Ægtefællers aftalemuligheder

Introforelæsning: 23. februar 2010 kl. 18.00 - 19.00, TRIN 116, Købmagergade 50.

Justitsministeriet har d. 3. september 2009 nedsat et retsvirkningslovsudvalg, der skal udarbejde et forslag til revision af loven. Det indgår i udvalgets kommissorium at overveje ægtefællernes aftalemuligheder. Kommissoriet har følgende ordlyd: (uddrag)

 ”2.1. Som anført ovenfor er retsvirkningsloven fra 1925, og loven er i sin grundstruktur stort set uændret. Udvalget skal på den baggrund foretage en gennemgang af lovens bestemmelser om ægtefællers formueforhold.
Udvalget skal bl.a. overveje, om den grundlæggende legale formueordning om formuefællesskab fortsat er tidssvarende.
Det fremgår af retsvirkningslovens § 15, stk. 1, at alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det ikke er gjort til særeje. Denne såkaldte legale formueordning indebærer som udgangspunkt, at fællesboet ved ægteskabets ophør skal deles mellem ægtefællerne.
Den legale formueordning stammer fra 1925, hvor en hustru i overensstemmelse med datidens familiemønster ofte var hjemmearbejdende og uden formue.
Familiemønstret har imidlertid ændret sig væsentligt siden 1925, og skilsmissehyppigheden har været stigende. Der kan i det lys rejses spørgsmål ved, om det er tidssvarende at fastholde den grundlæggende legale formueordning om formuefællesskab.
På den baggrund skal udvalget overveje, om det gældende udgangspunkt om formuefællesskab mellem ægtefæller skal fastholdes. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. overveje, om der bør fastsættes regler, hvorefter det, der bringes ind i ægteskabet, samt arv og gave, der er modtaget før eller modtages under ægteskabet, skal holdes uden for formuefællesskabet. Endvidere skal udvalget overveje, om de gældende bestemmelser, der giver mulighed for at fravige de legale delingsregler, bør ændres. I den forbindelse skal udvalget bl.a. også overveje bestemmelsen i ægteskabslovens § 56.

2.2. Udvalget skal endvidere overveje, om retsvirkningslovens bestemmelser om særeje bør ændres. Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 blev der gennemført en væsentlig ændring af retsvirkningslovens regler om særeje. Formålet med lovændringen var navnlig at udvide ægtefællers mulighed for ved ægtepagt at aftale en anden formueordning end den legale formueordning. Det var i den forbindelse bl.a. formålet at gøre det muligt for ægtefæller at kombinere særeje på et skilsmisseskifte med en adgang til at sidde i uskiftet bo ved den ene ægtefælles død.
Udvalget skal bl.a. i lyset af lovændringen i 1990 overveje, om der er behov for yderligere ændringer af retsvirkningslovens bestemmelser om særeje. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. overveje den nærmere afgrænsning af reglerne om særeje samt ægtefællers aftalemuligheder.” 

Ægtefællers aftalemuligheder er omdiskuteret i den familieretlige litteratur, hvor Irene Nørgaard i sin doktorafhandling argumenterer for, at domstolene ikke bør tillade aftaler, som ikke klart har hjemmel i retsvirkningsloven, mens der i lærebogen i familieret ved Københavns Universitet argumenteres for, at domstolene ikke bør være unødigt bundet af formueordningens præceptivitet. Domstolene bør på grundlag af en friere fortolkning af loven tillade en videregående adgang for ægtefæller til at indgå indbyrdes aftaler om formueordningen. 

I bachelorrapporten ønskes en redegørelse for de forskellige standpunkter i litteraturen om ægtefællers aftalefrihed. Desuden ønskes en beskrivelse af opgavefordelingen mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Endvidere ønskes der på grundlag af ovennævnte uddrag af kommissoriet et udkast til en legal formueordning og en revision af ægtefællers aftalemuligheder. I forlængelse heraf ønskes en redegørelse for, hvilken opgavefordeling forslaget vil indebære mellem den lovgivende, dømmende og udøvende myndighed. 

Litteratur: 
Kommissoriet findes på justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk 
Linda Nielsen ”Familieretten” Gjellerup 2009, kapitel 9. 
Nielsen, Linda (2009). Familieretten (5.udg.).København: Gjellerup Kapitel 9. 
Irene Nørgaard ”Formueordninger mellem ægtefæller efter gennemførelsen af særejereformen i 1990” Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001, kapitel 1.
Nørgaard, Irene (2001). Formueordninger mellem ægtefæller efter gennemførelsen af særejereformen i 1990 (1. udg.). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.- Kapitel 1 
Viggo Bentzon Familieretlige Aftalers Retsgyldighed” Tidsskrift for Retsvidenskab 1920, s. 246 ff. 
Strange Beck ”Ægteskabsret og samfundsudvikling” kap. 6 i ”Familieret” Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1986. 
Beck, Strange (1986). Domssamling, familie- og arveret (3. udg.). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.- Kapitel 6: Ægteskabsret og samfundsudvikling. ( Kapitel 6. kan lånes til kopiering ved henvendelse til informationsspecialisterne ved bibliotekarbordet på Det Juridiske Fakultetsbibliotek) 
Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen ”Urimeligt stillede ægtefæller – samspillet mellem familieret og aftaleret” Thomson Reuters 2009, kapitel 9. 
Lynge Andersen, Lennart og Danielsen, Svend (2009). Urimeligt stillede ægtefæller – samspillet mellem familieret og aftaleret (i. udg.). København: Thomson Reuters.- Kapitel 9.