| Indhold: |
De fleste socialteorier (både sociologiske og politiske teorier) tager udgangspunkt i et socialt fænomen, som skal studeres fx stater, diplomater, organisationer, mænd, kvinder eller virksomheder. Teorierne antager allerede i udgangspunktet eksistensen af det sociale fænomen, der skal studeres. Nogle teorier tilskriver a priori disse fænomener fx stater eller individer en række egenskaber, motiver og/eller præferencer. Eksempelvis tilskriver International Politik-realister individer og/eller stater en række generelle motiver i forhold til selvopretholdelse og sikkerhed. Max Weber antager, at mennesker, som deltager i politik, ønsker magt. Rational choice-tilgange forudsætter, at mennesker handler rationelt i et forsøg på at maksimere deres nytte. Teorier om politisk adfærd bygger ligeledes på en række antagelser om individers adfærd. Andre teoretikere forsøger at undgå motiv-antagelser (fx Emile Durkheim og Kenneth Waltz), men antager eksistensen af det fænomen, der ønskes studeret (fx samfund (Durkheim) eller stat (Waltz).
Dette seminar vil indledningsvis kritisk diskutere en række af disse teorier. Teorier, der antager eksistensen af en række fænomener og i en række tilfælde tillægger dem egenskaber eller præferencer, kaldes ofte substansteorier - med inspiration fra den amerikanske filosof John Dewey. Termen ’substansteori’ henfører til, at disse teorier tillægger det sociale fænomen, der skal studeres, en substans - det er allerede eksisterende, formet og med indhold inden en decideret analyse foretages. Seminarets hoveddel sætter fokus på tre teorier, der fremstå som et alternativ til disse mange ’substansteorier’. Disse alternative teorier tager ikke udgangspunkt i eksistensens af fænomener eller tillagte egenskaber. Teorierne, som betegnes som relationelle, tager udgangspunkt i at sociale fænomener altid udvikles i forhold til andre lignende sociale fænomener. Således er mænd ikke mænd med en given identitet, når de fødes som små. De skabes og konstitueres som mænd i forhold til kvinder, andre drenge/mænd og grupper af mennesker. Stater fødes heller ikke ind i en verden som udviklede og flyvefærdige stater, der herefter ’blot’ eksisterer. Stater skabes konstant i forhold til andre stater og statens eksistens kan let forsvinde, hvis relationernes karakter staterne imellem ændres drastisk. Med andre ord kan stater, staters udvikling, konsolidering og svækkelse (til tider forsvinden!) kun forstås som kontinuerlige processer, der udspiller sig i forholdet mellem stater.
De tre relationelle teorier, som præsenteres på seminaret, er udviklet af henholdsvis Norbert Elias, Pierre Bourdieu og Judith Butler. Teorierne præsenteres og diskuteres. I gennemgangen af Elias illustreres det relationelle perspektiv med studier af statsdannelsesprocesser samt studier af relationer mellem ’etablerede og outsidere’. I gennemgangen af Bourdieu illustreres det relationelle perspektiv med aktuelle og historiske eksempler fra dagligdags oplevelser af god smag og litteratur til international politik og diplomati i f.eks. EU, FN og NATO. Og i gennemgangen af Butler illustreres det relationelle perspektiv gennem subjektdannelsesprocesser - decentrering af subjektet - og problematisering af identitetskategorier som grundlag for politisk handling.
Seminaret lægger stor vægt på at vise, hvordan relationel teori kan udfoldes og anvendes - hvordan kan vi gøre den til stærke analyseredskaber. Afslutningsvis diskuteres problemer og udfordringer for relationel teori særligt i en politologisk kontekst.
|