensum i Formueret II til sommereksamen 2010, er pensum i stedet Bent Iversen og Lars Hedegaard Kristensen, ”Panteret”, 2. udgave, 2007.)

Forslag til supplerende litteratur (ikke pensum til eksamen):

• Bent Iversen og Lars Hedegaard Kristensen, ”Panteret”, 2. udgave, 2007, kapitel 9
• Vagn Carstensen & Thomas Rørdam, ”Pant”, 7. udgave, 2002, kapitel XI
• Hans Willumsen, ”Kommenteret Tinglysningsloven”, 8. udgave, 1997, side 300-335
• Knud Illum & Vagn Carstensen, ”Dansk Tingsret”, 3. omarbejdede udgave, 1976, kapitel om tilbehørspant