Forudsætningssynspunkter i køberetten
Introforelæsning: 24. februar 2010 kl. 18.00 - 19.00, TRIN 116, Købmagergade 50
Køberetten er som en del af den generelle obligationsret baseret på parternes forventninger i forbindelse med indgåelse, afvikling og opfyldelse af den gensidigt bebyrdende aftale. Forudsætningsbegrebet har derfor betydning såvel for spørgsmålet om aftalens bindende virkning som for misligholdelsesformerne og de beføjelser, der kan anvendes i forbindelse med mislig- holdelsen.
Forudsætningssynspunkter er i et vist omfang kodificeret i købeloven, eksempelvis veder- lagsforudsætningen i kbl. § 14 om samtidighedsgrundsætningen og i kbl. § 39 om standsningsret. Også uden for de kodificerede bestemmelser har forudsætningssynspunkter imidlertid betydning såvel for misligholdelsesformerne som for misligholdelsesbeføjelserne. Det gælder således eksempelvis ved fastlæggelsen af såvel det generelle som det individuelle mangelsbegreb og misligholdelsesbeføjelserne ved mangler - herunder i forbindelse med fastlæggelses af offergrænsen for købers krav om naturalopfyldelse samt i forbrugerkøb krav om afhjælpning. Ligeledes ved forsinkelse - fra såvel sælgers som købers side - spiller forudsætninger ind ved vurderingen af, hvilken betydning, denne har og hvilke beføjelser, den kan udløse.
Emnet skal afgrænses nærmere efter aftale med vejlederen.
Som eksempler på mulige emner kan nævnes:
1. Forudsætningers betydning for fastlæggelse af, om der foreligger en mangel i køberetlig forstand-
herunder en sammenligning mellem forskellige former for køb.
2. Forudsætningers betydning for konstatering af, om der foreligger en forsinkelse samt hvilke befø-
jelser, der kan udløses.
3. Analyse af forudsætningssynspunkters betydning i forbindelse med sælgers pligt til naturalopfyl-
delse - herunder vederlagets betydning for, hvor store krav, der kan stilles.
Der kan i den forbindelse på basis af retspraksis foretages en sammenligning mellem handelskøb
og forbrugerkøb.
4. Forudsætningers betydning i forbindelse med adgangen til at hæve, kræve forholdsmæssigt afslag
eller erstatning. Det kan i den forbindelse undersøges, om der i forskellige former for køb har væ-
ret nogen udvikling i retspraksis vedrørende de krav, der stilles.
5. Analyse på baggrund af retspraksis af forudsætningers betydning for købsaftalens bindende virk-
ning.
Pensum:
Joseph Lookofsky og Vibe Ulfbeck, Køb, 3. udgave, 2008, Kapitel 4,5,6,7 og 10
Mads Bryde Andersen, Grundlæggende Aftaleret, 3. udgave 2008, Kapitel 5 og 6.
Supplerende litteratur:
A. Vinding Kruse, Nis Jul Clausen m.fl. Købsretten, 4. udg. 2009 Lars Hedegaard Kristensen m.fl., Lærebog i dansk og international køberet, 3. udg. 2004
Jacob Nørager-Nielsen m.fl., Købeloven 3. udg. 2008 Lennart Lynge Andersen ,Aftaleloven, 5. udgave 2008
Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen, Aftaler og mellemmænd, 4. udg. 2001 Palle Bo Madsen, Vildfarelser, forudsætninger og billighed , 1981
Henry Ussing, Aftaler 3. udg. 1950
Henry Ussing, Bristende forudsætninger, 1918
Henry Ussing, Obligationsrettens alm. del, 4. udg. 1967 Gomard, Almindelig kontraktsret, indgåelse, gyldighed og fortolkning, 2. udg. 1996
Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret, 2. udg. 2005 Preben Lyngsø, Afbestillingsret, 1971